NB25.


etiket på bindets forside










d. 29 Novbr. 1851.














Abraham.på forpermens inderside (Ny-Frygt og Bæven) (i Journalen NB24 eller NB23 en af dem fra Sommeren 1851 eller Foraaret findes et Udkast hørende hertil) 
p.pagina40.



Den Mynsterske Christendoms-Forkyndelse




p.
pagina

122


o: fl.
og følgende





Den mulige Collision med Mynster 


p.
pagina

169

o: fl.
og følgende






Lidelses-Historien





p.
pagina

175

n.
nederst


o: fl.
og følgende












Angaaende Texter til Fredags-Prædikener
cfrconfer det rene Blad foran i Journalen NB14.
Thema til en Fredags-Prædiken Journalen NB17 p.pagina 30.bl. [1v]-[5v] er ubeskrevet















Guds-Forholdet.




Strengt taget maa det jo ogsaa være saaledes, at just at forholde sig til Gud kjendes paa, at Alt mislykkes. Dersom dette ikke var saa, var det jo muligt, at En vilde holde sig til Gud – for at Alt skulde lykkes. Det er altsaa Udtrykket for Guds Selvhævdelse; han ligesom siger: vil Du virkelig have med mig at gjøre, maa Du finde Dig i, at jeg controllerer Dig derved, at just Uheld og Modgang og Lidelse udspringer deraf.
See, en saadan Tro og Kjerlighed maa der være i Den, som vilde kaldes Guds Ven.
Det Barnligere er, at man saadan dog i Grunden elsker sig selv, og nu haaber at have Gud til Hjælp for at Alt skal lykkes, takker ham, henfører Alt til ham. Men vil Du ret for Alvor holde Dig til Gud, saa Du just stræber at gjøre hvad Gud kan være behageligt: saa kommer eo ipso  Modgang og Lidelse, Gud maa jo controllere, han kan jo ikke ville lade siglade sig ville narre, eller tillade Dig at blive i en Indbildning.
O, det er for et Msk.Menneske en frygtelig Anstrengelse, at udholde, at just fra Gud kommer Lidelsen.
At Gud naturligviis i en uendelig høi Forstand alligevel eller rettere just saa er uendelig Kjerlighed, er noget ganske Andet. Han vil MsketsMenneskets evige Vel – ak, og et Msk.Menneske
er dog meest betænkt paa sit jordiske Vel.
Det er denne Opfattelse af Guds Forholdet der diabolisk udtrykkes i hvad man har hørt i vor Tid: Gud er det Onde. Det er det Ubetingede, Forholdet dertil, Idealet o: s: v:og saa videre gjør et Msk.Menneske ulykkeligt i denne Verden. Ja vist, siger Χstd.Christendommen, saa er det, men detha Ubetingede frelser for evigt. Dog naar MsketMennesket reent  har opgivet det Evige, saa er, ganske conseqvent, Gud det Onde – frygteligt!












Den Enkelte.




Det der forvirrer saa uhyre, er, at Enhver strax skal lave Theorie og forpligte alle Andre.
Nu har En faaet et Indtryk af Χstd.Christendommen
     – vupti saa skal Detdet være Theorie, som han gjørs, saa skal alle Andre. Saa faaer han travlt med at udføre sin Theorie (dette er jo i Retning bort fra det Religieuse.) Saa bliver hans Theorie angrebet af Andre, han forsvarer sig o:s:v:og saa videre – bestandigt bort fra den sande Religieusitet,Religieusitet.a
Nei, det der skal urgeres er: der er en Bog, som hedder det N. T.Nye Testamente Jeg føler mig af den saaledes  og saaledes forpligtet – men jeg theoretiserer ikke, forpligter ikke Andre; jeg siger blot: saaledes føler jeg mig forpligtet, og udtrykker dette ved Handling. Det Sande er ikke, at faae en Slump til ved Hjælp af mig at lade sig forpligte til Mit eller til min Opfattelse, det Sande er: at det bliver kjendeligt, der er en Bog som hedder det N. T.Nye Testamente, og Enhver skal ved sig selv for Gud lade sig forpligte af den.




a



han kommer end ikke selv til at exsequere Sit, men kom til at sætte en Theorie ind, hvorom der blev Strid.påbegyndt i hovedspalten















Det N. T.Nye Testamente




Luther siger udtrykkelig etsteds, at det der havde forvirret Kirken, var den idelige Fremhæven af Lærerne i Kirken og deres Skrifter.
Hans Mening var, som han ogsaa siger, at naar det N. T.Nye Testamente  blev draget frem, oversat i Modersmaalet, og altsaa gjort tilgængeligt for Enhver, saa skulde der slet ingen lærd Læsen mere finde Sted.
Ja, tag det der. Nei, som Paven sikkrede sig ved at forbyde Læsningen af det N. T:Nye Testamente, saa sikkrede Protestantismen sig ved Hjælp af – den lærde Exegese. Alt dreier sig om at forhindre os i, eller at vi værge os mod at faae Indtrykket af Guds Ord.













Hegel.





Det Redeligere i en tidligere Tids selv de meest forbittrede Angreb paa Χstd.Christendommen var, at man lod det dog nogenledes staae fast, hvad Χstd.Christendommen er.
Det Farlige ved Hegel var, at han forandrede Χstd.Christendommen – og ved Hjælp deraf fik Enigheden  med sin Philosophie.
Overhovedet er dette Charakteristisk for Forstandens Tid: ikke at lade Opgaven staae fast og sige: nei, men at forandre Opgaven og saa sige: ja, Guds bevares, vi ere enige.
Forstandens Hyklerie er uendelig lumskt. Derfor er det saa svært her at faae Sigte.










En ældre Tid – vor Tid.
Psychologisk.



Paafaldende har det været mig, hvoraf det dog kan komme, at medens i en ældre Tid, Forfattere, Digtere o: s: v:og saa videre præsterede det Betydeligere i en ældre Alder: saa er det for vor Tid charakteristisk, at begynde med at culminere, item en Mistillid til Livet, saa næsten En og hver Anden er betænkt paa, i ung Alder at høre op, i  nogle Aar at være ProfProfessor, i nogle Aar Digter, Skuespiller o: s: v:og saa videre, kort som strakte Opgaverne ikke til for hele Livet.
Jeg mener at det lader sig forklare deraf, at alle Opgaver ere, istedetfor Charakteer-Opgaver, blevne Virtuositets-Opgaver. Derfor kan det ikke strække til. At kunne sige det Høieste, at kunne forstaae det Høieste, fremstille det o: s: v:og saa videre det lader sig naae indtil d.det 30 Aar. At gjøre det: det forandrer Alt, og vilde give En Opgave nok for det længstelængst Liv.
See, det er dette man ikke vil. Man vil glimre ved Virtuositet – og skulke sig fra Charakteer. Derfor svinger man af.
Deraf ogsaa det Docerende, denne Nederdrægtighed: der, hvor En lader sit Liv, lider Alt – der kommer saa en Usling og tager Læren, den objektive Lære (det Subjektive det at lide, det er det Ligegyldige, det Lavere) og gjør Lykke.
















PsychologiskPhyschologisk.



Vi ere saa mildt opdragne ved Χstd.Christendommen, at det virkelig kan vise sig for En som en Anfegtelse: om nu ikke det at ville beflitte sig paa den Art Retskaffenhed som Χstd.Christendommen fordrer (ikke at ville benytte de sædvanlige lurvede Midler, ikke ville gjøre sig Profit, ikke at ville synge med de Fugle man er iblandt o: s: v:og saa videre) om det ikke endog er Gud imod, om det ikke er Hovmod, Stolthed, at jeg vil være bedre end Andre, saa Gud langtfra at finde Behag finder Mishag i denne min Stræben.
See, det staaer ikke mere saaledes ubetinget fast for os, hvad det er Gud vil, og at vi ubetinget skal; men »Naaden« er blevet forkeert anbragt, altfor tidligt.










Christendom.



Det, at Christendommen for ubetinget at være Trøst for alle Lidende, maa byde saa langt ned, at den tager saadan Elendighed med, der bringer os Forfærdelse blot den bringes til Bevidsthed (medens dog ΧstdChristendommen. kun bringer den til Bevidsthed for at trøste); paa den anden Side, det at Χstd.Christendommen maa tage Tonen og Fordringen saa høit, at den kan knæsætte Dæmoner: det gjør Vanskeligheden for os, der ere Gjennemsnittet af MskerMennesker.
Derfor har vi det N. T.Nye Testamente at holde os til; og saa maa Enhver for Gud forsvare det, hvorledes han lader sig forpligte af ΧstdChristendommen. Men mskligemenneskelige Melleminstantser ere til Forvirring.










Det Primitive
     – det Traditionelle.



I vore Tider reise de lærde Tvivl sig stærkere og stærkere, tage snart eet Skrift bort, snart et andet. De Orthodoxe desperere. Forunderligt! Man antager, at det N. T.Nye Testamente er Guds Ord
     – men man synes reent at glemme, at Gud dog vel er til endnu. Men Sagen er, man troer ikke, man efteraber historice.
Sæt at Tvivlen hittede paa og førte en Slags Sandsynlighed for, at Pauli Breve ikke var af Paulus, eller at Paulus slet ikke har været til: hvad saa? Ja, den lærde Orthodoxie maatte desperere. Den Troende maatte ganske simplement i Bøn henvende sig til Gud og sige: hvorledes kan dog dette hænge sammen; jeg kanh ikke hamleholde op med al denne Lærdom, men jeg  holder mig til Pauli Lære – og Du min Gud Du vil ikke ladeat jeg skal mig leve i en Vildfarelse, hvad saa end Critiken beviser om Pauli Tilværelse. Jeg tager det jeg her læsera og det henfører jeg til Dig, o, Gud, og saa vil Du bevare mig fra at det jeg læser skulde lede mig i en Vildfarelse.
Jeg kunde virkelig fristes til at mene, at Styrelsen tillader, at den lærde, exegetiske og critiske Skepsis faaer saa stor Overhaand, fordi Styrelsen er kjed af det Hyklerie og al den Efterabelse, der er drevet med det Historiske og det Historiskes Vished, og vil tvinge MskeneMenneskene ud igjen i Primitivitet. Thi Primitivitet, at skulle være primitiv, ene med Gud, uden at have Andre foran, som man efteraber og beraaber sig paa: det vil MskeneMenneskene saa nødigen. Og med hvert Aarhundrede blev  det Historiskes Millioner og Millioner større og større, og MskeneMenneskene ogsaa mere og mere aandløse. Saa har Gud maget det saa, at den opløsende Critik ogsaa med Aarhundrederne faaer mere og mere Magt. Al Aandløshed hænger sammen med denne historiske Skyden sig ind under de utallige Millioner, som have levet før os.




a

hos Paulus














Stephanus.






Der han dette sagde, sov han hen.




1) Han sov hen. Hvor stille. Thi man kan vel sove uroligt, men saa kan man ikke siges at sove hen. Men at sove stille det er Sindbilledet paa Stilhed. Hvor stille. Hvor stille –
      dobbelt ved Modsætningen: en rasende Mængde der fnyser Vold og Mord – og han, han sover. Hans Herre og Mester sovkundea medens Stormen rasede – DiscipelenDisciplen fulgte ham efter: at sove i det Øieblik.
23) Han sov hen. Hvor mægtigt – ja, eller hvor afmægtigtb, hvor afmægtig er Du, ugudelige Verden, hvor afmægtig i al Din Rasen og Larmen, hvad formaaer Du, see her hvad Du formaaer: han sover! Bliv selv søvnløs af Forbittrelse, formaae at forstyrre Alt – kun ham ikke, ikke en Sovende! Hvor mægtigt, at kunne sove i det Øieblik, og ikke blot at kunne sove i det Øieblik, men at lægge sig til at sove i det Øieblik. Hvor Lidet  kan ellers forstyrre et MsksMenneskes Søvn – men saaledes at kunne sove. Fast er Du til Latter, o, Verden, ved Din Afmagt: han sover, han sover fra det Hele; han strider ikke imod, nei, langtfra, han sover; han svarer Dig ikke, nei langtfra, han sover, han indlader sig slet ikke med Dig, nei langtfra han sover, han er som langtfra, langtborte, Fraværendefraværende, han sover.
3) Der han det sagde, sov han hen. Hvad var det han sagde? Han sagde: Fader tilregn dem ikke denne Synd. Altsaa det er Formularen – saa falder man i Søvn; som man siger til et Barn at det skal læse en Bøn høit og sove – saaledes sov han eller saaledes: det sagde han. 
13. Journalen NB25, s. 15. Marginaltilføjelsen NB25:12.d er skrevet delvis i hovedspalten
Han bad for dem. For sig selv har han bedet atter og atter; hans hele Liv indtil det Sidste, hans Lidelser det var at bede for sig selv. Nu er der blot et Øieblik tilbage et Minut: han beder for sine Fjender. Dog maa man tilstaae, at jo kortere Tiden er tilmaaelt desto lettere maaskee at beslutte sig til at bede for sine Fjender; skulde han levet længere med dem, var det maaskee ikke saa let at bede for dem.
Men vi lære af ham: at bede for sig selv og at bede for sine Fjender – saa sover man hen.









Saa sov dahen, sov sødt (udføres).










a


i Skibet



b
fra den anden Side



c

De saae Dit Ansigt som en Engels Ansigt
      – saaledes i Døden.



d



i 1800 Aar er han blevet berømmet og priset; men det bryder han sig lige saa lidt om
      – han sover.skrevet delvis i hovedspalten


















Stephanus.





Thema: Hvad der fordres for at kunne bede for sine Fjender?
Det at bede for sine Fjender er det største af Alt – derfor forbittrer det saa stærkt i Samtidighedens Situation.




a




Stephanus.





Thema: Naar VerdenJor lukker sig for et Msk.Menneske – aabner Himlen sig for ham.
Indl.Indledning Dyret seer slet ikke Himlen. Hedningen (dendet Opreiste) saae dog Himlena ; men Himlen aaben seer kun den ΧstneChristne, især Martyren – for ham lukker ogsaa Verden sig efter den størst mulige Maalestok.


a
Men i en anden Forstand maa man just sige om Hedenskabet, at Hedenskabet er: Himlen lukket – men Verden staaer dem desto mere aaben. Det Ene svarer ogsaa til det andet,andet: Enten – Eller: hvem Verden aabner sig for, lukker Himlen sig for, og hvem Verden lukker sig for, aabner Himlen sig for – nu kan Du vælge.















Guds Ord.




For at man ret skal stole paa et MskMenneske. fordrer man af ham, at han skal give sit Ord derpaa: saaledes har jo Gud givet os sit Ord, sit Ord derpaa, ΧstusChristus er Ordet.




















Sc. Stephans Dag.





At Julefesten begynder og ender med Engle: igaar forkyndte Englene, at en Frelser er født – idag bevidner Stephanus det og de saae hans Ansigt som en Engels.




a

Men siger Nogen »Engle, Engle har man aldrig seet, det er noget for Børn« Svar: Sludder, Vrøvl, hold Mund – see Du blot til, at Du bliver som Stephanus, at Dit Ansigt er som en Engels Ansigt – saa faae vi Andre jo en Engel at see.











Julefesten.



Hvorfor Verdens Frelser blev et Barn?
Det stærkeste Udtryk for at vi frelses aldeles af Naade, at vi Intet formaae at gjøre, er, at Frelseren er etat Barn. Her kan slet ikke være Tale om Efterfølgelse.
Dog maa for Alt passes paa, at man da ikke ad den Vei gaaer hen og gjør Χstd.Christendommen til Mythologie. Julefesten opkom ogsaa først i 4de Aarh.Aarhundrede



















Udødelighed.




Cicero siger (i de natura deorum 2den Bog henimod Slutningen): at Guderne intet Fortrin have for MsketMennesket uden Udødeligheden, men den er ikke nødvendig fortil at føre et lyksaligt Liv.
Vistnok er det en stor Forvirring, den Maade paa hvilken man i ΧsthedenChristenheden paaprakker MskeneMenneskene Udødeligheden, indbilder dem at de føle den dybe Trang til Udødeligheden.
Overhovedet er Udødeligheden først kommet med Χstd.Christendommen, og hvorfor? fordi den fordrer at man skal afdøe. For at skulle kunne og ville afdøe – maa det Evige og Udødeligheden staae fast. Udødelighed og det at afdøe svare til hinanden. Med den Lidelse at afdøe fødes Udødelighedens Haab. Men man vil i ΧsthedenChristenheden snyde sig til Alt, saaledes ogsaa til Udødeligheden.



















»Kun Een naaer Maalet.«




Kan bruges til Thema til en Tale (til Selvprøvelse) der afslører det Hyklerie, som drives med »Menigheden«, ligesom den første Tale afslørede det Hyklerie med »Videnskab.«
At det at være, at skulle være den Enkelte, at det er det meest anstrængende, at det er at give Afkald paa det Jordiske, det veed MskeneMenneskene meget godt, men dedet vil ikke ud med Sproget. »Den Enkelte« er Aands-Bestemmelsen; det Collective Dyre-Bestemmelsen, der gjør Livet lettere, giver comparativ Maalestok, skaffer de jordiske Goder, skjuler En i Mængden o: s: v:og saa videre.
»Men vi ere kloge, vi have opfundet – tænk, hvor klogt, hvor uigjennemtrængeligt – vi have opfundet, at det at ville være den Enkelte (der holder sig ene til Gud) at det er Selvkjerlighed, afskyelig og hjerteløs Selvkjerlighed. Skulde jeg da være en saadan Egoist –
     Pfui, – især da jeg tillige ved at ville være det, vilde gaae Glip af alt Jordisk, medens jeg ved at være –
     hjertelig! – hjertelig i Sammenhold med de Andre profiterer det Jordiske og tillige at elskes som den Kjerlige, den Hjertelige.«
.... »Men vi ere kloge, vi have – tænk Dig hvor snildt, men lad det for Alt blive mellem os, at det er  Snildhed – vi have opfundet, at det Collective, Foreningen, Menigheden at det er »Alvoren«,  at det at ville være den Enkelte er Phantasterie, Umodenhed, Overdrivelse og altsaa ikke sand Alvor. Skulde jeg da være en Phantast – nei jeg er den Alvorlige, der holder, hjerteligt, sammen med de Andre – derved vinder jeg alle de jordiske Fordele og tillige at ansees for og hædres som den Alvorlige. See kuna paa dem i Historien, der virkelig have staaet ene, hvorledes det gik dem,dem. hvorledes de bleve forladte af Alle, saa forfulgte, maatte leve i Armod og tilsidst ikke engang maatte leve men bleve dømte fra Livet – Phantaster som de vare, uden Alvor og forsaavidt var deres Skjebne  Straf, om den end maaskee var for haard, og den mere passende Straf, den vore Tider har sat paa Sligt at blive udleet af os Alvorlige og Forstandige.«



a
(dog det bliver unter uns, Sligt kan jeg vel betroe Dig i Daglig-Stuen men manjeg vogte sig for at sige det officielt)













Hedenskabet.




Lige i Slutningen af de natura deorum anden Bog, udtaler Cicero det egl.egentlige Hedenskab: der er et Forsyn, som bekymrer sig om det Hele, ogsaa om enkelte MskerMennesker – men vel at mærke de udmærkede. Og siger han: Guderne bekymre sig om det Vigtige ikke om det Ubetydelige.
O, frygtelige Trøstesløshed, ell.eller frygtelige Majestæts Forbrydelse mod Gud, hvor i al Verden turde jeg troe, at Gud bekymrede sig  om mig, dersom han kun bekymrede sig om det Betydelige; frygteligt, om det kunde falde et Msk.Menneske ind at mene, at Gud af den Grund bekymrede sig om ham, saa han altsaa var – betydelig for Gud.
Nei, Χstd.Christendommen den vender Sagen anderledes. Jo Elendigere, jo mere Forladt, jo Ubetydeligere, jo Ulykkeligere Du er – vær forvisset: desto mere bekymrer Gud sig om Dig.
Hedenskabet er Kammeratskab med Gud; Gud kun Superlativet af det at være MskMenneske.













Sammenhold.




Det til Grund for alt Sammenhold Liggende er at trænge til hinanden. Derfor kan man ikke i den Forstand holde sammen med Gud – thi Gud trænger til Intet og til Ingen, at holde sig til Gud er bestandigt at være til  Examen, Gud i Kjerlighed strengest mod Denden, som kommer ham nærmest. O, hvor Mangen har ikke i den Henseende bedaaret sig selv, og i Grunden saa smaat meent, at Gud behøvede ham.
Majestæten i Gud er ligesom glemt, saa jeg kunde fristes til istedetfor de nu brugelige Udviklinger af Guds Egenskaber, blot at tage det: om Guds Majestæt –
     at man saa ret kunde paaskjønne: Kjerligheden.Majestæt.




a

Hedenskabet ogsaa Jødedommen, om end mindre, har egl.egentlig intet Begreb om Guds Majestæt. Deraf kommer det ogsaa at Hedenskabet (fEfor Exempel Cicero i de natura deorum 3die) Bog Slutning) af det, at det gik dedet Onde vel i Verden, vilde modbevise, at der er en Gud til, som Diogenes gjorde det; i Anledning af en Røver, Harpalus, der ansaaes for lykkelig, sagde han: Din Tilværelse er et Modbeviis mod, at der er Guder til. See, dette er det lave Begreb om mskligemenneskelige Guder, som menes strax at skulle slaae til formodl.formodentlig fordi de ikke ere sikkre paa sig selv. Derimod ΧstdChristendommen! Denne uendelige Majestæt, at Kjerlighedens Gud just lader det gaae sine Elskede værst i Verden, og lader de Onde have Lykken indtilvidere: uendelige Majestæt. Tag en svag mskligmenneskelig Analogie. Det blot mskligemenneskelige er at være haard mod sine Fjender og Modstandere, men kiæle for sine Tilhængere. Tag det noget Høiere,Høiere: saa vil Du finde En, der er yderst mild mod sine Fjender og Modstandere, men streng mod dem, der vilde være hans Venner! Maaskee er dette en  strafværdig Stolthed; men i Forholdet mellem Gud og MskMenneske kan det ikke være anderledes, naar Gud i Sandhed skal være Gud, Gud i Majestæt. Og dog er han Kjerlighed i denne uhyre Majestæt.















Cicero






siger (i de natura deorum 3die Bog Slutning) at det er Eet: atom ingen er Viis, eller, at Ingen kan være det.
Tak. Saa faaer vi ogsaa Slutningen: det er Eet, at Ingen er reen, skyldfrie, og at Ingen kan være det. Det er paa den Maade  man ogsaa i vor Tid vil afskaffe det Ethiske. Man siger: Ingen af os er det –
     ergo kan Ingen af os være det,det. eller man siger, at disse to Sætninger ere Eet og det Samme.










GudsMajestæt – »Naaden« paa første Sted.



At det er saa, at jo mere et Msk.Menneske holder sig til Gud, jo nærmere han kommer ham, jo mere han vil som Gud vil: desto strengere bliver Alt, desto mere Lidelse i denne Verden – at det er saa, det er vist, det er Χstd.Christendom, er Aand, ligger i Guds Majestæt, det kan ikke være anderledes. At Gud alligevel eller rettere just da er uendelig, uendelig Kjerlighed er lige saa vist; o, salige hine  Herlige, som kunne udholde at have saaledes med Gud at gjøre. At deresdet Frelse alligevel er »Naade« er lige vist;  thi det er igjen Majestæts-Udtrykket: Ingen kan frelses uden af Naade. Men disse Herlige have ikke Naaden paa første Sted, deres Liv udtrykker Aands-Anstrengelse i streng Forstand; og medens de selv for Gud erkjende, at de frelses af Naade, skulle vi Andre bøiebøied os dybt for dem.
Saa kommer det næste Forhold. Et Msk.Menneske erkjender dette, hvor frygteligt det er at komme Gud ganske nær (hvad dog alligevel er Guds Fordring) men tilstaaer sin Svaghed, at han, idetmindste ikke endnu, tør – og skyder saa »Naaden« ind paa første Sted, saa Naaden ogsaa faaer Lov til at skaane i Henseende til Anstrengelsens Yderste.
Ogsaa Dette kan og vil Gud i uendelig Kjerlighed indlade sig med – men saa vil han,  at der skal være Ærlighed, Sandhed, at man skal tilstaae det. Man skal ydmygt bekjende lige lukt ud, at Feilen stikker i mig, at jeg er bange for at være Aand i streng Forstand, og derfor unddrager mig lidt. Feilen i Prædikeforedraget er denne Vrøvlen om: jeg vil saa gjerne. Sludder, nei, det er mig, der ikke saa gjerne vil – og det vil Gud tilgive mig i »Naade.« Uendelige Kjerlighed, som han er – han vil dog have med et Msk.Menneske at gjøre ogsaa paa det Vilkaar.
Min Gud, min Gud, – ikke saaledes raaber jeg: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt – nei, det var kun den Høieste, den Eneste, Din Elskelige, den, der stod Dig nærmest, og næst ham de særdeles Udvalgte – nei jeg raaber: min Gud, min Gud at Du saaledes holder paa mig, vil  holde paa mig, vil have med mig at gjøre, uagtet jeg er saa svag, og ikke tør vove saa langt ud.
Menførst skrevet et dobbeltkors Prædikeforedraget er forkeert, som det nu er, er egl.egentlig
forkeert,forkeert. al sand Prædiken er egl.egentlig Selvanklage. At sige: jeg vil saa gjerne, er at fornærme Gud: enten skal jeg heelt ud – eller jeg skal tilstaae, jeg er somer et stakkels Barn, saa svag.













Begivenheden i Frankrig.




Den afgjørende Replik er egl.egentlig (det vil Keiseren af Rusland forstaae): at Soldaterne sagde: vi ere Soldater. Dette at man siger til dem: Borgere, og at de saa ikke tør skyde, er  altsaa afskaffet indtil videre.
Napoleon er ingenegl. Helt. Behøver intet Beviis. Men Beviis er dog, at han Natten før Statscoupet imellem 2 og 4 løb urolig om, og spurgte Adjutanterne og Vagt-PosternePosterne, om de ikke havde hørt Noget, Signalet nemlig han ventede. Den gl.gamle Napoleon kunde sove før Slaget. En Heros bærer intensivt sin Opgave, lige rolig, uden at Andre mærke, hvor den tynger. Den nye Napoleon mangler den intensive Hvile i sig – han er som en Spiller, spændt som en Spiller, ikke hvilende i sig selv som en Heros.
















Hedenskabet
(cfr.confer de natura deorum 3die Bog Slutning; ogsaa Horatz: æquam mentem mihi ipsi præstabo) sagde: for Lykken skal man takke Gud, Viisdom skylder man sig selv.
Χstd.Christendommen lærer, at Pharisæeren syndede dybest ved at takke Gud for at han var retfærdig. Dog følger det da af sig selv (hvad ogsaa Luther indskærper i den Prædiken om Pharisæeren og Tolderen) at man ikke skal tillyve sig selv Synder, men blot ikke forvexle dendet blot menneskeligeM Maalestok med Maalestokken for Gud.




















14. Journalen NB25, s. 31. SK indleder det nye år med overskriften »Januar 1852.« (NB25:25)



Januar 1852.















»Professoren«




Philosophen var i den tidligere OldtidOldtiden en Magt, ethisk Magt, Charakteer –
     Keiserdømmet sikkrede sig ved at – lønne dem, gjøre dem til »Professorer«. Saaledes ogsaa med det Christelige.
Professoren er Castraten; men han har ikke gildet sig for Himmeriges Riges Skyld, men omvendt, for ret at passe ind i denne charakteerløse Verden.










Luther.



Enhver vil dog indrømme, at det er yderst forskjelligt, naar En  paa Høiden af al videnskabelig Dannelse, pludselig standser og siger: nei, det er ikke Videnskab det kommer an paa – og naar en Murlærling springer op og siger det.
Men hvorfor vil man saa ikke forstaae, at det er det Forskjellige, naar En (fEfor Exempel Luther) efter at have fastet og speget sit Kjød i 20 Aar, og altsaa sig bevidst, at kunne, og atter, hvert Øieblik det skulde være at kunne, naar han siger: nei, derpaa kommer det ikke an – og naar vi sige det Samme, vi som slet Intet have forsøgt. Er der ikke Grund til at være mistænkelig mod sig selv, naar man slet Intet har forsøgt.



















Gudd.Guddommelig Medlidenhed.




Tænk en mild Herre; ja, siger hans Undergivne, han gjør Alt for os, det er sandt – men ganske at sætte sig i vor Sted, kan han ikke, og i vort Sted har han aldrig været, ganske hjælpe os kan han ikke.
Her ligger ΧstdChristendommen. Gud besluttede, at blive Msk.Menneske, for ret at kunne forbarme sig over MskeneMenneskene.















Evangelium for de Fattige





Det der har gjort Sagen her vanskelig er egl.egentlig, at man skal have Χstd.Christendommen til at være et glad Budskab – for Lykkelige og Rige og Mægtige o: s: v:og saa videre.










a

O, men de Fattige ere maaskee lige saa verdslige og bryde sig lige saa lidet om dette Evangelium, men som vi MskerMennesker ere, forlange et glad Budskab om jordiske Goder.














Mariæ Bebudelse.




Thema: at Engelen traffandt den Rette – thi Maria traf det Rette.
Vistnok var hun den Udvalgte, og saaledes afgjort, at det var hende. Men der er dog ogsaa et Frihedens, et Overtagelsens Moment, hvorved det viser sig, at En er den Rette. Havde Engelen ikke fundet hende saaledes, som han fandt hende, saa havde hun dog ikke været den Rette.
Hun sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee, som Du vil.
Vi ere saa vante til at høre Dette, at vi let oversee dets Betydning, og vel endog bilde os ind, at vi i samme Tilfælde vilde svaret lige saa.
Lad os betænke, hvad hun – ak, langt naturligere! – kunde have svaret. Dette er os gavnligt at betænke, ganske anderledes end som naar from Gudsfrygt har  ikke uskjønt udpyntet denne Situation med sine Stemninger, og fE.for Exempel dvælet ved den Tanke, at da Engelen havde talet til Maria, da har ligesom hele Skabningen raabt til Maria: siig endelig ja, o, skynd Dig at sige ja o: s: v:og saa videre.
Hun kunde altsaa – ja hun kunde, ligesom Sara gjorde, have  smilet –smilet. her var jo lige saa god Grund dertil. Og hvis hun ikke havde kunnet smile, saa kunde hun have følt sig beskæmmet ved denne Tiltale og viist det bort fra sig.
Eller hun kunde have sagt: dette er for høit for mig, jeg kan det ikke, skaan mig, det er over mine Kræfter. Af den Mening er nu Engelen aabenbart ogsaa, at  det er over hendes Kræfter, derfor skal den Hellig-Aands Kræfter overskygge hende. Ja,  godt nok; men just det saaledes troende at blive til Intet, blot Redskab – just det er vel mere over et MsksMenneskes Kræfter end den yderste, yderste Anstrengelse af Ens sidste Kraft.












Banker, saa skal Eder oplades.




Det er altsaa evig vist, at naar der bankes, oplades der. O, men sæt Vanskeligheden for os MskerMennesker just er, at vi ere saa bange for at gaae hen – og banke paa.
Troe – og hvis Du byder det, dette Bjerg skal løfte sig og styrte sig i Havet. Det er altsaa evig vist, at det er saa. O, men sæt Vanskeligheden for os MskerMennesker just stikker i, at vi maatte være angest og bange for at have en saa uhyre Magt, saa det er os som vilde det vel skee at Bjerget løftede sig – men saa faldt paa mig.



















Det at lide for Læren – det Absolutes Majestæts-Forhold – det Positive kjendelig paa det Negative.




Derpaa kjender man, at Χstd.Christendommen er sig bevidst at være det Absolute, det Gudd.Guddommelige at den tager Tonen saa høit, at den bestemmer, at det at forholde sig til den betyder at skulle lide – og at det dog er den største Naade og høieste Salighed. Intet, Intet tager Tonen saa høit; hverken Kunst ellerog Videnskab falder det ind, at det at have med den at gjøre skulde betyde at komme til at lide. Dette er det Første. Og saa dernæst det Næste, at det desuagtet er idel Salighed og idel Naade.
Lidelsen for Læren betyder altsaa ikke at fortjene Saligheden – hvis saa, saa er det Uendelige, det Absolute endeliggjort, thi at det fortjenes er Endeliggjørelse. Nei, Lidelsen betyder hverken mere eller mindre end Kjendet, Criteriet paa, at jeg virkelig har med det Absolute at gjøre, forholder mig til det.
Det Absoluteabsolute, det høieste Gode er saaledes ueensartet med alle andre Goder,Goder; ikke et Superlativ af dem, nei, omvendt, kjendeligt paa, at Forholdet er Lidelse.
Som overalt er ogsaa her Formelen for det Christelige: det Christelige er altid det Positive, der er kjendeligt paa det Negative: den høieste Salighed, det at forholde sig til den er kjendeligt paa – at man kommer til at lide i denne Verden.
Heri ligger Forargelsens Mulighed.
Men Apostelen taler altid ud af denne Omvendthedens Dialektik: han ikke blot ikke lader sig forstyrre af Lidelsen og Modgangen, nei, nei, han beviser deraf sin Sags Rigtighed, at det er Guds SagFor-.
O, mageløse Majestæt.












Brylluppet i Cana.




Χstd.Christendommen forvandler Vand til Viin: den negter MsketMennesket det Jordiske – men skjenker ham det Evige, han maa afdøe men saa bliver han Aand; er dette ikke samme Forvandling af Vand til Viin, at en Dyre-Skabning forvandles til »Aand.«



















Abraham.




Ny Frygt og Bæven.
Stemningen skulde her bestemtere streife Vanvid. Pointen skulde være, at A. ikke havde kunnet holde sig in suspenso paa Troens Spidse indtil det Sidste – og derfor havde offret Isaak.





Stemning.




Der var en Gang en Mand, han havde som Barn lært den Historie om Abraham, og kunnet sin Lectie, som altid, udmærket baade inden og uden ad.
Saa gik Aarene hen, og som med saa meget af hvad man lærer i Barndommen, saa ogsaa med dette, han fandt ingen Brug derfor – og det gik ham i Glemme.
Imidlertid forandredes  hans Liv, han blev meget forsøgt, og i underlig Collision, der paa een Gang eller med eet Slag satte ham hans Liv i Bero, og han fik nok at tænke over alene heri.
Det beskjeftigede ham saa fra Morgen til Aften, vaagen, i Drømme, og han blev gammel før Tiden.
Saaledes gik 15 Aar. Da skete det en Morgen som han vaagnede at det pludseligt faldt ham ind: men Det, Du her oplever er jo i Lighed med Abrahams Historie.
Og nu begyndte han at læse. Han læste og læste, han læste høit, han tegnede det Hele af, han klippede det ud i Papir, han bestilte ikke Andet – men han forstod ikke Abraham og ikke sig selv.










a

I Journalen NB24 eller NB23 (en af dem fra Sommeren 51 eller Foraaret) findes et Udkast henhørende hertil.














Christendommen.




DetAt det er vist, at naar et MskMenneske er blevet retree tilgavns ulykkelig – da smager Χstd.Christendommen ham. Derfor tye de Fleste til Χstd.Christendommen i Døden.
Men – saaledes maatte egl.egentlig den mskligemenneskelige Indvending lyde – har jeg Lov til, hvis jeg er blandt de Lykkelige, frivilligt at gjøre mig selv saaledes ulykkelig, at jeg ret kan faae Smag paa ΧstdChristendommen?
Dette er Spørgsmaalet om det Frivillige, om ΧstiChristi Efterfølgelse, ikke saa meget som Affølge  af Troen, som for at komme i den Situation, at jeg kan blive ΧstenChristen. Den der ufrivilligt er blevet, mskligmenneskelig talt, ulykkelig, han har mindre Vanskelighed; thi Anfægtelse kommer egl.egentlig først ret med det »Frivillige«.
Luther ordner det rigtigt saaledes: ΧstusChristus er Gave – dertil svarer Tro. Dernæst er hanhans Forbillede – dertil svarer Efterfølgelse.
Men nøiagtigere maa man sige: 1) Efterfølgelse, i Retning af en afgjørende Handling, hvorved Situationen for det at vorde ΧstenChristen bliver til. 2) ΧstusChristus som Gave – Tro. 3) Efterfølgelse som Troens Frugt.



















Enkens Søn fra Nain

eller
Mødet mellem Død og Liv.



Fra den ene Side kommer et Ligfølge, fra den anden Side ΧstusChristus.
Fra den anden Side, ɔdet vil sige: den modsatte Side.
Saaledes er hele Χstd.Christendommen: fra den anden Side; Modsætningen til det blot MskligeMenneskelige.
Χstd.Christendommen forvandler Død til Liv (Opvækkelse – Udødelighed), men først forvandler den ogsaa Liv til Død (Afdøen), altid det Modsatte,Modsatte. altid: fra den anden Side.
Den størst mulige Forqvakling af Χstd.Christendommen er at faae den paa lige Linie med det blot MskligeMenneskelige maaskee som et Superlativ, eller i ligefrem Fart med det blot 
MskligeMenneskelige maaskee som en Potensation.












Kan jeg forstaae? – vil jeg forstaae?




Hele Intellectualitetens Sphære, og Alt hvad der hører indenfor den er kjendeligt paa den Formel, at jeg i Forhold til det maa spørge kan jeg forstaae det? Opgaven er her at forstaae; Differentserne mellem MskMenneske og Msk.Menneske høre saa her hjemme, at den ene kan forstaae mere end den anden, forstaae lettere, hurtigere o: s: v:og saa videre Genie og Talent, og har jeg ikke denne Differents saa er derom ikke videre at sige.
Det Ethiske og Ethisk-Religieuse er kjendeligt paa den Formel: vil jeg forstaae  det. Her er altsaa ingen Differentser.
Det Ethiske og Ethisk-Religieuse maa for Alt Intet optage i sig, hvorom det i Sandhed gjælder: kan jeg forstaae det? I samme Øieblik er det Ethiske altereret, har tabt Myndigheden, Sinkeriet er indtraadt.
Det Ethiske kan derfor heller ikke betjenes saaledes som det Intellectuelle, at man siger: stræb blot saa kommer Du nok til at forstaae, giv Dig lidt Tid det kommer nok, o: s: v:og saa videre. Nei, nei, om Alt, hvorom det i Sandhed gjælder, at det kan være Spørgsmaal, om jeg kan forstaae det, gjælder ogsaa, at det ikke er det Ethiske, Sligt hører ikke med til  det Ethiske. Det Ethiske kan derfor ogsaa kun betjenes i Retning af Politie: Din Slyngel, at Du ikke vil forstaae, Din Hykler o: s: v:og saa videre eller ved Ironie, der underfundigt opererer ved Hjælp af: at man meget godt kan forstaae men ikke vil forstaae.
Hvilket Dyb af Underfundighed derfor at opføre Videnskab paa det Ethiske og Ethisk-Religieuse! Hvilket Dyb af Underfundighed, da det heed at Prædikenen maa have fattet den nyeste Philosophie for at tilfredsstille Tidens  Fordring.Fordring? Ja vist, thi Tidens Fordring var just at blive fri for det Ethiskes Fordring – saa er det bedst at anbringe Videnskab, der høfligt opererer i Retning af detdet Intellectuelle: at kunne forstaae.












Amor og PsychePschyche.




Jeg læser just idag igjen Fortællingen hos Apuleius. Den 4de Prøve paa hvilken Venus sætter P. er at hente den Æske hos Proserpina –Proserpina. og Farerne underveis bestaae for en stor Deel i at der møder saadanne Syn og Gjenstande, der ville røre hende til Medlidenhed og derved sinke og holde hende tilbage.
Dette er Noget jeg ogsaa har bemærket i andre Sagn, at i Forholdet til det Overordentlige, det, hvad man paa Græsk maatte kalde, det guddommeligt Vovede, dannes det Tilbageholdende, eller Det som frister i Retning af at holde En tilbage, i Retning af Medlidenhed.
Og ganske rigtigt. Thi Farer og Alt hvad dertil hører skrækker det almdl.almindelig MskligeMenneskelige tilbage. Saa er de Modige der. Dem skrækker Farer  og Deslige ikke. Saa dannes Anfægtelsen i Retning af Medlidenhed. Og see just den Modige pleier netop at være tilbøiligst til at vise Medlidenhed mod Andre. Det Almdl.Almindelig MskligeMenneskelige lod sig maaskee ikke saa let holde tilbage af Medlidenhed, naar de blot selv havde Mod til at gaae mod Farerne; men just den Modige er svagest i Retning af at vise Medlidenhed.
Tag et Exempel. At sætte en Idee ind. Ja det Almindelig-MskligeMenneskelige afholdes fra at vove paa Sligt ved Frygt for Farerne, gyser tilbage og vil hellere nøies med at være Exemplarer. Men saa den Modige. Ganske rigtigt, han gyser ikke for Farerne. Men see – i Retning af Medlidenhed, at Sligt ikke kan gaae af uden at der bliver en Slump MskerMennesker ulykkelige: see det er Anfægtelsen.
















Det at afdøe
var jo og det Socratiske. 



Theaet: διο ϰαι
     πειϱασϑαι χϱη
     ενϑενδε εϰεισε
     φυγειν οτι
     ταχιστα. φυγη δε
     ομοιωσις ϑεω ϰατα το
     δυνατον.
citeret efter Meiners Ethik GottingenGöttingen 1800. 1 D.Del p.pagina 211.












Det Stoiske Selvmord




: ηνοιϰται ἠ ϑυϱα, το
     αναϰλητιϰον
     σημαινει Arrian III 10 et 13 citeret efter Meiners Ethik 1 D.Deel p.pagina 164.












LucretsII, 1II, ·.





Svave, mari magno turbantibus æqvora ventis,


e terra magnum alterius spectare laborem;


non qvia vexari quemquam'st jucunda voluptas,


sed, quibus ipse malis careas, quia cernere suave'st




citeret efter Meiners Ethik 2danden D.Del p.pagina 300.




















Den officielle ΧstdsChristendoms-Forkyndelse i Christenhed er Sophistik.




For at oplyse det, et Par Ord om de gl.gamle Sophister.
Vil man forstaae dem, maa man da vel erindre, at saaledes som de fremstillesvare i Plato var de ikke, i Plato er jo just Vrangen vendt ud af dem, deres Væsen og Indre gjort aabenbart, medens deres Virkelighed just var Underfundighed, Skin, Hyklerie. Det vilde da ogsaa være en taabelig, en dum – og dumme vare Sophisterne ikke – Selvmodsigelse om Den, hvis Hemmelighed var: Opgaven er at synes retfærdig, god, men ikke at være det
     – thi det at være det det er den visse Elendighed1: det vilde  være en synderlig Selvmodsigelse, saa selv ligefrem at foredrage dette, saa var jo Skinnet umuliggjort og de gjorte uskadelige. Nei, i Virkeligheden kæmpe de just for at bevare Skinnet: de prise det Gode o: s: v:og saa videre. (derved naaede de Skinnet af at være det – men de vare det ikke: derved opnaaede de alle jordiske Fordele.) Meiners i Geschichte der Wissenschaften Lemgo 1782 2den Deel p.pagina 208
oplyser, efter Philostratus, om deres Liv. Saaledes tilskrives jo hiin skjønne, moralske Fortælling om Hercules paa Skilleveien, den tilskrives Prodikus,Prodikus. en Sophist. Gorgias opmuntrede Grækerne ved de pythiske og olympiske Lege til Eenighed. Hippias skildrede Heltenes Slægter og Gjerninger, de berømte Mænd, de vise Raad som Nestor gav Neoptolemus efter Troias Erobring. Ogsaa forandrede Sophisterne sig efter Omgivelserne: i Theben og Sparta declamerede de om Dyden, prisede den og dydige Mænd – thi det behagede der. I Athen udbredte de sig over Armods og Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne Declamationer behagede der. (cfr.confer Meinersl: c:loco citatop.pagina 209. Han citerer i Noten til det Sted om Athen: Isocrates in Helen. Encom. – Kort de vare Declamateurs.
Accurat som Præsterne nu til Dags. Pointen er at synes from men ikke at være det – thi at være det, ja det er Elendighed, Forfølgelse o: s: v:og saa videre. I stille Timer declamerer man saa rørende – man rører,  man faaer Skinnet af at værevær
     – men i Virkeligheden, i Charakteer fragaaer man det – og man naaer de jordiske Goder. Men Forsigtighed, Forsigtighed, at da Ingen opdager det – Skinnet er det jo om at gjøre. Og for Penge gjør man det –
     hvad baade Socrates og AristotelesAristolel anfører som Kjendetegn paa Sophistik. Og ved saaledes at naae Skinnet af at være den Fromme, den Gode, den Retfærdige, bidrager man til, at den sande Retfærdige, omvendt, kommer til at lide som var han den Ugudelige den Uretfærdige. Saaledes fremstiller ogsaa Socrates det, at dette er den sidste Anfægtelse for Den, der  vil være i Sandhed den GodeGodhed, at han, omvendt, bliver behandlet og anseet som den Slette, og maa lide som Saadan. »Han bliver forfulgt, eller korsfæstet eller brændt – indtil han saa, naar det er for silde, lærer, at det det kommer an paa, ikke er at væresyn den Gode, nei at synes at være det.«
Skinnet af at være den Gode det er Comedie-Spil. Og Comedie-Spil det er Maximum Verden kan taale. See derfor gjøre disse Declamateurs Lykke.

O, Socrates, Socrates, Socrates!


AnmAnmærkning Ikke uden dyb Rørelse læste jeg det igjen det Citat af Platos Stat, hvor Sophisten foredrager denne Formel. Saa klart saae Socrates det sande Ethiske. Ak, og tænk saa ΧsthedenChristenheden som er langt videre end Socrates!













Socrates.




Han er dog eneste i sit Slags, i Sandhed Intellectualitetens Heros. Han hviler i den  Grad i sig selv i Pathos, at han aldrig faaer Pathos tilfælles med Andre, men altid forhindrer denne Communication ved Ironie
     – i den Grad trænger han ikke til Andre.
Han er dømt fra Livet. Man læse Xenophons Apologie og ane herigjennem Socrates. Det der beskjeftiger ham er den Tanke, at han nu er en gammel Mand, 70 Aar, saa Døden aldrig kan komme mere beleiligt. Fremdeles er det at drikke Gift en behagelig Dødsmaade.
Som en Mand siger: min Mave har i flere Dage været i Uorden, jeg troer virkelig jeg vil tage et Degistiv-Pulver: saaledes drikker Socrates Giften. O, Ironiens Stormester.
Cicero (i Tusculanerne) siger ypperligt: han (Socrates) drikker Giften – som drak han for Tørst. Jeg vilde tilføie (hvad der fremtræder i Phædon): han drikker den med en Festlighed som var det for Lyst.




















Proportioner.





A.




Naar En ønsker at vinde MskeneMenneskene for en Sag eller har en Sag han vil vinde dem for, hvad saa? Saa giver han dem Grunde og Grunde, viser dem Fordele o: s: v:og saa videre
     – thi han er da (som man siger ikke selv gal) det er ikke ubetinget overbeviist om sin Sags ubetingede Rigtighed, og han (som det hedder anseer da heller ikke MskeneMenneskene for gale)gale det er han veed godt, at Sligt maa til, naar MskeneMenneskene skulle gaae ind paa Noget. Han trænger til MskeneMenneskene
     – derfor stræber han – kjerligt! – at vinde dem, og vinder dem –
     ja, mit Speck fangt man Maüse! – ved Grunde og Udsigter til at seire o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre




B.




Den høieste blot mskligemenneskelige Proportion er Socrates. Han  hviler i den Grad ubetinget i sit ubetingede Forhold til Det, han har at meddele, at han – ganske conseqvent! – sætter Ironie mellem sig og dem han vil vinde for sin Sag; han støder ironisk fraSag; han har en Sag, for hvilken han offrer Alt, Livet, han vil vinde MskeneMenneskene for den – men just fordi han ubetinget selv forholder sig til den, støder han ironisk fra, omtrent sigende: jeg veed ikke om jeg gjør nogetM Msk.Menneske en Tjeneste ved at faae ham til at gaae ind paa Mit. Og ganske rigtigt; thi at ville gaae ind paa et Ubetinget er at ville lide og det er ikke Enhvers Sag. Men just det, at han, skjøndt han vil vinde MskeneMenneskene, formaaer at støde fra, just det beviser, at der i ham er et Forhold til etd Ubetinget. Den  almdl.almindelige Iver for at vinde MskerMennesker er blot Udtrykket for, at man hverken selv har et Ubetinget eller ubetinget forholder sig til et Ubetinget.




C.




Gud-MsketMennesket.



Han siger: jeg er Gud, slutter Eder til mig, troer paa mig, – saa skulle I opnaae at blive forfulgte, forbandede, afskyede, udstødte af Synagogerne, henrettede.
Dette er guddommeligt. Af denne Replik alene beviserbe jeg, at Gud-MsketMennesket er Gud-MsketMennesket – saaledes har aldrig noget Msk.Menneske talt. Der var Mangen baade før og senere der formastede sig til at udgive sig for at være noget Gudd.Guddommeligt Han har saa ogsaa søgt at vinde MskMenneskene – – men ad modum A. det er paa endelig Maade, hvad vil det sige? Det vil sige han er ikke selv ubetinget overbeviist om, at han er det Guddommelige; han vil saa gjerne at Folk, at ret Mange skulde gaae ind derpaa – thi see, saa kunde han jo endog faae sandselig Magt (at de ere Mange) til Hjælp for at tvinge Andre til at gaae ind derpaa, og i ethvert Tilfælde selv være sikkret. Altsaa han udgiver sig for at være det Gudd.Guddommelige, han siger det jo selv, han forsikkrer og forsikkrer – ja men, han tør dog ikke sige det, thi han tør ikke sige: Følgen heraf er, at IIvi ville blive hudflettede, forfulgte o: s: v:og saa videre.  Det tør han ikke sige, hvor skulde han? han risikerede jo saa, at Ingen gik ind derpaa – Aha! Det vil sige, han troer ikke selv, at han er det Gudd.Guddommelige, han tør, idet han udsiger det om sig selv, ikke slippe sig selv og sætte Criteriet, nei, han klamrer sig til MskeneMenneskene, og paaprakker dem, at han er – det Gudd.Guddommelige: fortræffeligt!
Men ΧstusChristus siger: kommer hid Alle
     – Følgen af at slutte sig til mig vil blive at blive hudflettede, tabe Alt o: s: v:og saa videre ɔ:det vil sige flyer Alle. Dette er i dobbelt Henseende gudd.guddommeligt, som aldrig noget MskeMenneske har talt, at sige: kommer hid Alle, fordi han  som Gud veed, at han bekymrer sig om Alle, og at her ikke kan være Taletale om noget esoterisk Forhold til nogle Enkelte – og saa at sige det Næste. Et Msk.Menneske, der havde Kræfter til at sige det Sidste, han havde saa ikke Guddommelighed til alligevel at sige det Første: kommer hid Alle.
See dette er det Ubetingede, er Aand, er Beviset for at ΧstusChristus er Gud-MskMennesket, fordi han, i at ville vinde Alle ubetinget skrækker Alle tilbage.












Sophisterne.




I anden Deel af Meiners Geschichte der Wissenschaften i  det Afsnit om Sophisterne lige i Slutningen seer jeg, at Sophisterne senere (efter Socrates Død) sank saaledes isaaledes, Anseelse, at man ikke engang tillod dem at være Vidner for Retten.
Ypperligt, ypperligt! Aldeles som i vore Tider Politiet i Frankrig! Og saaledes skal det med Guds Hjælp ogsaa blive med Journalisterne!













Christendom – Christenhed




Først naar et Msk.Menneske er blevet saaledes elendig, at det i strengeste Forstand er Sandhed i ham, at hans eneste Ønske eneste Trøst er: at døe, først der begynder ΧstdommenChristendommen.
Naar det nemlig forholder sig saaledes med et MskMenneske, da vaagner der eo ipso i Forhold til denne  hans eneste Trøst, en, igjen hans eneste Bekymring: tør jeg haabe at blive salig? Og hvad skulde kunne forhindre ham deri? Synden og Synderne. Og ganske rigtigt her begynder ΧstdChristendommen. Thi hvad vil ΧstdChristendommen? Den vil hjælpe et Msk.Menneske til at døe saligt.
Forsaavidt da at et saadant MskMenneske ikke døer, men bliver iliveet, vil hans Liv være i Retning af at lide, at lide for Læren o: s: v:og saa videre, men ikke i Retning af at nyde Livet.
Men i ΧsthedChristenhed har man anbragt Χstd.Christendommen som et Incitament i Retning af: at nyde Livetnyde,, en ny, en potenseret Stimulation i Retning af Livs-Nydelse.  Derfor er ΧsthedChristenhed: raffineret Livs-Nydelse, frygteligt raffineret; thi i Hedenskabets Nydelse var der altid en ond Samvittighed. Men i ΧsthedenChristenheden har man søgt at jage denneden ud ved at anbringe Forsoningen saaledes: Du har en forsonet Gud – nu skal Du ret nyde Livet.
Dette er den størst mulige Bagvendthed.












Christendom.




Christendommen er i den Grad den umiddelbare mskligemenneskelige Natur (det umiddelbart Naturlige) imodsaaledes ogsaa mi (det kan jeg erfare paa mig selv), at jeg maa sige: Sligt var da aldrig faldet mig ind (ikke opkommet  i mit Hjerte. Ja i den Grad er det Christelige det Naturlige imod, at jeg, hvis nogen Anden end Χstd.Christendommen vilde raade mig til at begynde paa Sligt (eller rettere, at Χstd.Christendommen endog ikke blot maa raade men befale mig det): turde jeg slet ikke begynde derpaa, fordi det ikke blot vilde forekomme mig som Selvplagelse men som Formastelse mod Gud.
Det Naturlige er: at ønske det Behagelige, glæde sig ved Livet, nyde Livet – og saa anbringe Gud som Den, man takker derfor. Naar  jeg skal begynde paa det ΧstligeChristelige, og jeg forsager mig selv, eller jeg vover saaledes, at jeg lider Modstand i Verden og lider: saa forvandler det sig i eetvæk saa let for mig, som var denne Lidelse Udtrykket for Guds Misfornøielse med mig, altsaa Tegnet paa, at jeg ikke skal ad den Vei – thi (det er det Naturliges Slutning) Kjendet  paa Guds-Forholdet er: at mine Foretagender lykkes, at jeg kommer til at nyde Livet o: s: v:og saa videre
Hvori stikker det? Det stikker i, at naturligt falder det mig slet ikke ind (hvad der er ΧstdsChristendommens Tanke) at jeg skulde være i Slægtskab. Jeg ønsker (som ueensartet) at nyde Livet – og saa at takke Gud. Tag en Spurv, lad den ret have Alt efter Ønske – og lad os saa tænke at den takkede Gud: derfor er den dog ikke i Slægtskab med Gud. Men Χstd.Christendommen vil just, at det skal være Alvor at Msk.Mennesket skal være i Slægtskab med Gud.
Gud er Aand – altsaa kun i at afdøe, i Selvfornegtelse, i Lidelse (ikke i Nydelse) er (for et sandseligt Væsen) Slægtskab med Gud muligt.
 O, guddommelige Ophøiethed, der ikke, som Hedningernes Guder smaalig ligger og forfølger eller straffer sine Fjender – og gjør Alt Godt for sine DyrkereV: nei, i Guddommelig Ophøiethed lader Du just det være Straffen over de Ugudelige, at– detde
     – uden Dig: ak deri stikker just Straffen! – gaaer dem vel. Men Dine Dyrkere kjendes paa, at de maae lide; de have med Dig at gjøre: derfor maae de lide.
Forsaavidt sees, at ΧstusChristus alene derfor maatte lide: fordi det at være i Slægtskab med Gud er at lide. Forsoningen bliver alligevel, om ikke ganske saaledes  som mskligmenneskelig Grusomhed har opfundet det a laPhalaris Oxe: at ΧstusChristus skulde lide og martres – for at jeg skulde nyde Livet i Yppighed i Pragt og Herlighed. Nei, nei, »Efterfølgelsen« hører dog ogsaa med. Og kun ved at lide kan et sandseligt VæsenMs være i Slægtskab med Gud.












Moderne Sophisterie.




Naar jeg indskærper det Existentielle ved det ΧstligeChristelige (ak, om end langt fra ikke saa stærkt som det N: T:Nye Testamente!) saa raaber man: det er Overdrivelse, er Loven, ikke Evangeliet, man raaber: Du glemmer at tale om den Hellig-Aand og dens Bistand; thi derved bliver det Tunge let.
Godt. Altsaa de Andre have en Hellig-Aands Bistand, der gjør Alt let, og hjælper dem til – hvortil? Hvad udtrykker Deres Liv? Udtrykker deres Liv Selvfornegtelse, Forsagelse, saa Forskjellen mellem dem og mig altsaa er, at i det om Selvfornegtelse og Forsagelse ere vi enige, at Det skal med, men at den falder mig saa tungtungt dem derimod let, ved Hjælp af den Hellig-Aands Bistand? Nei, deres Liv udtrykker en pure pære Verdslighed. Aha! Altsaa dertil er det den Hellig-Aand hjælper dem. Dobbelt Galimathias: at Verdslighed skal være ΧstdChristendom: – og at have en Hellig-Aand til Hjælp – for at være verdslig, hvad hverken er ΧstdChristendom, og hvad man dog bedst naaer uden en Hellig-Aands Bistand.
Men det Hele er Sludder, et Skulkerie, med dette om den Hellig-Aand, hvilket man anbringer for at slippe fra Opgaverne – hvorimod jeg har en saadan Respekt for den Hellig-Aand, at jeg ikke har turdet tale derom, fordi jeg forstaaer, at saasnart jeg begynder derpaa, maa jeg stille det Existentielle endnu strengere.



















Gud – Guds Sag.




Man taler om Guds Sag, om at Gud har en Sag, om at ville tjene Guds Sag o: s: v:og saa videre
Det kan nu være godt nok; men Spørgsmaalet er, hvorledes man nærmere forstaaer det. Som oftest er det dog nok i Grunden saaledes som havde Gud i, mskligmenneskelig Forstand, en Sag, var Part, interesseret i at den Sag seirede, derfor villig til at hjælpe Den, som vilde tjene hans Sag o: s: v:og saa videre Sandeligen paa den Maade bliver Gud noget temmelig underordnet Noget, der vel saa tilsidst endog kommer i den Forlegenhed at trænge til MskeneMenneskene, til disse, der redeligen ville tjene ham.
Nei, nei. I den Forstand har Gud ingen Sag, er ikke Part. For ham er uendelig Alt Intet, i hvilket Secund han vil er Alt,  Alt, Intet – altsaa ogsaa al, al Modstand mod hans Sag: men ergo har han i den Forstand ingen Sag, er ikke endelig interesseret i, at den skal seire o: s: v:og saa videre. Uendelige Ophøiethed.
Deraf kommer det, at det at ville tjene Guds Sag betyder ikke, ligesom at komme ham til Hjælp – men at blive examineret. Naar En henvender sig til Gud og siger: jeg vil tjene Din Sag, da er det ikke  Gud, der saa at sige (formodentligen fordi han er i Vinden ved at have en Sag) bliver kisteglad, at nu En vil tjene ham: uendelige Sludder og Blasphemie. Nei, Gud har uendeligt seiret, i ethvert Øieblik uendelig seiret –
      idet da En vil tjene hans Sag er det ikke Gud, der – uendelige Sludder og Blasphemie! – taber Ligevægten og Ophøietheden, nei han fæster nu sinhele Opmærksomhed paa denne Villige –
     examinando, og seer, hvorledes nu han bærer sig ad, om han er redelig o: s: v:og saa videre. Just fordi Gud ikke, endelig, er interesseret i Sag, men uendelig Seierherre, just derfor kan han, saligt, see ene herpaa.
Deraf kommer det, at jo mere Du indlader Dig med Gud, jo strengere bliver Dig Alt – det er Guds uendelige Ophøiethed, dog i hans uendelige Kjerlighed: at han vil indlade sig med et MskMenneske. Just  dette er Guds uendelige Ophøiethed at han lader det gaae de Onde godti i denne Verden
     – o, I forstaae det ikke, men Gud forstaaer det, frygtelige Straf, at Gud overseer dem! – Men de Gode er han streng og strengere imod: o, vi forstaae det ikke, men Gud forstaaer det, hvor saligt det burde være for et MskMenneske, at Gud vil indlade sig med ham.
I Almdl.Almindelighed mener vel En, at naar han nu, som det hedder, redeligt vil tjene Guds Sag: saa skal Gud ogsaa hjælpe til – ja hvorledes? paa sandselig Maade? ved heldigt Udfald, Medgang, jordisk Fordeel o: s: v:og saa videre? Men i saa Fald gaaer det Hele jo tilbage, og det bliver ikke mere Guds Sag, men en  endeligen Sag som andre Sager – og maaskee var jeg i Grunden en svigefuld Krabat, der ikke egl.egentlig vilde tjene Guds Sag, men paa en fiin Maade bedrage Gud ind i min Fordeel – thi (ja, det maatte vel være fordi Gud er i Vinden med at have, i endelig Forstand, en Sag) han blev saa glad ved at jeg vil tjene hans Sag, at han i en Fart slog til. Uendelige Sludder og Blasphemie. Nei Gud er Aand – og Opgaven for et MskMenneske er at forvandles til Aand; men Aand er netop, med Sandse-Vidnedsbyrdet contra at forholde sig til Gud. Saaledes  er Guds Ophøiethed. Det er for et Stakkels Msk.Menneske som maatte han udaande i denne Ophøiethed – og at dets saa dog er alligevel uendelig Kjerlighed af Gud!
Ja uendelige Kjerlighed, uendelige, at Du vil indlade Dig med et MskMenneske; svage, daarlige, kjødelige Hjerte, som bestandigt speculerer paa at gjøre Gud om ved Hjælp af, at han jo har sagt sig selv at være Kjerlighed
     – som var han i endelig Forstand Kjerlighed, saadan en rar Onkel, en rigtig god Bedstefader, hvilken vi MskerMennesker ypperligt kan bruge – især jo mere sandselige vi ere, jo mindre vi ere eller villevilde være Aand.
Dogførst skrevet et dobbeltkors ogsaa saaledes er jo Gud  uendelig Kjerlighed, at han ikke ligesom pludseligt paa een Gang overfalder et MskMenneske og fordrer af ham, at han skal være Aand – saa maatte et Msk.Menneske omkomme. Nei, han tager saa lempelig, det er en langsom Operation, en Opdragelse; der kommer mange Øieblikke, hvor der pustes lidt, hvor Gud paa endelig Maade styrker Patienten – men saa videre. Og Eet fordrer Gud ubetinget i hvert Øieblik: Redelighed, at han ikke vender Forholdet om, og af Lykke, Medgang, o: D:og Deslige beviser sit Guds-Forhold eller sin Sags Sandhed, men omvendt tilstaaer, at dette er saa for hans Svagheds Skyld, en Accommodation af Gud, Noget han maaskee ogsaa i et senere Øieblik skal undvære – for at komme videre. Fremdeles fordres i ethvert Øieblik af Patienten den Redelighed, at han, hver Gang han bruger sin Klogskab til at skaffe sig lidt Lindring, lidt Lettelse: strax, i sit Guds Forhold, noterer dette som et Debet – at han da for GudGuds i Himlens Skyld, ikke bliver indbildskindbildske af sin Klogskab – thi saa gaaer Guds-Forholdet reent ud, og han bliver maaskee En af hine Ulyksalige, hvem Alt lykkes i denne VerdenF
     – fordi Guds Straf er over dem, at han slet ikke har med dem at gjøre.












Biskop Mynster – Christendom.




Fraseet al det øvrige Tilslørende, der er i den mynsterske Christendom-Forkyndelse:Christendom: ogsaa saaledes har M. forfeilet Χstd.Christendommen, forrykket  Christendommen, eller Synspunktet for den. Χstd.Christendommen er det Ubetingede, det i-og for-sig-Værende, og M. har i Maximum en endelig Teleologie. (Jeg kunde fristes til at minde om hiin gl.gamle Distinction betræffende Stoicisme og Epicur: ogsaa Epicur anpriser men han angiver et hvorfor? ɔdet vil sige: Dyden er ham ikke det i og for sig værendea.)
M.s Opfattelse af Χstd.Christendommen er aabenbart følgende, hvad ogsaa fremgaaer tydeligt af en af hans Spjellerups-Prædikener om Johannes den Døber, hvor han taler om Guds Rige. Hans Opfattelse er: Der er nu lidt og lidt for at Χstd.Christendommen kunde trænge igjennem, Offere bragt, og Offere bragt – det skal dog vel ikke blive ved bestandigt saaledes, der maa jo komme engang den Tid, den Slægt, der skal have Gavn af alle disse Offere ɔdet vil sige: nyde dem og derved Livet. Aha! See det var en prægtig Art ΧstdChristendom. Den Tid og den Slægt er formodentlig just den, som har været samtidig med Biskop M. Fuldkomne Forrykkelse af Χstd.Christendommen som var den i endelig Forstand et Historisk, istedetfor at den i uendelig Forstand er det Ubetingede.
Bestandigt kommer det tilbage til den Confusion, at Gud i endelig i historisk ForstandForst har en Sag, Noget der skal gjennemkæmpes: derfor forandres Vilkaarene, og paa den anden Side derfor kan Gud (aldeles a la en jordisk Monarch) ikke være altfor nøieregnende med Denden, der vil tjene hans Sag, hvis han ellers er den Brugbare.
Nei Χstd.Christendommen er det Ubetingede; ikke Noget der engang maatte lides for, og som saa en senere Slægt skal profitere Nydelse af: nei, Χstd.Christendommendett er det Ubetingede, for hvilket der maa lides i denne Verden  saa længe denne Verden bestaaer, medens saa igjen Lidelsen bliver Salighed i en anden Verden. (Mynster derimod afskaffer egl.egentlig Evigheden og sætter Χstd.Christendommen heel og holden ind i det Historiske som commensurabel for det Historiske). Og Gud er den uendelige Controlleur, der ikke er i Vinden med at have en Sag, men uendelig har seiret – og derfor blot seer paa det Ethiske. Vi MskerMennesker have derimod hver især en stor List til og Lyst til at skubbe af os: det er min Opgave at forkynde Χstd.Christendommen objektiv –
     – naturligviis der er jo Millioner, som skulle gjøre derefter. Nei Tak, siger Gud, jeg controllerer Dig.
Enhver Opfattelse af Χstd.Christendommen der gjør den til et Historisk er forvirrende,forvirrende. end sige da enhver Opfattelse, der mener at Χstd.Christendommen er perfectibel. Lige omvendt: kun een Gang har den ubetinget været til i Sandhed, da ΧstusChristus levede, leed og døde. Dens Historie er desto værre den stadige Tilbagegang. Med et historisk Phænomen (men Χstd.Christendommen er just derfor heller ikke et Historiskhistorisk) er det ikke saaledes, der gaaer det fremad. Det er Dette som Mynster aldeles forvirrende har overført paa ΧstdommenChristendommen.



a
den er, for at leve behageligt, thi man kan ellers ikke leve behageligt.













Guds-Dyrkelse.




I vore Tider da Handling, Charakteer-Omdannelse o: D.og Deslige som Guds-Dyrkelses Medium er afskaffet: er Guds-Dyrkelsen bleven en  Art Complimenteren, en Slags Hoftjeneste, det gjælder om, Præsterne concurere om hvo der kan sige Vor Herre de forbindtligste Ting, det fineste Smigrerie.
Er dette ikke og AfgudsdyrkelseAfd – at dyrke (den sande Gud) paa den Maade?Maade!













Sophisten i En selv.




Dersom et Msk.Menneske selv maatte raade, blev det da aldrig Alvor med ham, altid underskyder det Sophistiske i ham Sandsebedraget, Udflugten o: s: v:og saa videre
Man læser eller man hører eller man kommer selv tilfældigviis til at tænke paa, hvilken ubetinget Lydighed og Hengivenhed Gud maa fordre: at man ikke blot skal taalmodigt bære Gjenvordighederne, som han tilskikker, men at man burde modtage dem som gode Gaver, som Gaver, Foræringer endnu herligere end al jordisk Lykke o: s: v:og saa videre. Det rører En, der bliver en saadan Stemning til i En – vupti skyder det Sophistiske sig under, at denne Ens Sinds-Tilstand nu skulde være Gud saaledes velbehagelig, at han nok – sendte En i en anden Forstand gode Gaver, Lykke, Held o: s: v:og saa videre
O, Sophistik, Sophistik! Er det ikke som hiin Mand, der gik en Kro forbi uden at drikke en Snaps og til Belønning gik ind i den næste og drak en, saa han altsaa ikke blot fik Snapsen alligevel, men tillige fik den som Belønning – hvilket er saa mesterligt, at han egl.egentlig til Belønning (for sin Klogskab!)for sin Klogskab burde have endnu en Snaps.



















Overtro – Overtro.




Man korser sig, naar man læser at fEfor Exempel Finnerne bede til Gud eller offre til ham – mod at han saa skaffer dem en heldig Fangst.
Men vi, vi –vi, Enhver, som for det lykkelige Udfalds Skyld holder sig til Gud, er jo lige saa overtroisk.












Den, som ikke haver, fra ham skal endog Det tages han haver.




Dette synes en Modsigelse, lige mod Ordsproget: hvor Intet er, er heller Intet at tage – hvorledes kan Noget tages fra Denden, som ikke haver?
Ganske simpelt: ikkeat at have betyder, ikke virkeligt at have, at have en Indbildning om at man haver det. Fra ham tages saa ɔdet vil sige: den Smule Anflug af at have som han har, tages, saaledes, at han bliver dummere og dummere i den Indbildning at have. Ikke Indbildningen tages fra ham – det var hans Lykke, nei, det Smule, hvorved det dog muligt kunde blive ham aabenbart, at han var i en Indbildning.
Saaledes med hele Χsthed.Christenheden og den bestaaende ΧstdChristendom: det er at have Χstd.Christendommen i en Indbildning, de have den ikke. Og fra dem tages – ɔdet vil sige: de fordybe sig mere og mere i Indbildningen.












Sophistik.




I Agathon af Wieland er det ypperligt fremstillet, at Hippias jo ikke negter, at det Gode er skjønt, Dyden herlig o: s: v:og saa videre men siger han (just deri stikker Sophisten) det er Noget, som man fryder Phantasien ved at forestille sig, betragte – men ikke Noget, hvorefter man indretter sit Liv, ikke Norm eller  Regulativ.
Tag saa: de »stille Timer« og den Art ΧstdsChristendoms-Forkyndelse! Dersom hiin Beskrivelse ikke passer paa dette Forhold, saa veed jeg ikke, hvad der passer.
Uhyre farlige Sophistik! Al denne Kunst i de stille Timer, al dette Mesterskab i at fremstille, betragte, skildre – og saa: Hemmeligheden, at saadan gaaer det naturligviis ikke til i det praktiske Liv, Sligt indretter man ikke sit Liv efter.
Hemmeligheden – ja thi saa forsigtig er man da, at man ikke i de stille Timer sigersiger sig det med – saa blev den sande Tilstand jo aabenbar.
Men jo mere Kunst der anvendes paa at fremstille  og betragte – jo mindre fører dette de Hørende til at gjøre derefter, nei, desto mere fortryller og forhexer det dem blot i Phantasie-Bedaarelse.













»Jeg er Den som jeg er«





Dette er en Analogie til detat Metaphysiske, at de høieste Principer for al Tænkning ikke kunne bevises men kun tautologisk omskrives: den indadvendte Uendelighed.
Som overalt saa har ogsaa her det Høieste og det Laveste en Lighed; thi Tautologien er den laveste Art Meddelelse, er Sludder – og Tautologien er igjen uendeligt det Høieste, saa i disse Forhold alt Andet end Tautologie vilde være Sludder.













Lidelse




Den blot mskligemenneskelige Opfattelse af Lidelse kan  aldrig komme længere end til enten at opfatte Lidelse endelig teleologisk (man lider en Tid, visse Aar o: s: v:og saa videre
for at naae det og det eller blive det og det o: s: v:og saa videre) eller hvis Lidelse vedbliver da taalmodigt at bære den, men den er et Onde.
Χstd.Christendommen mener aabenbart, at Lidelse er Guds-Forholdets Kjende: lider Du ikke, har Du heller ikke med Gud at gjøre; Gud er Aand og derfor kan et MskMenneske (qua sandseligt Væsen) kun have med ham at gjøre, hvis han lider. Og ikke blot dette men Χstd.Christendommen mener, at det er Guds KjerlighedGuds-Kjerlighed, at han lader et Msk.Menneske lide – de Ugudelige foragter han, de have ikke med ham at gjøre, derfor ere de frie for Lidelse.
See dette er for et stakkels Msk.Menneske vistnok en haard Tale. Og hvad der gjør den  dobbelt haard i »Christenhed« er at man fra Barn af er opdraget i al dette Kjælenskab om Gud som en kjerlig Bedstefader og Onkel, sandselig forstaaet. Fremdeles at man lever i en Verden af ΧstneChristne, der da for Alt passe paa at stemple det som Formastelse, Hovmod, Stolthed at indlade sig saaledes med Gud – thi var man saa ærlig at man tilstod at det var Feighed, Sandselighed, at man ikke indlod sig saaledes med Gud, saa var Ens Liv i Sandseligheden uden Befæstning, man risikerede at blive vippet længere ud; men nu befæster man sig bag ved det, at det at indlade sig saaledes med Gud er Hovmod, Formastelse.




















»Tillige«





Christendommens Mening er, at det er den størst mulige Majestæts-Forbrydelse, at ville tillige elske Gud, nyde Livet, holde af denne Verden og tillige elske Gud – endog blot et Msk.Menneske vil jo ikke nøies med tillige at være elsket, at være elsket tillige. Frygtelige Formastelse, at et usselt Intet, som et MskMenneske, vil vove, tillige at elske Gud.
Men det kunde jo ogsaa siges paa en anden Maade, at jeg vel erkjender, at jeg skal elske Gud ganske
     – men, at jeg, for min Svagheds Skyld tillige ikke ganske kan slippe Verden, hvad jeg saa mener at Gud vil bære over med. Dette, som unegteligt er tilgiveligere end hiin uforskammede Mediationens Frækhed, kan dog alligevel Χstd.Christendommen ikke indlade sig med, men maa sige: min lille Ven, hvor kan Du være saa barnagtig; dog maaskee bliver det bedre med Dig.
»Men«, hører jeg En sige, »er den Gud, jeg skal elske, er det da ikke den Gud, den samme Gud, der har skabt hele denne herlige Verden: hvor skulde det saa kunde være ham imod, at jeg elsker den, glæder mig ved den, ved hans Gaver. Glæder ikke saaledes Spurven og Lilien sig og hele Naturen?« Hertil maa Χstd.Christendommen svare: Sludder. For det første, veed Du ogsaa om Lilien og Spurven glæder sig? Dernæst, hvis Du kan glæde Dig paa samme Maade som Spurven og Lilien saa vær saa god. Men det kan Du ikke. Thi Spurven og Lilien og hele Naturens Liv er det Enkelte, Spurven er intet Dobbelt-Væsen, ingen Synthese, der er for den intet Enten – Eller, altsaa heller intet formasteligt »Tillige« muligt. Kun Msk.Mennesket er et Dobbelt-Væsen. Og fremdeles den hele Verden Du taler om, det er dog nok et Spørgsmaal om Gud kan siges at have skabt den,skabt, hele denne Cultur-Verden, der er MskMenneske-Værk.
»Men saa er jo Msk.Mennesket den elendigste af alle Skabninger, som fra Guds Haand bestemt til at være ulykkelig, eller til at skulle gjøre sig selv ulykkelig?« Hertil maa jeg svare: herom kan slet ikke være Tale, Talen er kun om: hvad er ΧstdommensChristendommens Mening. Og dernæst, Χstd.Christendommen mener dog vistnok, at det saaledes at hade Verden og sig selv for at elske Gud, at det just er Salighed, ganske anderledes end det au niveau med Spurven og Lilien at nyde Livet.
Men Hedenskabet vidste dog, at der eren
en Skillevei (Hercules); og Χstd.Christendommen lærer, at Veien er trang, at kun Faae finde  den: men ΧsthedenChristenheden har opfundet, at Gud og Verden løber ud i Eet og ud paa Eet.












Gud.




Ikke en Spurv falder til Jorden uden hans Villie
     – ja, i en stille Time, naar Du iklædt Fløiel eller Silke leger Χstd.Christendom med os, og herligt declamerende foredrager det med velklingende Stemme og vi Andre nyde det: saa kan det jo være nemt nok. Men tag blot en Natur-Virkelighed: i et Uveir, naar en Orkan raser og riverslynger Træer op med Rode og – Fuglene i Døds-Angest styrte til Jorden; eller tænk, at Vinden henveirer Blomsterstøv til Millioner Millioner Blomster, eller at Jorden aabner sig og sluger hele Byer: siig det saa, ikke  en Spurv  falder til Jorden uden Eders himmelske Faders Villie, ja endog Eders Hoved-Haar ere talte.
Sandeligen, vi behøve at leve mere sammen med Naturen om ikke for Andet saa for at faae mere Indtrykket af Guds Majestæt. Klyngede op til hinanden i Culturlivets store StæderSteder have vi saavidt som muligt afskaffet alle rystende Indtryk, en sørgelig Demoralisation.












Sophistik.




Paa det ethiske og ethisk-religieuse Gebeet gjælder: Enhver, der ikke selv existentielt udtrykker, hvad han lærer, eller dog idetmindste selv gjør opmærksom herpaa, angiver sig selv, forklarer  hvorledes han forstaaer sig heri: enhver Saadan er Sophist, al saadan Meddelelse Sophistik.
Den der selv udtrykker existentielt det han lærer, han er »Lærer«; den næste Classe kunde kaldes Hjælpelærere, dedet gjøre dog forsaavidt Gavn at de give Sandheden Vidnedsbyrd, udvise det at være Lærer, men tilstaae, ikke selv at være det.
Ak i vore Forhold er Status den, at der ikke er een eneste »Lærer«, og at jeg er den eneste der dog kunde kaldes Hjælpe-Lærer. See det kalder man Χstd.Christendom












Davids Psalme: »Dette er mig for høit«




I den Psalme, hvor David  saa herligt priser Guds Allestedsnærværelse og siger: tog jeg Morgenrødens Vinger og fløi til det yderste Hav, da er Du der o: s: v:og saa videre siger David: dette er mig for høit.
Ja ganske rigtigt, see der ligger det just. Alal dette usigeligt Salige – naar det høres i en stille Time (altsaa paa Phantasie-Afstand): o, hvor Lindrende hvor lindrende, at Gud er mig saaledes nær, saaledes nær, i ethvert Secund – at tænke det, for et Msk.Menneske hvor saligt.
Men naar det nu skal være Virkelighed, altsaa ikke en blot Forestilling deraf: hvor frygteligt anstrengende, at Gud er mig saaledes nær. Jeg tør jo neppe gaae over mit Stuegulv, neppe rørerører mig, neppe sige eetet Ord, at detdet ikke  skal mishage Gud – og for Gud (men er han nærværende er jeg jo for Gud) er den største Ubetydelighed commensurabel for den største Afgjørelse – aldelesaltsaa ligesom at en Spurv er ham en Gjenstand, ja at han tæller mine Hovedhaar.
See derfor det Sande i David: dette er mig for høit. Thi David var en erfaren Mand. Men paa den anden Side, see deri igjen hvilken Confusion hele ΧsthedenChristenheden er – thi Alt holdes blot hen paa Forestillingen, og man mærker slet ikke, hvor det Religieuse begynder,begynder. ja, af Prædike-Foredraget selv, af dets Beskaffenhed vil jeg indirecte kunne bevise, at Præsterne i Gjennemsnit slet ikke leve i det Religieuse.



















Hvo som ikke haver, fra ham skal endog Det tages han haver.

Paa første Sted maa det forstaaes om at have i Betydning af at have erhvervet, hvo som intet Erhvervet haver (det knytter sig derfor til Lignelsen om de betroede Talenter) fra ham skal endog Det tages han haver, nemlig det han haver som Givet, saaledes var jo den ene Talent det Givne, og da han intet Erhvervet havdee, blev ogsaa det Givne taget fra ham.
Og dette er jo Aands-Loven for al Besiddelse: Kun i Erhvervelsen er Besiddelsen, er der intet Erhvervet, tages ogsaa det Givne fra En.



















Guds-Forholdet.




Naar En tør beraabe sig paa Gud, tale i Guds Navn: saa – ja, det er den menneskelige Tanke – saa skulde man troe, at Alt maattemat føie sig for og bøie sig for hameft, han maatte formaae Alt –
     ergo, herligt at være en Saadan. Ja, dette er det MskligeMenneskelige, der altid vil i Maximum gjøre det GuddommeligeGudo til Superlativet af det MskligeMenneskelige.
Nei, at tale i Guds Navn betyder: at komme til at lide, at faae al mulig Modstand, MskenesMenneskenes Had, Forbandelse. Var det nemlig som det blot MskligeMenneskelige tænker sig det, saa vilde vel Enhver beraabe sig paa Gud og tale i Guds Navn, og fra den anden Side Gud vilde ingenIn Control have, om nu En holdt sig til Gud for at naae det Jordiske eller holdt sig til Gud i og for  sig.
Altsaa det at tale i Guds Navn, (selv om det er Sandhed, at den Talende er en saaledes Kaldet) betyder at faae al mulig Modstand, at blive den Elendigste, Forhadt, Forfulgt o: s: v:og saa videre. Og ikke blot dette,  men det betyder tillige, at den saaledes Kaldede maa finde sig i, at Gud i Phænomenernes Verden lader som vidnede han ham af al Magt imod.
Frygteligt! Men anderledes kan det ikke være, thi Gud er Aand, og hjalp Gud ligefrem og vidnede han ligefrem med den Kaldede, saa blev denne jo forhindret i at blive Aand, og altsaa i at blive eller være den i Sandhed Kaldede.
Men i Aanden vidner Gud med den Kaldede,Kaldede: dette er Troens Hemmelighed.
Idet da en saadan Kaldet gaaer ud for at gaae i Guds Ærende, idet de, Gudh og han, ligesom skilles ad, da forestiller jegsig mig at Gud endnu for sidste Gang siger til ham: husk saa endelig paa, hvad detDu betyder, at Du nemlig vil komme til at lide; glem for Alt heller ikke, at jeg ogsaa maa phænomenalt vidne Dig imod, mit Barnlille, min lille Ven, det kan ikke være anderledes, thi ellers er jeg ikke Gud, og Du bliver ikke Aand. Men troe blot, forarg Dig ikke paa mig, at jeg maa lade det see ud, som var jeg den trofaste Gud den Troløse der lod Dig i Stikken: det kan ikke være anderledes, vil Du have det anderledes, saa vil  dette betyde, at Du intet Forhold mere har til mig.
Det er klart, at meget af Det, som Luther (ved Hjælp af en Forklaring der egl.egentlig selv trænger til en Forklaring) forklarede af at Djævelen spiller  med –med, ret som var da Djævelen istand til at sætte Gud virkelige Grændser: det lader sig forklare af Misforholdet mellem Guds uendelige Majestæt og MsketMennesketd. Skal etd Msk.Menneske virkelig have med Gud at gjøre, saa maa det blive Lidelse – Misforholdet mellem disse to Qvaliteter i Forholdet maa give Lidelse; men, men Forholdet er jo dog alligevel Salighed.



















Lidelse.





Det blot MskligeMenneskelige kan, som sagt, aldrig naae længere end til at bestemme Lidelse teleologisk og indenfor dette Liv: et Msk.Menneske lider nogle Aar, en Tid, har saa, eller, naaer saa derved Det og Detdet og det.
Imidlertid varer jo dog stundom Lidelsen hele det MskesMenneskes Liv – da har vi Msk.Mennesker hittet paa en Forklaring, der er den meest egoistiske Grusomhed af Generation mod Individ. Vi bestemme da dette Individ (hvis Lidelse altsaa vedblev hele hans Liv) vi bestemme hans  Lidelse teleologisk for os Andre, os Senere: han leed – for at vi skulde have det godt. Fortræffelige Phalaris-OpfindelsePhalaris-Of. De gode, just de gode MskerMennesker (der altsaa, hvis ellers Nogen, burde have det godt i Livet) de maae lide – for at vi (Slyngler) kunne  have det godt – i Sandhed et yderligere Beviis for at vi ere Slyngler.
Men saaledes finde vi det dog at være i sin Orden. Vi ære og prise saa en saadan Martyr vi festligholde hans Navnedag. fEfor Exempel nu til Erindring om hvad Luther har lidt, spise vi Mortens-Gaas. Det manglede blot at Luther virkelig var blevet Martyr, og at hans Martyrium havde været hiins frygtelige: at blive stegt paa en Rist – hvor skjønsomt af os Efterlevende, os Senere til Ære derfor og til Minde om ham at stege og spise en Gaas! O, mskligemenneskelige Brutalitet og Bestialitet.
Og hvad er nu Følgen blevet  heraf i Forhold til ΧstdChristendommen? Ja, ganske simpelt, hine første ΧstneChristne
     – de have lidt; nu skulle vi nyde. Hine have lidt – vi ære og prise dem, »bygge deres Grave«, spise en bestemt Art Bagværk paa den Dag, tage i Skoven til Ære for dem – o, mskligemenneskelige Brutalitet og Bestialitet! Atk kunne være glad paa den Maade, altsaa ved aldeles at fragaae Slægtskabet med hine MskhedensMenneskehedens Herlige.
Hvad er da ΧstdommensChristendommens Mening (ΧstdommenChristendommenMening, Χstdommen, der er Lidelse, saa hvis den bliver Nydelse, saa er den afskaffet, som nu i »ΧsthedenChristenheden«) ΧstdommensChristendommens Mening er: det har med Lidelse et ganske andet Sammenhæng, uendeligt høiere end enhver  Teleologie. At lide i denne Verden for Sandhed, for det Gode, for Χstd.Christendommen
     – er Salighed; Lidelsen er ikke saaledes et Onde, at først det Teleologiske gjør den til noget Andet (hvorved der jo i Forholdet mellem Generation og Individ, vilde begaaes den meest himmelraabende Uret mod den Offrede), nei, at lide er Salighed. Thi at lide er: UdtrykketUd for den høieste Inderlighed af et Guds Forhold, at lide er at have Hemmelighed med Gud! O, Saligt! Bag hele denne Virkelighedens, Phænomeners Verden (i hvilken det jo seer ud, som var ogsaa Gud den Lidende imod,  siden han ikke hjælper ham ud af det men lader ham lide) ligger en anden Verden, en Aandens Verden, og her veed den Lidende med Gud – salige Hemmelighed, saligt at have Hemmelighed med Gud! – at dette Phænomenale i Sandhed betyder lige det Modsatte, at det just er Guds Kjerlighed, at han lader den Lidende lide.
Det er Gud, der maa tage lidt haardt paa et saadant MskMenneske, der skal lide saaledes, dog er det snart med det Gode snart med Strenghed at Gud tvinger ham saaledes ud; det er ΧstdChristendommen, der ved at fordre »Efterfølgelse« af den ΧstneChristne, vil føre ham saa langt ud – ak,  og det er i sit Første frygteligt for et MskMenneske. Og dog, der kommer det Øieblik, hvor saa Msk.Mennesket selv forstaaer, at det, just det, dog er det Eneste, et MskMenneske, der for Alvor tænker over Livet, kunde ønske sig. Eller kunde jeg ønske mig, at have levet saaledes hen, at mit Liv (skjøndt jeg dog ogsaa var et MskMenneske) udtrykte at jeg slet ikke var i Slægtskab med hine Slægtens Herlige, saa de entenent maae være Guder – hvis jeg skal værevæ MskMenneske; eller jeg et Dyr, hvis de skal være MskerMennesker.
O, min Gud, min Gud, ulykkelig, qvalfuld var min Barndom, fuld af Marter min Ungdom – jeg har vaandet mig, sukket og skreget –
     –  tak, dog, ikke Du Alvise, nei, nei, tak Du uendelige Kjerlige, just Du uendelige Kjerlige, at Du gjorde det saaledes! Der ligger for et Msk.Menneske 30, 40 maaskee 70 Aar
     – Du forhindrede mig (kjerligt) i, for denne Sum kun at komme til at kjøbe  Kage og Slikkerie, saa jeg enten Intet vilde have at erindre i Evigheden, eller jeg, til evig Qval, maatte evig erindre, at jeg kjøbte det Usle. Du tvang (der var ogsaa mange Øieblikke, hvor Du ligesom talte godt til mig, men om det Samme, ikke om at jeg skulde slippe fra Lidelsen, men at det just var Din Kjerlighed, at Du holdt mig derude) Du tvang mig til at kjøbe Lidelser: saligt. Thi hver en saadan Lidelse  er Lidelses Samfund med Dig, og hver saadan Lidelse er et evig Erhvervet for Evigheden. Thi kun Lidelser lade sig erindre.
En HedningEn Hedninguden linjeskift (Cicerob) fortæller, at Østens største Vellystning (Sardanapal) satte paa sin Grav: jeg tog alle Verdens Nydelser med mig i Graven – hvortil en anden Hedning (Aristoteles) skal have sagt: hvorledes, Du kunde jo end ikke holde een eneste af dem fast, medens Du levede. Nei, Nydelser ladelader sig ikke erindre – mindst i Evigheden. Om derfor et Msk.Menneske slap fra al Lidelse i denne Verden – frygteligt, maaskee klædt i Purpur og Fløiel, Pascha af 17 Hestehaler, med en Ring i Næsen, hvad kun  han ene turde bære, og som alle faldt paa Knæ for – frygteligt, altsaa slet ikke at være i Slægtskab med hine Slægtens Herlige, men i Forhold til dem at være et kjødædende Pattedyr; frygteligt, slet Intet at haveli at erindre i Evigheden!









Dog naar det at lide saaledes er saligt: er saa egl.egentlig ikke Lidelse Nydelse?
Lad os være forsigtige her, her møde de meget Forskjelligeforskjellige med denne usande Paastand.
Der gives en usselussell Kløgt, som blot vil være fri for at lide, den raisonerer saaledes: det at gjøre det Gode har sin Løn i sig selv, ergo har den Gode sin Tilfredsstillelse deri, ligesom jeg i at nyde det Sandselige, ergo er der ingen væsentlig Forskjel mellem os! Dette er Hyklerie i Retning af at slippe for Lidelse.
Dernæst er der fEfor Exempel Hedenskabets Stoikere, der i dæmonisk Potensation vil at det at gjøre det Gode skal i den Grad tilfredsstille – at det er Nydelse. Dog meente Stoikeren at et Selvmord var tilraadeligt
     – men hvorfor ved et Selvmord at gjøre Ende paa – Nydelse? Altsaa det er Usandhed.
Saa er der saadanne fortumlede Hoveder som Rosseau, der i de stærkeste Udtryk taler om, at Lidelsen er Intet, det er Nydelse – saaledes theoretice, thi praktisk var han yderst ømskindet. Det er altsaa Selvmodsigelse.
Nei, jeg holder mig til ΧstdChristendommen, der just fordi den gjør Alvor af at man virkelig kommer til at lidede (medens de Andre egl.egentlig unddrog sig fra at lide, og stadsede med Talemaader, hvad jo nok kan være i Retning af Nydelse) lader det være saaledes: det er at lide – men det er saligt. Her er jo heller ikke Tale blot om Lidelser for det Gode, men om de Lidelser, der høre med for at et Msk.Menneske kan være Redskab for Gud. Dette er saa det Salige, at medens Lidelsen smerter, tør han vide med Gud, at dette just er for at Gud desto bedre kan bruge ham. Dette er det Salige, at medens den phænomenale Verden vidner ham imod ved Uheld og Modgang og  Modstand tør han vide med Gud, at dette just er fordi han forholder sig til Gud.









Dog indsættes ikke Lidelse saaledes som saligt i og for sig: saa er Χstd.Christendommen Nonsens, den er slet ikke til,til. hvad den omtrent heller ikke er i vor Tid, hvor man, saa uchristeligt som muligt, har villet bestemme de forbigangne Tiders Lidelse teleologisk i Retning af, at vi skulle faae Nydelse ud deraf.









Her ender al Sophistik; lad dem alle forenes i eet Hoved, lad Satan selv være med: dette kan ingen Sophistik tage.










a


Lidelse.



b
i de finibus











At troe



er egl.egentlig at gaae fremad ad den Vei, hvor alle det MskligesMenneskeliges Veimærker vise: tilbage, tilbage, tilbage.
Veien er altsaa trang ogtrang (og (dog det er netop noget for Troen) mørk, ja den er ikke blot mørk, bælgmørk, men den er som en mørk Vei, hvor et forvirrende Lygteskin gjør Mørket endnu større – det forvirrende Lygteskin er jo at de mskligemenneskelige Veimærker vise modsat.










Omvendtheden



harog h allerede Socrates, men naturligviis en heel Qvalitet lavere end ΧstdChristendommen, kjendt, og, ligeledes en Qvalitet lavere, exseqveret Omvendthedens Tænkning.
Ælian (i variæ historiæ) fortæller om en Maler, hos hvem En havde bestilt et Stykke, som skulde forestille en Hest,  der boldrede sig. Maleren malede en Hest i fuld Spring. Da Eieren beklagede sig og sagde at det var ikke det, han havde bestilt, svarede Maleren: vend Stykket paa Hovedet saa har Du det Forlangte. –
     Saaledes, siger Ælian, er Socratess Tale, den maa forstaaes omvendt.
Det er jo ypperligt. Da jeg disputerede om Ironie havde jeg ikke læst Ælian, men at dog Ingen gjorde mig opmærksom derpaa!












Efterfølgelsen – Forsoningen.




Men uagtet det nu visseligen er saaledes, at det er »Efterfølgelsen«, der skal drages frem, om end (belært vedaf Middelalderens Vildfarelse) i en anden Forstand: saa skal da for Alt ikke Sagen vendes saaledes, som blev ΧstusChristus nu blot Forbillede, ikke Forsoner, som behøvedes Forsoning ikke, idetmindste ikke for de Fremmelige.
Nei, nei, nei – og for den Sags Skyld just jo Fremmeligere En er, desto mere vil han opdage at han behøver Forsoningen og Naaden.
Nei, Forsoningen og Naaden er og bliver det Definitive. Enhver  Stræben i Retning af Efterfølgelse vil, naar nu det Øieblik er kommet, da Døden ender den, dog for Gud være Usselhed: ergo er derdet Naade og Forsoning behov. Fremdeles; medens der stræbes vil der i ethvert Secund behøves Forsoningen for at denne Stræben ikke forvandles til en qvalfuld Angest, i hvilken et Msk.Menneske ligesom forbrænder og da allermindst kommer til at stræbe. Endelig vil der  medens der stræbes, hver andet Øieblik gribes feil, forsømmes, syndes: ergo er Forsoningen ubetinget fornøden.
Efterfølgelsen skal være – skjøndt i yderste Anstrengelse – som en Spøg, en Barnagtighed, hvis den for Alvor, altsaa for Gud, og i Retning af Fortjeneste, skulde betyde Noget – Forsoningen er Alvoren. Men det Afskyelige er, hvis et Msk.Menneske
     »siden det nu engang er Naade« vil benytte sig deraf til at undlade enhver Stræben.
Det er som med et Barn, naar det, som man siger, tages med det Gode: det fordærvede Barn vil være kjendeligt paa, at det benytter sig deraf, af at ForældreneForældrene der  ere saa kjerlige, til at være forsømmelig, kort saaledes som Forældrene ikke ville, at det skal være. Det andet Sørgelige vilde være, om Barnet, da det stræbte flittigt, vilde af den Omstændighed, at det tages med det Gode, til at ville have Fortjeneste. Nei, der er Intet, der er i den Grad beregnet paa at forhindre Fortjeneste og det Fortjenstlige, som det at tages med det Gode. Det seer skuffende et Øieblik lige modsat ud; thi naar jeg tages blot med det Gode, saa der Intet, i Strenghedens Forstand, fordres, men Alt er Naade: saa synes jo end den mindste Smule Stræben at blive fortjenstlig. O, min Ven, just  dette, at der Intet, i Strenghedens Forstand fordres, at Du blot tages med det Gode, just det gjør det umuligt, at end Din og end den største Stræben kundeka blive fortjenstlig. Ja hvor der fordres Noget strengt – der kan være Tale om det Fortjenstlige; men hvor alt er Naade der er det fortjenstlige umuligt,umuligt. det er umuligt at faae Fortjeneste ligeoverfor Naade. a Men, som sagt, lurvet, lumpenlumpent, om Nogen vil benytte sig deraf til at lade være at stræbe.



AnmAnmærkning Thi kun ligeoverfor hvad der stiller sig paa lige Linie med Dig, kan der være TaleF om det Fortjenstlige, saaledes ligeoverfor »Fordring«. Men »Naade« har stillet sig uendelig høiere end Du, og derfor gjort det Fortjenstlige umuligt. »Naade« er derfor paa eengang Udtrykket for Gudsfor, at uendelige Kjerlighed, men tillige i høieste Grad Majestæts-Udtrykket, udvisende Guds uendelige Ophøiethed. Paa »Naadens« Afstand er Du i een Forstand Gud uendelig  fjernere (om end i en anden Forstand uendeligt nærmere, nemlig ved at henflye til hans Kjerlighed, skjult under »Naaden«) end paa Lovens og Fordringens Afstand. Thi ligeoverfor Loven og Fordringen er det, som nedlod Gud sig til at kævles med Dig, og paa den anden Side, som kunde Du dog maaske naae at opfylde Loven. Men paa »Naadens« Afstand har Gud engang for alle sat Dig paa den uendelige Afstand –Afstand, for saa at forbarme sig. Paa samme Tid som Gud i ΧstoChristo kom MsketMennesket uendelig nærmere i »Naaden«, sikkrede han sig tillige et uendeligt høiere Majestæts-Udtryk for Afstanden: »Naaden«»Naade«.




















Den Mynsterske Christendoms-Forkyndelse.





1




Dersom ΧstdChristendommen var hvad der opkommer i et MskesMenneskes eller i det mskligemenneskelige Hjerte, var hvad det alvorlige, det dygtige, det redelige MskligeMenneskelige i sin skjønneste Udvikling, i sit skjønneste Øieblik, udtænker eller ønsker for at forædle dette jordiske Livs Nydelse,
ogsaa ved Udsigten til et evigt Liv: saa er jeg aldeles, aldeles enig med de Mange, de Mange, der beundre det Mynsterske. Det M.Mynsterske er, saaledes forstaaet mesterligt, fuldendt. (Lyrik. – M. opfattes ogsaa som Kunstner, Taler, dannet Personlighed, Regjerings-Talent o: s: v:og saa videre)




2




Men, men, men, Sagenmen. er en anden. Χstd.Christendommen er ikke hvad der opkommer i et MsksMenneskes Hjerte, er just: hvad der ikke opkom i noget MskesMenneskes
 Hjerte.
OgOuden linjeskift hvad ΧstdChristendommen er, er indeholdt i det N. T.Nye Testamente
Og M. har paa det Høitideligste forpligtet sig til at foredrage dette. Erklærende sig selv i denne Henseende at være en Troende harer han i sin Tid, som Præst, ved Haands-Paalæggelse modtaget en Hellig-Aands Bistand
     – for at forkynde dette; senere viet til Biskop, og som saadan atter selv ved Haandspaalæggelse meddelende Andre den Hellig-Aands Bistand til at forkynde denne Χstd.Christendom efter det N. T.Nye Testamente
Naar saa er, er hans ΧstdsChristendoms-Forkyndelse en Forvirring, hvad let er at vise.





3




At dette Skridt smerter mig, hvorledes jeg har krympet mig derfor, hvorledes jeg ømmer mig derved, hvad jeg lider derunder, skal jeg ikke udføre, jeg vil dog ikke blive forstaaet. Blot to Ord om mit Pietets-Forhold til ham (ogsaa per en Afdød, min Fader); og om at  jeg ogsaa som Forf.Forfatter bestandigt har udhævet i høieste Grad M., der ogsaa, som sagt, blot mskligmenneskelig taget, er i høieste Grad min Beundring.
Men dette for mig Smertelige kan dog have i dobbelt Henseende Gavn for Sagen. 1) At da Enhver kan see, at det ikke er personligt Fjendskab mod M. der bestemmer mig. 2) At det ret bliver tydeligt, hvad det  er jeg stiler paa. Thi var M. en ubetydelig, en talentløs en halvdannet Mand, saa vilde maaskee Mangen give mig Ret i, at det ikke var ΧstdChristendom, men søge Feilen i Mangel paa Talent Dannelse o: s: v:og saa videre Nei, nei! Det der beskjeftiger mig er, det Christelige og det MskligeMenneskelige er ikke Eet (cfr.confer d.den N. T.Nye Testamente) just derfor er det godt, at Repræsentanten for det blot MskligeMenneskelige er i høieste Grad i Besiddelse af dette i udmærket Grad. Men naar det saa holdes over for det N. T.Nye Testamente viser det sig ikke at være det ΧstligeChristelige.




4




Lad mig tage et analogt  Tilfælde. Den strengeste Ethik i Hedenskabet var som bekendt Stoicismena. Den gjør Idealet gjældende, blot qvalitativt interesseretim i Idee gjør den Idealet gjældende, Idealet af den Vise, om hvem Stoicismen selv, conseqvent, siger: en Saadan har aldrig levet.
Mod denne Ethik protesterer saa omtrent hele det øvrige HedenskabHedenskabet ved Hjælp af Følgende: dette er et overspændt Ideal, som intetsteds har hjemme, ikke passer ind i Verden, ikke for os MskerMennesker, vi maa tage MskeneMenneskene som de ere o: s: v:og saa videreere,
Dette forstaaer jeg, jeg  kan ypperligt gaae ind derpaa.
Men En, der paa det Høitideligste har forpligtet sig til at forkynde, ved Ordination modtaget Hellig-Aands Bistand for at forkynde, at et Ideal endnu høiere end Stoicismen, har været til, item at vi skulle stræbe derefter (og dette er ifølge det N. T.Nye Testamente Χstd.Christendommen): han kan ikke bære sig saaledes ad. At han i al Stilhed foretager Forvandlingen, og udelader det Anstrengende, gjør ikke Sagen bedre, men værre.





5




Hvis det skulde være  i sin Rigtighed med det Mynsterske – dette Fortræffelige, som jeg ikke kan blive træt af atp prise (ny Lyrik) – maatte Biskop M. for det Første nedlægge sin Værdighed som christelig Biskop, dernæst, opgive at være Præst, forsaavidt det svarer til Ordination og det N. T.Nye Testamente, han maatte sige: »det jeg forkynder og hvad mit Liv udtrykker er egl.egentlig ikke ΧstdChristendom. Det er en Religions Lære, som Staten kan være tjent med den.« Og sandeligen saa er det, vil han beskedent ikke selv sige det, da vilde jeg sige det saa høit og saa begeistret som  muligt: det er hvad Staten kan være tjent med; ei heller kan den noksom vurdere M., en MandA af hans Betydning findes der ikke een af i hver Generation. »Men« maatte M. fremdeles sige »men det er egl.egentlig ikke ΧstdChristendom, det er en Formildelse af det ΧstligeChristelige, en Approximation dertil, eller en Cultur-, en Verdens-Bevidsthed, som Χstd.Christendommen har sat af.«
Dette maatte han gjøre, eller hans Forkyndelse maatte dog idetmindste idelig og idelig gjenlyde af dette Memento: dette er egl.egentlig ikke ΧstdChristendom.
Men dette har han  ikke gjort – og skal hans ΧstdsChristendoms-Forkyndelse være det N. T.sNye Testamentes Χstd.Christendom (og dette er den eneste sande ΧstdChristendom) saa er det yderst Forvirrende.



a
AnmAnmærkning De kaldte derfor ogsaa selv, og deres Sætninger bleve kaldte: Paradoxer, korte, ordknappe, qvalitativt-strammede, beregnede paa at der skulde handles derefter. Men ogsaa Oldtiden udviser en Forvirring, der erindrer om den idelige i ΧsthedenChristenheden, hvor det er gaaet det christelige Paradox lige saa. Den store, verdensberømte Rhetor Cicero han har ogsaa skrevet Paradoxer, et lille Skrift, i hvilket han foredrager nogle stoiske Sætninger, men, som han mener, han gaaer videre end Stoikerne, thi han pynter dem rhetorisk ud, og smigrer sig med at naae – at de saaledes blive mindre frastødende. Maaskee! Men maaskee vil just saa Stoikerne finde dem frastødende.













Forkyndelsen.




Det er dog saa let atlet, see, at naar Forkynderen af det Christelige ikke er i Charakteer af det Christelige, saa frembringer Forkyndelsen lige den modsatte Virkelighed.
Tænk tvende Forkyndere, de holde begge den ene og samme Tale fEfor Exempel om det at afdøe, om Forsagelse. Den er mesterlig, gjør derfor et dybt Indtryk et næsten overvældende Indtryk paa Tilhørerne. Idet disse gaae derfra, føle de sig grebne, og tillige grebne af Taknemlighedd mod denne Taler. Hvorledes skulle vi takke ham,  tænke disse redelige eenfoldige  MskerMennesker? En besluttertænker saa til Tak at sende ham 50rd, en Anden et Par Sølvstager, en Tredie, efter sin ringere Evne, en Gaaes o: s: v:og saa videre
     – tænk nu, at den ene af disse tvende Forkyndere var, fEfor Exempel som Asket, i Charakteren af det Christelige: hvad saa? Ja, saa kommer just Alvoren, idet disse skikkelige MskerMennesker komme med deres Foræringer: han kan ikke modtage dem, har ingen Brug for dem. »Vil I« siger han »takke mig, saa gjører efter hvad jeg har forkyndt Eder, giver fEfor Exempel dette til de Fattige, og lidt mere til.« See, dette er ΧstdChristendom. Alvoren er ganske rigtigt størst og sandest paa andet Sted; ikke Talen er det Alvorlige men det Næste. – Den anden Forkynder er  en Rhetor, en Præst – han bliver kisteglad ved Foræringerne; gaaer nogle Dage efter omkring og takker hver især. Gjør saa et stort Gjestebud, hvor han tracterer med 10 Retter Mad i Anledning af alle de store Præsenter: dette er at lege ΧstdChristendom; denne Forkyndelse frembringer lige den modsatte Virkelighed af det Christeliges Virkelighed. Rhetoren afdøer ikke selv, intet mindre; og disse skikkelige MskerMennesker foranlediges til at troe, at nu har de gjort nok, nu de har skrabet sammen til hans Velærværdighed.
Eller tag tvende Forkyndere. De forkynde begge, det er een og samme Tale, hvorledes Sandheden maa lide  i denne Verden. Og det er et mesterligt Foredrag, der ogsaa frembringer en uhyre Virkning, henriver Tilhørerne til lydelig Beundring – men den ene Forkynder er i Charakteren af det ΧstligeChristelige, han siger: skulde jeg have sagt en Dumhed – og retter nu Angrebet paa selve Tilhørerne, hvis Aarsag han bliver udpebet o: s: v:og saa videre Dette er ΧstdChristendom; Talen er ikke Alvoren, men det Næste. – Den anden Forkynder er en Rhetor, en Præst. Han bliver sjelegladsjelel for Publikums Bifald, bukker og skraber som hine Virtuoser, der lade sig høre. Opmærksomheden henledes mere  og mere paa ham, for hans ypperlige Tale om hvorledes Sandheden forhaanes i denne Verden – han tildrager sig Regjeringens Opmærksomhed, bliver Ridder, faaer Rang med Cancelliraad, Tilladelse til at have det venstre Ærme af Fløiel o: s: v:og saa videre – er dette ΧstdChristendom? Nei, det er at lege ΧstdChristendom. Virkningen  som frembringes eller Virkeligheden er lige det Modsatte.
SeeK, dette er at lege ΧstdChristendom. Og 600 Trillioner, QvatrillionerBillioner, Millioner saadanne Rhetorers Tilværelse bevise ingenlunde, at Χstd.Christendommen er til.
Men saaledes lader man det gaae hen fra Generation til Generation: det seer ud som var ΧstdChristendommen til efter den størst mulige  Udbredelses Maalestok – og det er Bedrag,Bedrag. eller Blendværk. Hvad Tillid skal en Yngling faae til at turde vove at indrette sitsig · Liv efter ΧstdChristendommen, naar det han faaer at see, er dette frygtelig Utilforladelige.
Er der nogen Sandhed i det, at Forholdet til Gud er det eneste Salige, at Armod og Forfølgelse dog er saligt i Forhold til Gud: ja, disse Millioner Rhetorer bevise Intet med alald deres Bevisen, de bevise blot, at det kan være behageligt nok, at profitere Penge, Ære, Anseelse.




a

I ethvert Tilfælde gjælder det, som jeg altid har sagt, om den ΧstdsChristendoms-Forkyndelse, der ikke er i Charakteer, at man da saa idetmindste maa faae et Forhold til Sandheden ved at tilstaae, at denne Forkyndelse egl.egentlig ikke er Christendom.













Socrates
     – De Andre.




Socrates talte bestandigt kun om Mad og Drikke
     – i Grunden talte han dog bestandigt om, og tænkte bestandigt paa det Uendelige.
De Andre tale bestandigt ogi i høieste Toner om det Uendelige, i Grunden tale de bestandigt om, ogom paa tænke bestandigt paa Mad og Drikke, Penge, Profitten.












Frimodighed i at lide for Sandhed.




Den Tanke, der er Livstanken i ΧstdChristendommen, at det at forholde sig til Gud er at komme til at lide, jo inderligere jo mere Lidelse, at Lidelse er Følgen af at forholde sig til Gud, at Lidelse er Guds-Forholdets Kjende – denne Tanke er det blot MskligeMenneskelige saa oprørende og saa lige stik imod som muligt, lige saa gjerne kunde man byde MsketMennesket  at gaae hele Livet paa Hovedet. – Jeg kan ei heller udholde den Tanke; men det jeg fornemmer her,  er Høitidelighed, som altid naar man nærmer sig det GuddGuddommelige – og overalt hvor det Paradoxe er er det Gudd.Guddommelige, og som Jacob sagde: her er Guds Huus, her er Himlens Porte, saaledes siger jeg her er det Gudd.Guddommelige (forskjelligt fra Det Præsterne kalde Χstd.Christendom); og som Pythagoras lyttede til Sphærernes Harmonie, saaledes opløftes jeg overalt hvor jeg støder paa det Paradoxe, thi der er det GuddGuddommelige. – Og hvor paradoxt: at just den Religion, der først og ene har lært, at Gud er Kjerlighed, at den saa lærer, ellerat ved Forbillederne viser at det at forholde sig til denne kjerlige Gud er at komme til at lide, jo inderligere jo  mere Lidelse!
Det der nu hjalp Apostlene og de første ΧstneChristne til Frimodighed i at lide for Sandhed, var, at de, saa at sige, gik for Farten af ΧstiChristi Liv. ΧstusChristus var jo den Hellige, det stod dem evigt fast – og hans Lidelse var dem saa nærværende, at det ogsaa var dem nærværende, at Guds-Forholdets Kjende er Lidelse. See deraf FrimodighedFrimodigghed.
Forresten er her to Ting at bemærke 1) At man kan bevise, at ΧstusChristus var Gud alene deraf, at han ubetinget udtrykker, at Guds Forholds Inderligheds Maximum er Lidelses Maximum. Denne Tanke, eller denne Lidelse, med Gud saaledes contra at det skal betyde pro lader sig i sit Maximum  ikke udholdeforeslået af Pap. uden af en Bevidsthed, der er Guds-Bevidsthed; falder disse to Bevidstheder end det Mindste ud fra hinanden, lader Maximum af dette Forhold, denne Lidelse, som skal betyde Inderlighed, sig ikke udholde, Lidelsens contra vil komme til at støde ligefrem fra, og ikke gjengives i et tilsvarende pro. 2) At Χstd.Christendommen aldrig kan faae den Fart som den havde i første Generation. Thi hvad Fart den skal have, beroer paa hvad FrimodighedFrimodighed [den har]Frimodighed til at lide for Sandhed.
Men som sagt, det der hjalp Apostlene og de første ΧstneChristne var ΧstiChristi Liv, Lidelse og Død.  Han den Hellige han kunde ubetinget gjøre dette fast: Lidelsen betyder slet ikke Andet end Guds-Forholdets Inderlighed, ergo er den ikke Afskrækkende men Tiltrækkende. Saasnart det er et blot Msk.Menneske der lider, om det end er et Sandhedsvidne, altsaa, som vi sige, for Sandhed – han er jo dog ikke den Hellige, altsaa kan Lidelsen, at Modgang møder ham, at Verden staaer ham imod, maaskee ogsaa betyde noget Andet, betyde, at han er paa en forkeert Vei, vel endog betyde Guds Straf. Og naar det er mig selv – hvor faaer jeg Frimodighed til at glemme min Skyld – men saa kan  jo Lidelse ogsaa betyde noget Andetandet, betyde, at jeg skal tilbage, betyde endog Guds Straf. Saa gaaer Frimodigheden ud, saa bliver der ikke Tale om at lide for Sandhed, saa afmattes Χstd.Christendommen
Hvad mig angaaer da har det et eget Sammenhæng. Thi just fordi jeg var mig bevidst, at have forskyldt mere end Andreandre, meente jeg at burde holde noget længere ud, vove noget længere ud end Andre, altsaa i Følge den Sætning: den Skyldige maa lide. Og see, saa opdager jeg, at just det Modsatte er ΧstdChristendom: den Uskyldige maa lide. Uendelige Ophøiethed der er i det ΧstligeChristelige! Men forresten er dette mit Forhold, at jeg ad den Vei kommer til at opdage det ΧstligeChristelige igjen paradox.












ΧstdChristendom i Guds Interesse – i MsketsMenneskets Interesse.




ΧstiChristi Liv er Χstd.Christendom i Guds Interesse.
I samme Øieblik han døer, sættes Χstd.Christendommen over i MsketsMenneskets Interesse. »Apostelen« forandrer Forbilledet væsentligen til Forsoneren. Heri ligger ogsaa, at »Apostelen« sætter Ueensartetheden mellem Gud-Msk.Mennesket og ethvert andet MskMenneske. Forsoningen, eller at ΧstiChristi Liv og Død er Forsoningen er Udtrykket for Ueensartetheden mellem ham og ethvert MskMenneske. »Efterfølgelsen« er i Retning af Ligheden. »Apostelen«  følger ham efter, og bliver korsfæstet
     – men han anbringer Forsoningen som det Væsentlige, thi ellers blev jo Apostelen en Slags ΧstusChristus.
Og ganske rigtigt, det er just den Apostel, der ikke har været Vidne til ΧstiChristi Liv, ikke levet med ham, den senere Apostel, Paulus, der stærkest fremhæver Forsoningen, og næsten overseer Efterfølgelsen.
Saa sættes ΧstdommenChristendommen i Kirken fra Slægt til Slægt mere og mere egoistisk over i MsketsMenneskets Interesse: Forsoningen gjør Efterfølgelsen til Inteta. Saa faaer ΧsthedenChristenheden mere og mere en ond Samvittighed, og denne Tanke: at det at forholde sig til Gud skulde  betyde Lidelse bliver dem aldeles fremmed, lige omvendt, Kjendet paa at forholde sig til Gud bliver Lykke og Medgang – og saa er Χstd.Christendommen egl.egentlig afskaffet.



a
eller man snyder sig ganske fra Efterfølgelsen.














»Efterfølgelsen«




At dette ikke gaaer an, som i Chatolicismen: at troe paa ΧstiChristi Forsoning – og saa leve rolig hen i fuld Virksomhed som Bandit: det er vel nu erkjendt. Men Spørgsmaalet bliver bestandig: hvilken Ethik skal anlægges for det at turde kalde sig ΧstenChristen.
I ProtestantismenProstetantismen har man istedetfor hiint Afsindige med, i Tillid til Naaden, at vedblive at være Bandit: sat den borgerlige Retfærdighed. Den borgerlige Retfærdighed det er omtrent det Existentielle der fordres af den ΧstneChristne – og saa Tro paa Forsoningen.
 Man passe vel paa. Χstd.Christendommen er uendelig mild, idel Barmhjertighed. Dersom En ligger døende – om han havde 70,000 Mord paa sin Samvittighed o: s: v:og saa videre: Forsoningen gjør Fyldest. Men, men han døer jo ogsaa, og er altsaa ude af Stand til at føre et nyt Liv. Og Spørgsmaalet er: hvilket Existentielle er det, som Χstd.Christendommen vil tillade et Msk.Menneske at leve hen i, saadan leve hen Aar efter Aar, til daglig Brug.
Er nu den borgerlige Retfærdighed et saadant Existentielt? Ja, see Dig om, hvad dendetden er? den er – Verdslighed, og atter Verdslighed, lurvet forraadende alt Høiere – i Virkeligheden.
Saa vil man hertil anbringe ell.eller herpaa anbringe Forsoningen – og det er ΧstdChristendom. Engang om Ugen i en stille  Time taler man om at stræbe – man har naturligviis sikkret sig at Ens Liv er saaledes fornaglet i Sandsebedrag at det er da en reen Indbildning at Sligt skulde have end det mindste at betyde.
Det er ΧstdChristendom!












Det ikke at vove.




Dette er i Evangeliet betegnet ved den Tjener som nedgrov sit Pund
     – han var klog, forsigtig: dog forkaster Herren ham.
Tænk endnu et Tilfælde til hiint Evangelium, at der kom En, som sagde: Herre, jeg vilde saa gjerne erhverve Noget ved Hjælp af det mig betroede Pund – saa vovede jeg, formodentlig for stærkt, thi jeg vandt Intet og tabte endog det ene Pund: mon han dog ikke snarere fandt Tilgivelse end hiin Forsigtige.




















Charakteerløshed.




Hvor ofte hører man det ikke, ja det er da Noget Enhver er villig til at tale om: at Præsterne burde være mere i Charakteer af det Christelige.
Troer Du, at man virkelig ønsker det? Sandeligen nei, nei! Just det at Præsten er charakteerløs, ønsker man, just den Charakteerløse er elsket og afholdt. Thi deels naaernaar man ved Hjælp af ham Aflad fra det Existentielle, deels profiterer man det: at føle sig bedre end Præsten, eller dog at have Ret til at dømme ham.
Men vee ham, om han vovede at gjøre Alvor af det, og at gaae i Charakteer.
O, Dybdyb af Underfundighed og Hyklerie!
At være en Charakteer maa da i det Høieste betyde saa meget, at det temmelig let viser sig som profitabelt i Retning af Anseelse; et Skridt videre (og dette Skridt er just det afgjørende, som afgjør, at det er en virkelig Charakteer, det andet er en Hyklerietset Hykleries Opfindelse) saa er Du i Unaade hos Verden.












»Offrene«




Frygteligt, maatte man vel sige, frygteligt, at Forholdet skal være dette, at der maa slagtes MskerMennesker for at bringe de andre MskerMennesker videre.
Og dog dette MskMenneske-Slagterie er endda ikke det Frygteligste. Nei, afskyeligere dette MskMenneske-Slagterie, at saa ethvert saadant Offer slagtes ind og giver – Professorer i Snese eller i Tusindviis, alt i Forhold til »Offerets« Betydning.




















»Kun forsaavidt man kan gjøre det med Glæde, kun saavidtf skal man give Afkald paa det Jordiske, ellers er det end ikke Gud velbehageligt.«




Fortræffeligtfortræffeligt; hvilken Sviig og hykkelsk Underfundighed i at tale ΧstdommenChristendommen saa liigt og dog saa uligt! Thi skal det tages saadan udenvidere, saa vil det omtrent betyde, at Ingen af os skal opgive det Jordiske, allermindst i nogen afgjørende Grad – thi sandeligen det lader sig ikke gjøre i den Forstand »med Glæde«, i den Forstand, ɔdet vil sige:, saa man anseer det for Forsagelses quantum satis, det der kan blive en Potensation i Nydelse.
Χstd.Christendommen taler om at afdøe – det er noget alvorligere.
Tag det at underkaste sig en meget smertelig Operation. Dersom det nu derom blev vedtaget: at kun forsaavidt skulde man underkaste sig den, saavidt man kunde gjøre det med Fornøielse: hvad saa? Ja saa vilde »Lægen« sige: dette betyder, at aldrig Nogen kommer til at underkaste sig den; thi det er da Galimathias og Nonsens og Utænkeligt, at En skulde kunne underkaste sig den uden at vaande sig frygteligt under disse qvalfulde Smerter, end sige, at han skulde kunne finde Fornøielse deri. Nei, der kan i Forhold til at underkaste sig denne Operation være Tale om: i rolig, stille Enighed med sig selv at have fattet og at fastholde den Beslutning at ville underkaste sig denne Smerte; der kan være Tale omTale,, at hvis Operateuren, bevæget ved Patientens Smerter,  standsede midt i Operationen, og spurgte om han ikke hellere vilde, at der skulde høres op, da at have denne stille Enighed med sig selv om at ville holde ud – men det er Sludder og Hyklerie, at kun da skal man underkaste sig denne Operation, naar det er En en Fornøielse.
Christus siger til Apostlene: »I skulle græde og hyle men Verden skal glæde sig.« Her falder Glæden paa et andet Sted – Verden skal glæde sig, hvilket er Potensation i Apostlernes Lidelse.












Generations-ΧstdChristendom; det Historiske.




Χstd.Christendommen forholder sig til  den Enkelte, er kun hvor den er primitiv: og saa har man faaet Forholdet heelt vendt om: Χstd.Christendommen skal forholde sig til Slægten, og fra Generation til Generation fortsættes denne Falsation: at troe, fordi eller i Kraft af, at de Andre have troet.
Ja den første Generation den er i sin Ret, den overleverede til næste: vi have troet. Men fra det Øieblik vi komme til den Generation, der overleverer til næste ikke vi have troet, nei, vi overlevere, at dendet næst foregaaende Generation har troet, at vi have troet, at den næstforegaaende Generation har troet! Tænk Dig saa  dette fortsat fra Generation til Generation: o, Dyb af Confusion, o, visse Vei til at afskaffe ΧstdChristendommen!
Man seer ogsaa heraf, i hvilken Grad det Grundtvigske forfeiler Pointen i det Christelige.












Christi Korsfæstelse.




Aldrig har Forbittrelsen mod et Msk.Menneske været saaledes som mod ΧstusChristus. Det Ene svarer nemlig til det Andet: just det at han havde sagt det Høieste om sig selv, sagt det saa bestemt om sig selv – just det kommer omvendt igjen i Forbittrelsens Pathos mod ham.
Lad os et Øieblik tænke paa, hvad jeg da forresten ikke kalder nogen Analogie, Socrates. Det at Socrates ironisk holder Alt hen, intet Afgjørende siger afgjørende om sig selv, det gjør at han i sit Første ikke kan reise Beundringens høieste Pathos hos de Samtidige, men omvendt kommer det ham ogsaa til Gode, thi saa kan Forbittrelsens Pathos heller ikke blive saa stærk. For ret at reise Forbittrelsen mod sig, maa et Msk.Menneske have sagt og ret ubetinget det Høieste om sig selv. At tale om noget Guddommeligt, sandeligen det forslaaer ikke til at reise Forbittrelsens Pathos (naar Beundringen afløses af ForbittrelsenForbrit) i Sammenligning med det, at sige sig selv aldeles ubetinget og uden den mindste Tilbageholden, at være Gud. Deraf kan man bevise, at aldrig har mskligmenneskelig Forbittrelse raset som mod ΧstusChristus.




















Joseph af Arimathia –

Χsthed
Christenhed






Denne Mand er et Sindbillede paa ΧsthedenChristenheden: han gik til Pilatus og bad han maatte faae ΧstiChristi Liig, – og begrov det.
Saaledes ærer ΧsthedenChristenheden ΧstusChristus ved at begrave ham; det er dem nok saa vigtigt som Ypperstepræsterne med Vished at vide, at han da er død
     – men saa begrave de ham, med stor Pragt og Herlighed, den sidste Ære.













Christendom.




... Og naar saa En er blevet saaledes ulykkelig og elendig for dette Liv, at der kan være Tale om for Alvor at blive ΧstenChristen, saa vil Eet af To skee.
Enten vil det dog ikke lykkes ham  ganske at trænge igjennem til at naae Aandens seierrige Glæde; men han vil dog vedblive at forholde sig til ΧstdChristendommen: og ham vil Verden spotte som En, der gjør sig selv ulykkelig
Eller det lykkes ham at trænge igjennem til at naae Aandens seierrige Glæde. Og da vil det ogsaa opfyldes paa ham, hvad ΧstusChristus forudsiger sine Disciple: »I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, ja den Tid skal komme, da Den som ihjelslaaer Eder mener at gjøre Gud en Dyrkelse.« Han vil blive ihjelslagen – i ΧstiChristi Navn, for at tjene ΧstusChristus! – Hadet, forbandet vil han blive, Egoist vil der raabes paa først og sidst. Nu, og i en vis Forstand kan jeg vel forstaae, at Verden  maa tale saaledes. Thi hvilken EgoitetEgoititet er ikke Guddommens: at ville elskes saaledes som Gud ifølge Χstd.Christendommen vil elskes – indtil at hade Fader og Moder! Og hvilken Egoitet i den sande ΧstneChristne, at elske sig selv saa høit, at han for at frelse sig selv, og for at holde sig til Gud, er – egoistisk! – nok til at hade Verden, sig selv, Slægt, Venner!
Nei, Intet, Intet hader Verden saaledes som En, der udtrykker hvad Aand er. Ei heller ere 100,000 Tyve og Røvere saaog farlige for det Sandselige, hvori den Sandselige har sit Liv,  som een eneste sand ΧstenChristen, der ved at udtrykke hvad Aand er, sprænger hele Verdsligheden.












»Klogskab« har afskaffet ΧstdommenChristendommen; det at »offres«, dets Vanskelighed.




Loven for hver Enkelts Stræben er længster,, fra Generation til Generation, den: man skal kun ville det Mulige; vover En saaledes, at han ligger under, da har han feilet, ikke afventet det beleilige Øieblik o: s: v:og saa videre, at »seire saaledes at man ligger under« (det Christelige) er Galskab og ei heller Gud, den Kjerlige, velbehageligt.
Bie nu lidt! Meningen er den, at hver skal vove saadan lidt, og saa den næste Generation ogsaa lidt o: s: v:og saa videre – og saa kommer det tilsidst.
Kan paa den Maade det Ubetingede, Χstd.Christendommen, komme ind i  Verden. Det er blot en Qvantiterens Sviig. En gjennem 70,000 Generationer fortsat Stræben, hvor bestandigt kun er vovet saa langt at man klogt·· har seiret, er ikke at bringe det Ubetingede ind i Verden; disse 70,000 Generationers Stræben udtrykke ikke en Tilnærmelse til det Ubetingede, men udtrykke: det Ubetingede er ikke til.
Eller skulde det være muligt at faae det »atdet: at forsage Alt« ind i Verden, derved, at gjennem 70,000 GenerationerAar Hver kun vovede saa meget, at han Intet forsagede, men blot havde Profit deraf. Hvortil saa den Sludder om Historien og den historiske  Proces? Ja, det er Hyklerie og Skalkeskjul.
Klogskaben vender Forholdet om, gjør Individet selvisk til τελος »jeg skal jo nyde Livet«
     ergo skal jeg ikke vove mere end at det lønner sig endeligt, ergo er det mig der er det Ubetingede, og det Ubetingede er ikke Sagen.
Nei, det Ubetingede kan kun betjenes saaledes, at den der tjener bestemmer det som τελος og sig som offret, han maa holde ud til at ligge under, seireat ved at ligge under.
Saaledes med det at »offres«, og saaledes er ΧstdChristendommen oprindeligen blevet betjentbetej
Vanskeligheden er, at den saaledes Tjenende nu ikke blot holder ud, lider, ikke blot lider taalmodigt, nei, at han holder  sig til Gud saaledes, at han bevarer Ophøiethed til at fastholde, at det er Kjerlighed af Gud, uendelig Kjerlighed af Gud, at han hjælper ham med saaledes at komme til at lidetil saaledes at lidea – hvilket er den blot mskligemenneskelige Betragtning lige stik imod.
Dernæst er Vanskeligheden, at Anfægtelsen kommer, Anfægtelsen der vil ængste ham med, hvad der da bliver MskenesMenneskenes Dom om ham, at det er Hovmod og at Lidelsen er Straf for hans Hovmod.
Endeligen er Vanskeligheden, at han da ikke bliver sig selv vigtig for Gud (det Fortjenstlige.) Thi naar man er sig bevidst, at man kun egoistisk holder sig til Gud for at have  Profit af ham, saa kan man sagtens sikkre sig mod, ikke at formaste sig til at ville have Fortjeneste lige over for Gud. Det er paa den Maade man nutildags forebygger det Fortjenstlige. Derfor er »Prædiken« blevet lutter Smigrerie mod Gud. »Du er den Uendelige, jeg er Intet, Intet, mindre end en Spurv«. Ja, det kan nu være godt nok med den Ydmyghed, men det kan ogsaa være Underfundighed, for at blive fri for »Efterfølgelsen«, der følger med det, at være lidt mere end en Spurv for Gud. Et listigt Barn kunde maaskee hitte paa  at ville være for Faderen saa ringe, saa ringe, blot som en lille Fugl – for paa den Maade at slippe fra Opdragelsens Alvor.



a
saa han ikke kjender Guds Kjerlighed paa, at han holder Lidelse borte fra ham, men – o, salige Ophøiethed! – paa, at Gud sender Lidelse, holder ham i Lidelse, tillader ham at lide













Naar man er Geistlig at ville sætte en Ære i at være complet Verdensmand, være med i alt Verdsligt trods Nogen, kan være den meest raffinerede Nydelsessyge.




1) Der er nu fEfor Exempel et Skilpadde-Gilde hos Geheimeraad H. – Superintendenten er ogsaa med; og Dommen bliver om ham: det er en mageløs Mand, Alt kan han gjøre; ved et Skilpadde-Gilde kan han gjøre Skjeld som Ingen – og i Søndags hørte Du ham? det var mageløst, saa han skildrede disse høie Dyder.
Den portugisiske Minister er ogsaa en tout a fait Mand ved et Skilpaddegilde – men her er ingen Raffinement. Den Geistlige kommer det til Gode – at han tillige saa mageløst kan skildre.a
2) Julie og Fanny ere Geheimeraadens Døttre. De tale med hinanden om Gjestebuddetb, og Julie siger: Du kan troe, det er en stor Byrde og Besvær for Superintendenten at deeltage i saadanne Gilder, han vilde meget hellere  leve i Armod – hørte Du ham i Søndags? han græd, da han skildrede o: s: v:og saa videre. Og saa tilbede Julie og Fanny ham – og dette er Qvindens Dom.
Det er ogsaa Raffinement; den portugisiske Minister  tilbedes ikke fordi han spiser Skilpadde med sand Vellyst.c
3) Ingen af de andre Gjester ved hiint Skilpadde-Gilde takke vi Andre – kun Superintendenten takke vi, at han bringer det Offer at deeltage i Sligt, at gjøre det saa complet, at ingen Gourmand kunde nyde  Skilpadden bedre – han den Guds Mand, der i Søndags – og altsaa hellere ville leve i Armod, men lemper sig efter os, hvorfor vi maae takke ham,d at han ikke pludselig bliver saa alvorlig (som han er i sit Inderstee) og forstyrrer os vore Skilpadde-Gilder o: s: v:og saa videre, hvad han sagtens (hørte Du ham i Søndags?) kan undvære.
Overalt faaer en saadan Geistlig en raffineret Overlegenhed over sig selv. Er Udenrigs-Ministeren Ridder af Elephanten
     – vel, det er saa hans Livs Alvor. Men denne Geistlige som ogsaa bliver R.Ridder af E.Elephanten,  o, Du kan troe, det er for ham Barneværk – hørte Du ham ikke i Søndags. Han er altsaa deri forskjellig fra andre Elephant-Riddere, at han er uendeligueendelig ophøiet over »dette Barnagtige«, dog saaledes at han tillige (for en Forsigtigheds Skyld) er R.RidderRi af E.Elephanten
Dette kan være det frygteligste Raffinement, saa en ret udspeculeret Nydelsessyg, maatte sige, alat Verdens Lyst og Herlighed vilde dog ikke tilfredsstille mig, naar jeg ikke tillige var Geistlig, det er en Potensation, som  jeg veed at gouttere.f
Det kan være Raffinement. Han kan ogsaa maaskee fra Begyndelsen være kommet uskyldigere ind deri – ak, og saa ikke mere formaae, at gjøre Modstand. Det kan maaskee ogsaa være et altfor dumdristigt Vovet i Retning af Inderlighed – ak, og som saa reent glemte dog engang imellem at underlægge sig selv Control.Control;



a
Det er at faae Skildpadden med en ganske egen sauce piquante – hvad Under om den saa smager saa mageløst.


b
(hvor de da ikke vare tilstede, thi ved saadanne Gilder komme Damerne ikke gjerne med)med,


c
Og Qvinders Tilbedelse, ja og in specie deres gudelige Tilbedelse, det er atter en sauce piquant, hvormed Skildpadden anrettes ene for denne mageløse Geistlige.


d
, at han nedlader sig til os – og til Skildpadden,


e
, hørte Du ham i Søndags!Søndags!)


f
saa en græsk Hedonikeren TilhængerAristipp maatte sige: jeg tilstaaer det, ved Hjælp af Χstd.Christendommen er etbl Raffinement blevet muligt, som jeg ikke anede; thi hvad var dog al min Livsnydelse mod hvis jeg tillige havde været christelig Geistlig!













Den mulige Collision med Mynster.




Det M. lige fra Begyndelsen, og ofte paa temmelig simple Maader, har kæmpet for mod mig, er at opretholde den InterpretationIntre: Mit, det Mynsterske, er Alvor og Viisdom, det KsKierkegaardske en sær  en maaskee mærkelig men en sær Overdrivelse.
Min Paastand er: jeg repræsenterer en sandere Opfattelse af Χstd.Christendommen end M.
Dog ønsker jeg Intet mindre end at angribe, svække M. Nei, lige stik modsat. En lille Indrømmelse fra hans Side, og det Hele vil være ham saa fordeelagtigt som muligt, Ingen vil see, hvorledes det egl.egentlig hænger sammen, hvad jeg altid har skjult over ved at bukke saa dybt for ham.
Lige fra Begyndelsen har jeg egl.egentlig været M. et fremmed Væsen (selv sagde jeg ham jo ogsaa den første Dag: vi ere aldeles uenige, hvad han vistnok instinctmæssigt endnu bedre har forstaaet). Der er i mig en Art Sandheds og Idee-Lidenskab som er ham aldeles fremmed. Saaledes er jeg ham imod. – Med »Afsluttende Efterskrift« gik det endnu, deels fordi jeg til Slutning personligt  pointerede ham saa stærkt, og deels fordi Joh. Cl. er en HumoristPseud, og det forsaavidt lettere lykkedes M. her at opretholde: dette er kun en poetisk Overdrivelse, Humor, Mit er den sande Alvor og Viisdom. –
     »Opbyggelige Taler i forskjellig Aand«s første Deel har berørt ham ubehageligere; men, maaskee til Tak for min Efterskrift til Afsl. Eft:Afsluttende Efterskrift, lød Dommen paa: det er en fortræffelig Bog – især de to sidste  Dele.Dele,
     – »Kjerlighedens Gjerninger« stødte ham. – ΧstligeChristelige Taler endnu mere. – Og saaledes gaaer det saa stigende. Indøvelse i Χstd.Christendom berørte ham yderst smerteligt.
Vil jeg da M. tillivs? Nei, nei jeg er ham hengiven med en hypochonder Lidenskab efter en Maalestok som han aldrig har anet. Men her er noget Andet, der tvinger mig. Jeg har ikke længe Raad til at opretholde den Kæmpen for Idee som jeg har repræsenteret. Derfor maa jeg haste. Var min Fremtid saaledes oeconomisk sikkret, at jeg vidste jeg ganske kunne tilhøre Idee: visseligen jeg gav Tid, og lod M. leve ud – o, det smerter mig saa dybt at skulle trække blank mod ham. Men det Oeconomiske tvinger mig til at haste. Har jeg først taget en Embedsstilling, saa kan M. lettere sætte sin Interpretation igjennem. Og at jeg har oeconomisk Bekymring, det veed han, det har han vidst i flere Aar, jeg har selv sagt ham det.  Nu lurer han paa, at dette skal tvinge mig til at slaae af, maaskee endog til at kaste mig i Armene paa ham, at han saa kunde profitere Mit og faae et yderligere Beviis for at Hanshans er Viisdom og Alvor.
Den Linie om Goldschmidt den var skjebnesvanger. 1) Aabner den eten sørgeligt Indblik i det Slette hos M. 2) Den giver mig just det Faktum mod M., som jeg maatte have, hvis jeg skulde angribe. At hele Hans er noget nær Verdslighed, har jeg længst seet og derfor halveret saaledes, at jeg tog hans »Prædiken«. Men dette Faktumfaktum forraader Alt. Og er det da gaaet her som ellers, at jeg først foranlediger En til at give mig det Faktum jeg behøver. 3) DenDet viser, at M. i Ideen anseer sigmig for afmægtig. Men han har været i Lidenskab.
For mig betyder Muligheden af denne Collision, at jeg maa tage en endnu høiere Opfattelse af Χstd.Christendommen for at holde mig. Dette er en meget alvorlig Sag; for mig saare meget at lære og at lide. – Men fra den anden Side betyder Muligheden af denne Collision mig, at der er en Magt, der arbeider M. imod. Thi Collisionen, hvis den skeer, den skeer mod min Villie, det er det Oeconomiske, der nøder  mig til at haste, og M. har haft det i sin Magt for den meest fordeelagtige Priis at kjøbe Det, der kan blive ham yderst farligt naar det skal være Collision.
Han var en Olding; det Sandere bødes af En, der »i dyb Ærefrygt« var villig til at anbringe det saaledes, at det saae ud som var det det Mynsterske. Han vilde ikke. Det kan blive bittert nok, efterat have nydt Livet som han, nu i de sidste Aar at faae Belysningen af hvad den Art Χstd.Christendom dog egl.egentlig er.




a

Desuden erindrer jeg, at ogsaa følgende Betragtninger gjorde sig gjældende i mig. 1) Naar jeg var aldeles uden oeconomisk Bekymring, saa er jeg sikker paa migsig selv, veed med Bestemthed, at det ikke er for at skaane mig selv, at jeg holdt hen og undgik Collision med M. Men naar jeg har endelige Bekymringer – og i denne Henseende kunde jo M. være mig en tjenlig Mand: saa maa jeg mistænke mig selv, om jeg dog ikke muligt for at skaane mig selv undgaaer Collision. 2) Jeg gyser dog egl.egentlig netop naar M. vilde endeligt hjælpe mig, thi der er i ham, efter mine Begreber, en altfor stor Verdslighed, der saa aldeles finder det saa ganske i sin Orden, at man skal sikkre sig jordisk Fordeel. 3). Hvis jeg lod det gaae hen og ikke satte den sidste Literatur indLiteratur, medens M. levede, saa vilde der i et senere Øieblik neppe være Nogen, der havde Magt til at danne mig nogen Modstand –
      menmen menmen, men har jeg saa ikke unddraget mig at gjøre den Control mulig, der kunde  naaes, naar jeg satte det ind medens M. levede.



b

Forunderligt er det ogsaa. Først gjorde jeg længe Modstand og vilde saa nødig sætte den sidste Literatur ind. Endelig skete det – og den blev pseudonym. (Det var Sygdommen til Døden). Saa sagde jeg til mig selv: nu har det ingen Hast med den øvrige Literatur, da den dog skal være  pseudonym. Da jeg flyttede fra Garveren, var det min Tanke at reise. Derfor saae jeg ikke selv paa Værelser. Fik saa den ulykkelige Leilighed. Der leed jeg meget, o, meget. Saa blev Resten af Anti-Cl. sat ud. See, det er som en Styrelse, der vil, at M. skal opleve det.














Lidelses-Historien





Ogsaa herpaa kjendes det Guddommelige,  at 1) Alt hvad der skeer, siges, foregaaer o: s: v:og saa videre er omineust, det Faktiskede faktiske forvandler sig bestandigt til at betyde noget uendeligt Høiere, saaledes er det Hele løftet en  Qvalitet over det Menneskelige. Ypperstepræsten siger: det er bedre, at En lider o: s: v:og saa videre
     – og han propheterer; det er en verdslig Klogskabs Replik og see det er en prophetisk Røst. –
     Ypperstepræsterne forlange, at Pilatus skal lade Graven bevogte, at det maa blive vist, at ΧstusChristus ikke er opstanden – og just Vagtens Tilstedeværelse bliver jo til Vidnedsbyrd om at han er staaet op.– Pilatus skriver: Jødernes Konge og siger: hvad jeg skrev det skrev jeg
     – ja, han havde jo ogsaa Ret, men anede ikke hvorledes.
2) Næsten alle Replikker  give omvendt Gjenlyd, blive sande omvendt hørte. Mængden staaer spottende om Korset, Alle spotte – og de tale ud af den blot mskligemenneskelige Opfattelse, fordre af ΧstusChristus, at han, for at de skulle troe, at han er ΧstusChristus, skal gjøre Detdet, just Detdet, som, hvis han gjorde det, vilde, i Guds Forstand, netop bevise, at han ikke er Guds Søn. »Stiig ned af Korset; hjælp Dig selv; lad os see om Gud vil hjælpe ham o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre
     – og dog gjælder det, at varhavde han steget ned af Korset, havde han hjulpet sig selv, frelst Livet, havde han begjeret de 12000 Legioner Engle o: s: v:og saa videre saa havde han netop ikke været Guds Søn.



















Christenhed. Status.




Egentligen er det dog et storartet Forsøg der er gjort paa at franarre Gud ΧstdChristendommen.
Som Morten Fredriksen da han løb bort, lod ligge en Straa-Mand i Sengen: saaledes har vi MskerMennesker (fortsat fra Generation til Generation) hittet paa at underskyde Slægten, MskMenneske-Slægten – og saa leve vi sorgløst i verdslig Nydelse af Livet, tumle os ad libitum som Exemplarer. ΧstusChristus forholder sig til – MskMenneske-Slægten; MskMenneske-Slægten har vi overladt Gud – os kan han ikke faae fat paa, vi ere Exemplarer.
Saaledes leve vi, som Exemplarer. Derved have vi  naturligviis naaet den fuldkomneste Sorgløshed. Men hvad er saa alt Det om Udødelighed, om at være i Slægt med Gud, hvad er saa ΧstdommenChristendommen blevet til.
Gud har tiltænkt os noget langt høiere (cfrconfer det N. T.Nye Testamente) det virkelig at være i Slægt med Gud. Men, men, dette Høiere er (anderledes kan det nu engang ikke være) for en Forsigtigheds Skyld ikke saadan ligefrem til at løbe med (ad modum at blive Excellence, Konge o: s: v:og saa videre) nei, det er forbunden med en saa frygteligt smertelig Operation – at ganske rigtigt vi MskerMennesker tænke som saa: oprigtigt talt den Høihed er os for høi.
 Alt Dette kan jeg kun altfor godt forstaae. Det jeg derimod ikke kan indlade mig med, er, at man saai i al Stilhed har lavet Χstd.Christendommen om til Noget som convenerer os ligefrem, og saa kalder det ΧstdChristendom, leger ΧstdChristendom – for Alvor.
Nei, min Mening er, at ethvert redeligt Msk.Menneske ypperligt kan forstaae, hvad Guds Mening egl.egentlig er. Kan han nu ikke overvinde sig selv til at ville eftertragte dette Høiere, som Gud har tiltænkt ogsaa ham, dette Høiere, der, vel at mærke,mærkel er kjendeligt paa, at det ligefrem er os MskerMennesker saa piinagtigt: vel, saa være han idetmindste ærlig mod Gud, tilstaaeGud. Tilstaae det ligefrem,  sige: tilgiv mig, at jeg ikke tør indlade mig ret med Dig, eller: hav Taalmodighed maaskee det nok kommer.
Ak, paa den Maade har man dog endnu et Forhold til Gud, man har ikke aldeles opgivet ham – ved at ville bedrage ham.
Tænk en Fader og en Søn. Faderen eier alle jordiske Goder – det er dem Sønnen saa gjerne vilde have. Faderen er af en anden Mening. Tænk at Faderen gav efter og sagde: vel, Du skal faae, hvad Du ønsker, men husk paa, at det er ikke min Tanke der her realiseres, husk paa, at Du vilde være i den allerstørste Vildfarelse, om Du vilde bevise  for Dig selv, at Du havde min Kjerlighed, deraf, at Du af mig modtog alle disse jordiske Goder, nei, mit Ønske og min Tanke er som Du veed et ganske Andet. Men jeg vil lempe mig lidt efter Dig, maaskee kommer det.
Saaledes maatte vel et MskMenneske forholde sig til Gud, et MskMenneske, der ikke ret vil ind paa det Guddommelige, det sande ΧstligeChristelige, men dog ikke vil bryde med Gud eller bedrage ham.
Der har levet MskerMennesker, som i den Grad fornam det Høieres Salighed, hvilket ΧstdChristendommen vil skjenke ved at fordre Afdøen, saa nærværende, at Lidelsen for Dem var som Intet at regne, at de  altsaa forsaavidt fandt idel Salighed og Glæde i dette det sande christelige Høiere; eller om det ikke var dem saaledes strax i Begyndelsen, det blev dem dog saaledes i Tidens Fremgang. Det er dette man saa har taget forfængeligt og her substitueret at det Christelige saadan i ganske ligefrem Forstand skal være os MskerMennesker idel Glæde og Salighed.
Hine Herlige fandt altsaa Saligheden, idel Salighed i at forholde sig til Det, der dog, menneskelig talt, gjør et MskMenneske ulykkeligt. Dette er det Høieste.
Det langt Lavere, er at føle Lidelsen, men dog ikke  at ville slippe Forholdet til dette Høiere, altsaa at føle Forholdet som Lidelse, men dog ikke ville slippe, hvad enten det nu er, fordi man haaber paa at det dog vel vil engang lykkes En bedre, eller fordi man i ethvert Tilfælde meest gyser for at opgive Forholdet.
»Affaldet« er at have forvansket, hvad Χstd.Christendom er, og saa lade som Ingenting – og være ΧstenChristen!
Hine ΧstdommensChristendommens Heroer, deres Liv har man taget forfængeligt. De følte idel Salighed, talte slet ikke om Lidelsen, –Lidelsen, skjøndt den var der: dette er  Udtrykket for Deres Troes Styrke. Men dette har man taget forfængeligt, ladet som varvar som var det ganske ligefrem med denne Salighed. Dersom et MskeMenneske havde hærdet sig selv til at kunne udholde den pinligste Operation ganske roligt: ja, det er et Udtryk for hans Haardførhed; men der kan staae et Fæ hos og slutte: ergo gjør det ikke ondt. Saaledes med ΧsthedenChristenheden. Hvad Heroerne forstod ved Salighed (Lidelsens MellembestemmelseMellemst) det har vi oversat i: Hurra, Hurra, Hurra. Og saa ere vi ΧstneChristne, alvorlige ΧstneChristne, betænkte paa at – reformere Kirken.



















De »Opvaktes« idelige Snakken og Samtalen om deres ΧstdChristendom og ΧstdChristendom.




Saasnart de Opvakte komme sammen snakke de strax ikke om Andet end om ΧstdChristendom.
Dette er modbydeligt Leflerie. Men gjorde da ikke de første ΧstneChristne det? Jo. Hvorfor var det da ikke Leflerie? Fordi Forfølgelsens Sværd hverhvert Time hang over deres Hoved, fordi det ieetvæk gik paa Liv og Død, fordi Alt var Begivenhed og Handling, saa det var umuligt andet end at tale derom, ligesom det er umuligt at tale om Andet end om en Ildebrand – saalænge den staaer paa.
Men de Opvakte nu tildags lide Intet, handle  ikke – og derfor er denne idelige Snakken Leflerie.












»Forsagelse«
     – Demoralisationen.




Vor Tids Demoralisation (der ganske simpelt er fremkommet ved at »Forstanden« har narret hele Generationen, os Alle) er denne:  Forsagelsen, som Χstd.Christendommen fordrerhar afs, har man afskaffet – man tager det Jordiske. Men ikke blot dette, nei, (det er Potensationen) man gjør Forsagelsen (som man unddrager sig) til eten aufgehobnes Moment og et Raffinement i Nydelsen og  Besiddelsen af det Jordiske. Man tager, man eftertragter det Jordiske – men fornemt er man ude over det – skjøndt man dog tager det. Forsagelsens høie Tanke – at opgive det Jordiske som– det Barnagtige – tager man til Indtægt i Besiddelsen af det Jordiske.
Man ønsker at blive Ridder, Justitsraad o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre
     – man naaer det – og saa er man tillige fornemt ude over det som over det Barnagtige – dog er man det.
»Forstanden« maa nødvendigt afføde det afskyeligste af alt Hyklerie.
 Snittet maa gjøres, Operationens Snit – Disjunktionen anbringes: enten-eller. Vil Du det Jordiske: sandeligen jeg skal ikke formene Dig det. Men saa heller ikke mere – ikke dette hykkelske Skin at Du tillige er langt ude over det. Thi at Du i Sandhed er langt ude over det, kan kun udtrykkes ved, at Du ikke tager det.
Men dette »Forstandens« Hyklerie er maaskee Χstd.Christendommen langt farligere end de raae og dyriske Lidenskaber, mod hvilke den først har maattet kæmpe.
Forresten sees her let,  hvad jeg mener med at jeg er »uden Myndighed.« Thi jeg siger: Du maa gjerne faae det Jordiske – men det hykkelske Skin maa bort. Den Myndige maatte sige: forsag det Jordiske.












Det Overordentlige er: det Offrede.




Saaledes gjælder det paa det religieuse og ethisk-religieuse Gebeet, disse to Prædikater ere uadskillelige, thi det Overordl.Overordentlige forholder sig omvendt.
Dette maa for Alt passes paa, og man vil da faae en ny Anledning til at gjøre et Indblik i hvilkenhele  Gavtyvestreeg og hvilket Hyklerie den nu brugelige ΧstdsChristendoms Forkyndelse er. O, i Sandhed vi MskerMennesker, ethvert MskMenneske, MskMenneske-Naturen er en født Hykler, og saa listig!
Scalaen er denne: det Religieuses Sphære: det Overordentlige. Dette er det sande Overordentlige, og som overalt paa dette Gebeet det Positive kjendeligt paa det modsatte Negative, det at være det Overordentlige er – at være offret, at blive Offeret.
Men vi MskerMennesker, vi forstaae, æsthetisk, ved det Overordentlige Superlativet af det Ligefremme – saa bliver det at være det Overordentlige den høieste Nydelse. Aha!
 Nu præker da Præsten, disse 1000 og 1000 der gageres for at forvirre Χstd.Christendommen, (et lige saa bagvendt Forhold som hvis en Stat hittede paa at holde 1000 Embedsmænd der lønnedes for at forsvare forsvarede Cirklen – ved at bevise at den er en Fiirkant) han præker: »at være noget saa Høit som et Sandheds-Vidneen Apostel,, en Apostel, JfrJomfruMaria o: s: v:og saa videre dertil er jeg altfor beskeden og ydmyg at begjere Sligt.« Din Slyngel! hvad gjør Du nu her, Du underskyder et falsk Begreb af det Overordentlige. Ved at spare os selv, ved at elske Kjød og Blod sikkre  vi os at have gode Dage i denne Verden
     – og saa ville vi ved Præstens Hjælp aspirere til det hykkelskeH Skin, at det er – af Ydmyghed og Beskedenhed! – at vi ikke begjere at være det Overordentlige.
Nei, nei, skal der være endog blot eni lille Smule Mening i ΧstdsChristendoms-Forkyndelse maa der tales ganske anderledes om de Overordentlige. Skal det være saa, at disse Overordentlige have betinget at vi have Lov til udenvidere at tage os Livet lettere (hvis dette ellers er saa): vel, disse Overordentlige,  Offrene, de skal saa idetmindste med Vægt lægges os paa Samvittigheden. Saaledes skal vi ikke have Lov til at snyde os fra de Overordentlige, at vi endog gjørgjøre deres Lod til det misundelsesværdige og snyde os Ydmyghed og BeskedenhedBegjerlighed til ved ikke at begjere Sligt. Nei, nei, er det virkeligen saa, at de Offredes Lidelser kan tillade os at gjøre os Livet lettere: vel saa skal i ethvert Tilfælde deres Offrelse anføres os til Gjeld.
Naar der da skal tales om det Overordentlige skal der tales saaledes: jeg bekjender for Gud og hans hellige Engle, at dersom Engelen var kommet til mig og forkyndt mig et saadant – glædeligt! – Budskab: saa havde jeg bedet, tigget for mig, om jeg ikke maatte blive fri. Eller dersom ΧstusChristus havde kaldet paa mig, og sagt til mig »Du 
mig: »Du skal være mit udvalgte Redskab, jeg skal – glade Budskab! – vise Dig, hvad Du skal komme til at lide for mit Navns Skyld«: da havde jeg bedet for mig at blive fri. o: s: v:og saa videre
 O, I saa qvalfuldt Offrede – I skulle saa ikke engang have Tak derfor, nei, nei, for at vi nemlig kunne skulke os fra »Efterfølgelsen«, saa skal Forholdet løgnagtigt vendes om, og Eders Vilkaar bliver det misundelsesværdige.
Afskyeligt! Men Alt, Alt dreier sig for os MskerMennesker om, at blive, hvad der blot i fjerneste Maader minder om »Efterfølgelsen« qvit. Naar jeg da skal takke dem for alle deres Lidelser, saa kunde jo let  Sagen komme til at vende sig saaledes mod mig: men Du, hvorfor lider Du ikke, hvorfor unddrager Du Dig. See det er det man er bange for. Saa sikkrer man sig; thi naar hineshine Vilkaar just var det misundelsesværdige – saa slipper jeg for »Efterfølgelsen«, ja i den Grad at jeg profiterer Ydmyghed og Beskedenhed til Penge, Ære, Anseelse og al verdslig Nydelse, hvori jeg har mit Liv.
See, her er ligefrem Præsternes Ansvar. Thi saa forhærdet er MskenesMenneskenes Mængde ikke, at de jo, naar dette bliver  lagt dem paa Hjerte, give det Indgang. Men Præsterne frygte for endog blot saa meget at lade det Sande komme til at skinne frem.
Forresten er det et Spørgsmaal, med hvad Ret man saadan udenvidere foredrager, at Nogle have lidt – for at vi skulle nyde Livet. Dette er dette ægte Mynsterske, denne betænkelige Egoisme. Spørgsmaalet er, om ikke hele denne Opfattelse nedsætter Christendomdet til et simpel Historisk, en simpel historisk Lære, for hvilken der een Gang maatte lides – istedetfor at Χstd.Christendom  er Evighedens Examen. Thi hvorfor kom vel Hine til at lide? fordi de forsagede Alt. Men har da Χstd.Christendommen afskaffet denne Fordring, eller kan det være Aflad for migmig for mig, at Andre have forsaget Alt? Men overalt støder man paa denne Falsation at gjøre Χstd.Christendommen til en historisk Lære en Slags Videnskab – istedetfor at den er Evighedens Fordring og Forjættelse til hine Første som til os, og som til enhver Tid, saa Χstd.Christendommen slet Intet har med hele dette historiske Vrøvl  at gjøre, men, som den er indeholdt i det N. T.Nye Testamente, begynder forfra med hver Slægt.













Sviig.





Et Barn kan med sin bedste Villie ikke opfatte Χstd.Christendommen anderledes end som Mythologie; den Spisende forvandler Spisen.
See, det erder derfor at vi i ΧsthedenChristenheden have saa travlt med Barne-Troen, det Barnlige – thi saa faaer vi en sentimental Mythologie til ΧstdChristendom – og »Efterfølgelsen«!
 I Grunden har ΧsthedenChristenheden gjort det Forsøg, at lade »Barnet« afgjøre hvad Χstd. er – og saa benytter vi os – hvad der er uskyldigt i Barnet – at det forvandler Χstd.Christendommen til Mythologie, det benytter vi os af til at skulke os fra hvad der ikke behager, og sagle i Sentimentalitet.

















»nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig«



Luc. 1, 48





ja, ganske rigtigt, alle Slægter herefter – kun ikke den samtidige, der i hende har seet den ulykkeligste af alle Qvinder.
Men det springer vi over – og lader nu som var det i Retning af Nydelse og Lykke at Maria var det Overordentlige. Det springe  vi over, og oversee derved Pointen Marias Tro, eller hendes Troes Storhed, at hun ydmyg og glad fandt Vilkaaret at være idel Salighed; og vi bedrage os selv, som var det Beskedenhed og Ydmyghed af os ikke at attraae Noget, der ligner det Overordentlige, som vederfores Maria; og vi beskubbe Forbillederne, at vi da ikke idetmindste taknemligen mindes deres Lidelser.
Thi os MskerMennesker, Gjennemsnittet, er det dog nok omtrent det Vigtigste det, hvorledes vi skulle have det i den Tid vi leve her paa Jorden. Anvisningen paa senere Slægters Lovprisning maa man allerede være »Aand« for at kunne indlade sig paa.
Men jo mere jeg tænker derover, jo mere bliver  det mig klart, hvor løgnagtigt vi omgaaes det Hellige. Dette vil og kan jeg ikke. Paa Jorden skal jeg dog i Maximum kun leve 70 Aar
     – men i Evigheden skal jeg leve med hine Herlige – og hvorledes ville de vel tage imod mig, med hvilke Øine ville de vel betragte mig, naar jeg saaledes vilde besvige dem og lyve mig fra det sande Forhold til dem!












Catholicisme – Protestantisme.




At faae »Efterfølgelsen« bort, fjernet, det er det der beskjeftiger os MskerMennesker.
Saa har man baaret sig saaledes ad. Man tager ΧstusChristus blot som »Forsoner« og udelader aldeles Bestemmelsen:  Forbilledet. Dog ikke nok hermed; det varer ikke længe, saa bliver Jfr.JomfruMaria en Slags Forsoner, til hvem man beder, at hun vil bede for os til »Forsoneren«; og saa bliver »Apostelen« en Slags Forsoner, til hvem man beder, at hanhunman vil bede for En til »Forsoneren«; og saa Martyren til Apostelen og op efter, og saa Sandheds-Vidnet til Martyren og op efter, og saa Præsten til Sandheds-Vidnet og op efter. Denne uhyre Ramse er naturligviis beregnet paa at distancere »Efterfølgelsen.«
Dette er en frygtelig Vildfarelse. Imidlertid ligger der dog noget MskligtMenneskeligt deri. Nemlig naar jeg vil have mit Liv i Nydelse og er  mig dette bevidst, og jeg dog vil forholde mig til Forbillederne, der udtrykke lige det Modsatte (Lidelse) saa er det dog, en, mskligmenneskelig talt, rørende Maade, at jeg vil forvandle Forbillederne til en Slags ForsonereForsonerne, vil udtrykke, hvor ueensartet mit Liv er fra deres, det er en Slags Redelighed mod Forbillederne.
Protestantismen er fiffigere. Man lever i sandselig og verdslig Nydelse (og det kalder man ΧstdChristendom) – og saa qvitterer man Forbillederne, Melleminstantserne, ved det Hykkelske: jeg er for ydmyg og beskeden til at begjere det Overordentlige – hvilket Overordentlige? Det at leveblive f  i Armod og Elendighed, forhadt, forbandet, tilsidst ihjelslaget?
Jo mere jeg seer derpaa, jo mere synes det mig, at Protestantismen (hvor sandt det Lutherske end er) at Protestantismens Hyklerie er det egl.egentlig qvalificerede og raffinerede.












»Da Tidens FyldeS kom«.




Hvad vil det sige? Det vil sige, da MskMenneske-Slægten var naaet hen til det Punkt, at fra nu af »Aand« kunde gjøres til Maalestok: saa kom ΧstdommenChristendommen.
Derved skal det saa  have sit Forblivende. Men for at blive Χstd.Christendommen qvit har man hittet paa, at gjøre den til en Lære i historisk Forstand, og troer det Vigtige er denne Læres Historie (ligesom den platoniske Philosophies Historie) ja man har endog meent, at denne Lære var perfectibel. Fortræffeligt! Lad os blot gaae rask ind paa det om Perfectibiliteten, saa vil vi let naae aldeles at afskaffe ΧstdChristendommen. Egentligen er det ogsaa det som MsketMennesket vil; men hykkelsk gjøres det under Navn af ΧstdsChristendommens Perfectibilitet. Vil man Χstd.Christendommen til Livs gjør  man det altid bedst (som det da ogsaa er skeet) under Navn af at beskytte den, forsvare den, fuldkommengjørefuldkommengjørende den. Indirecte ligger forresten heri et Beviis for ΧstdsChristendommens uhyre Magt – at de farlige Angreb altid gjøres under Skin af at forsvare, beskytte, fuldkommengjøre den. Derved converteres hele Situationen, det kommer til at see ud, som var det de sande ΧstneChristne der forraadte, angrebe, fordærvede den.










Thema til Prædiken 2den Paaskedag.



De Ord i Evangeliet Luc.  24,24. »Nogle af Vore gik hen til Graven, og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
Dette: men ham saae de ikke.
Lige saa gik det jo Disciplene som gik til Emaus, medens ΧstusChristus gik med dem – men ham saae de ikke.
Saaledes ogsaa med os. Her en lille Fægtning i Retning af den historiske Viden, der ogsaa kommer og seer efter og finder det saaledes som det er fortalt – men ham seer den ikke.




















Da Dørene vare lukkede, kom ΧstusChristus til Disciplene

.




Saaledes maa Dørene være lukkede, lukkede for Verden – saa kommer ΧstusChristus, ind ad lukkede Dørre haneller i kommer jo ogsaa indvendig fra.
Da Χstd.Christendommen streed, da vare Dørene altid lukkede – det ΧstligesChristeliges Ueensartethed.
I ΧsthedenChristenheden har man ladet Dørene staae paa viid Gab (Eensartetheden med Verden) saa kommer ΧstusChristus heller ikke.












Reflexionen.




Det at hele Generationen,  MskMenneske-Slægten er indtraadt i Reflexionen har forandret Alt.
I Umiddelbarhed forholdt man sig til et Ubetinget og ubetinget. Hvad Under saa, at man vovede Liv og Død. – Reflexionens Hemmelighed er: der er intet Ubetinget; Intet er saa usandt, at der jo dog er Noget af Sandhed deri, og Intetintet saa sandt, at der jo er noget usandt deri. Hvor bliver nu her Plads til at vove Liv og Blod. Lidenskaben er gaaet ud.
Χstd.Christendommenmarquerede en Lidelse ubetinget: Syndens. Umiddelbarheden grebes deraf – saa fik vi ubetinget  Lidenskab i Retning af Forsagelse.  I Reflexionen er Syndens Lidelse kun gradsforskjellig fra al anden Lidelse – saa faaer Individet heller ikke Fart til ubetinget at vove. –
Det Ubetingede, det Evige o: s: v:og saa videre er egl.egentlig afskaffet – dog bestaaer Χstd.Christendommen, vi ere endog Alle ΧstneChristne, ja, hvad der maaskee end ikke naaedes i den første ΧsthedChristenhed, at Alle ere Præster, det er nu naaet – naar nemlig det saadan at være hvad Præsterne nu er er at være Præst, ja saa ere vi rigtignok alle Præster.
Alle ere vi ΧstneChristne, Χstd.Christendommen bestaaer. Forunderligt!  Her blot en Analogie fra Oldtiden. Den væsentlige Dannelse i Oldtiden var Rhetor-Dannelse, Dannelse i Veltalenhed. Det hang sammen med hele det offentlige Liv i Republiken, denne Veltalenhed blev senere executivtexcecutivt brugt i Virkeligheden. Saa kom Keiserdømmet, og forandrede VirkelighedenUnderv aldeles, Handlingerne ophørte – men Ungdommens Underviisning og Dannelse blev den samme, i Rhetor-Skolerne øvedes de i at declamere over de samme Frihedens Themata –
     aber i Livet havde man ingen Brug derfor. Saaledes er i ΧsthedenChristenheden  Χstd.Christendommen afskaffet, men Præsterne ere Rhetorer, og Søndags-Gudstjenesten som Øvelserne i Rhetor-Skolerne. Der er et Skin, som var Alt i sin Orden, men Virkeligheden selv er forladt af ΧstdChristendommen.













Evangeliet om den gode Hyrde

.




Thema: at da først bliver Forskjellen mellem Leiesvenden og Hyrden ret kjendelig – naar Ulvene komme.
Dette er et Sigte paa »ΧsthedenChristenheden«. I stille Veierligt, naar Alt er betrygget, naar der ingen Farer er for det ΧstligeChristelige, ja vel endog alle Fordele forbundne  dermed, saa kan Hyrden og Leiesvenden let forvexles, det convenerer nemlig saa Leiesvenden aldeles at være Hyrde. Men naar Ulvene komme.b









Forresten er det værd at bemærke, at til Evangeliet om den gode Hyrde svarer Epistelen af Peter, som handler om ΧstiChristi Efterfølgelse, medens vel De der have valgt denne Epistel nærmest have ladet sig bestemme af Slutnings-OrdeneSlugtnings-Ordene: I vare som Faar uden Hyrde.










a



Indledning




»Leiesvenden« og »Hyrden« ere jo ikke saaledes forskjellige fra hinanden som Rødt og Sort fEfor Exempel, saa man strax med et halvt Øie seer, man maamaaskee huske paa, at Leiesvendens Hemmelighed og Kunst just stikker i: at gjøre Alt for saa skuffende som muligt at ligne Hyrden. Leiesvenden sætter jo ikke paa sin Hat: Leiesvend, ih bevares, lad for ingen Priis Nogen faae Andet at vide end at jeg er Hyrden.



b

– Derfor påbegyndt i hovedspaltener det egl.egentlig Leiesvendene der have opfundet den Art Tryghed som »ΧsthedChristenhed« er, dedet veed meget godt, at naar Ulvene komme, vilville det blive aabenbart at de ikke ere Hyrder. Forsaavidt ere de interesserede i, at forhindre, at Ulvene ikke komme. Dette kan give dem en flygtig Lighed med Hyrdera. ThiMen
      – naar Ulvene komme, naar det ikke mere kan forhindres, saa bliver det aabenbart, at Leiesvendenede ere – Leiesvende.


a
dog er Forskjellen let at see: Leiesvenden frygter Ulvens Komme ikke for Hjordens Skyld, men for sin egen Skyld, at han skal miste Profiten, og det ovenikjøbet blive aabenbart, at han er Leiesvend.














Tilværelses Lov.




Først kommer Livet; saa, længe, eller kortere (men bag efter) kommer Theorien; ikke omvendt: først Theorien, saa Livet. Først Kunsten, Kunstværket, saa Theorien, og saaledes i alle Forhold.
Altsaa først Livet, saa Theorien. Saa kommer der gjerne endnu et Tredie: et Forsøg i Retning af ved Hjælp af Theorien at skabe Liv, eller den Indbildning, at have det samme Liv ved Hjælp af Theorien, hvilket gik forud, ja vel endog at have det potenseret. Dette er det Sidste, er ParodienParode (som Alt ender i Parodien) og saa har den Proces sluttet af – saa  maa der nyt Liv igjen.
Tag nu Χstd.Christendommen Den kom ind som Liv, lutter Heroisme der vovede Alt for Troen.
Forandringen foregaaer væsentligen fra det Øieblik, at Synspunktet for Χstd.Christendommen blev at den er Lære. Dette er Theorien, det var om hvad der var levet. Men nogen Livskraft var der dog endnu, og derfor førtes stundom Striden om »Læren« og Læresætninger paa Liv og Død.
Dog mere og mere blev Existentsernes adæqvate Bestemmelse: Lære. Alt blev objektiv. Dette er ΧstdsChristendommens Theorie.
Saa fulgte der en Periode, hvor man meente, ved  Hjælp  af Theorien at frembringe Livet, dette er Systemets Periode, Parodien.
Og nu er den Proces afsluttet. Χstd.Christendommen maa begynde paa ny som Liv.
Katastrophen i 48 er ogsaa aldeles i den Retning.




a

Derfor falder det lettest at skrive en Gram̄atik i et dødt Sprog – thi det er afsluttet. Anatomen maa have et dødt Legeme, thi, selv om han ellers kunde bruge det levende, det forandrer sig i ethvert Øieblik, er im Fluße. Garantien for at en Theorie kan komme istand er altid, at Gjenstanden er i Væren eller i Haven-Været, ikke i Vorden. Det seer saa ud som havde  man i Theorien endog mere end i Livet. I en vis Forstand er det ogsaa saaledes. I Theorien har man nemlig det Hele, hver dets Enkelthed, og paa een Gang, medens Livet, fattigt, er successivt. Men saa har Theorien igjen ikke – Livet. Det er dette Bedaarende, som tilsidst hilder Theorien i den tomme Indbildskhed, at den skal være istand til at skaffe Liv efter en Maalestok som end ikke det Liv var, der gik forud for Theorien.













Socrates.




Hvor ophøiet! Han anklages blandt Andet ogsaa for ikke at frygte Statens Guder. Han dømmes fra Livet. Hans Venner ville hjælpe ham ud af Fængslet. Nei, svarer S., hvis jeg saaledes flygtede det vilde jo være at gjøre  Anklagen til Sandhed, at jeg ikke frygter Statens Guder!












»Klosteret«




Feilen i Middelalderens Klosterbevægelse var denne. Askesen, Forsagelsen o: s: v:og saa videre var dog et Udtryk for uendelig Lidenskab og for ΧstdommensChristendommens Ueensartethed med Verden. Saa skulde man have gjort det ganske simpelt, Kloster-Kandidaten erklæret dette for det simplement Fordrede.
Men i det Sted skete der noget Andet. Kloster-Kandidaten bestemte sig dog eensartet med Verden, thi han gik ind paa at lade sig og Sitsit betragte som det Overordentlige, der ligefrem honoreres med Samtidiges Beundring. Det  er Kloster-Kandidaten deeltog i den almdl.almindelige Nedsætten af det Christeliges Fordring, han gjorde ikke Askese o: s: v:og saa videre til det Fordrede, men de Andres Maade at leve paa til det saadan Fordrede – og saa profiterede han Beundring for at præstere det Overordentlige. Men et saadant Overordentligt er jo gjort eensartet med alt det andet Verdslige.
Ligeledes undgik herved Kloster-Kandidaten Forfølgelse, at lide for Læren o: D:og Deslige. Det er let at see, at Askese o: D:og Deslige existentielt fremstillet simplement som det  Fordrede, det af Enhver Fordrede: saa bliver  MskeneMenneskene forbittrede. Men naar Asketen vil tage de Andres Beundring og lade de Andre qvittere ved at beundre ham: saa kan man endda indlade sig paa Askesen.
Kjendetegnet paa at Christendommen blev reduceret er just: at Pladsen: overordentlige ΧstneChristne opkom. Det hjalp! Istedetfor at der, christeligt, kun er een Fordring til os Alle, blev der nu Avancement: der blev overordentlige ΧstneChristne, som honoreredes ligefrem med Beundring, og den jævne Verdslighed det blev saadan de almdl.almindelige ΧstneChristne.
Det første Knæk Χstd.Christendommen fik, var da Keiseren blev ΧstenChristen. Det næste og langt farligere var da Bestemmelsen: ligefrem kjendelige overordentlige ΧstneChristne opkom. Feilen laae, som sagt, ikke i at gaae i Kloster, men i Titlen af: overordentlige ΧstneChristne, der ligefrem honoreres med Beundring af Samtidige.












Samtidigheden med ΧstusChristus. – Det Digteriske. – Efterfølgelsen.




Dersom jeg levede samtidigt med ΧstusChristus, var det saa muligt at det kunde falde mig ind at ville være Professor deri, objektivt fremstille – istedetfor at lide med.
Men nu er det 1800  Aar siden. Ja godt nok. For at faae Ende paa det, maae vi have »Digteren« til Hjælp. Hvad gjør Digteren? Hans Øie er saaledes perspectivisks, at han seer det længst Fjernede som et Nærværende.
Dette lykkes ham da, og nu vil han fremstille sit Mesterlige, hvis Værd just er, at det er ganske som var det Forbigangne et Nærværende. Det vil han til at »fremstille«
     – og saa lade sig beundre af MskeneMenneskene, gjøre Lykke o: s: v:og saa videre
Men her standser det igjen. Thi er det virkelig saa at det Forbigangne er blevet ganske nærværende – hvor kan det saa falde  Dig ind at ville digte – saa maa Du jo gribe med ind, handle lide. Eller er det ikke en oprørende Grusomhed, om En under en Ildebrand (hvis dette lod sig gjøre) vilde (istedetfor at hjælpe til at slukke og redde) stille sig hen for at »fremstille« Ildebranden, og saa blive beundret for sin Kunst, tjene Penge o: s: v:og saa videre, ak medens den Brandlidte tabte Alt.
Det, som Χstd.Christendommen overhovedet vil, er den vil ikke længere taale denne uforskammede Objektivitet  med hvilken man vil spille Trediemand, blive Professor i – at Andre bleve korsfæstede, fremstille (for at tjene) hvorledes Andre have givet Alt til de Fattige.
O, ikke er det frygteligere ved at aande bestandig at indaande Støv, som overalt, hvor jeg skuer hen, bestandig at møde denne Objektivitet, der paa den lumpneste Maade blodsuger, eller gjør de Herliges Lidelser i Penge, Ære, Anseelse. Og altid Tvetydighed, Tvetydighed, Tvetydighed! Altid gives det Udseende af, at det er for Videnskabens, for Sandhedens, for ΧstdsChristendommens Skyld – at man først sikkrer sig Profiten. Gud i Himlene kan  da Χstd.Christendommen betjenes paa den Maade? Eller mon ikke En, der aldrig har læst et eenesteeneste lærd Skrift, men sat en Selvfornegtelses Handling ind, mon han ikke har bidraget mere til at belyse, hvad Χstd.Christendommen er, end 170,000 af de aller-aller-lærdeste Professorer, der først sikkre sig det Jordiske – for saa at skrive om Χstd.Christendommen, eller yderligere at have Profit af ΧstdChristendommen. Jo, han har gavnet den mere. Og hvis ikke disse 170,000 Professorer var, saa vilde det blive kjendeligt hvad ΧstdChristendommen er, om end kun svagt og ufuldkomment. Men 
     »Professorerne« skjule ganske over hvad Χstd.Christendommen er – under Skin af at belyse ΧstdChristendommen; de skjule den ganske ved Hjælp af den modbydeligste Composition: Lærdom, lærde Meninger paa Kryds og paa Tvert, paa Rams, indenad og udenad.












Øienforblindelse.




Etatsraad David har fortalt mig, at en Fængselsdirecteur ved et af de tause Fængsler i Nordamerica havde ladet male Jernstænger o: D:og Deslige, men som vare sikkrede mod, at Fangerne aldrig kunde komme dem saa nær, at de fik at see, at det Hele var Øienforblindelse, og han paastod, at disse malede Jernstænger gavnede lige saa meget som virkelige.
Saaledes med ΧstdsChristendommens Forkyndelse! I »stille TimerSværmer« hengiver man sig med Phantasie-Lidenskab lidenskabeligt i Aands-Udsvævelsen: at man er villig, naar fordres, at offre Alt, skildrer (og hvo har vel ordentligviis saa ophidset Lidenskabelighed som just en Skuespiller!) med Skuespiller Lidenskab det Ophøiede, Ædle –
     – og til daglig Brug sikkrer man sig ved den størst mulige, feige Klogskab, at Ens Liv da aldrig kommer ud i nogen Afgjørelse, hvor det kunde blive aabenbart, hvilken Karl man er. – Hvad vil saa Menigheden  mere? Dette her er jo lige saa gavnligt som noget virkelig Sandheds-Vidne. Ja maaskee, mener man, endogsaa bedre. Thi  denne rene, abstrakte Mulighed – nei, saa fuldkomment blev det dog aldrig, selv da det redeligste Sandheds-Vidne blev Martyr. Den abstrakte Mulighed den er Indbegrebet af alle FuldkommenhederMuli. Det fortræffeligste Værk af den største Forfatter – det er dog ikke saa fuldkomment som det Værk Hr. N. N. dersom han vilde, kunde præstere. Og denne abstrakte Mulighed den bydes Menigheden hver  Søndag af disse ædle »gode Hyrder« der ved Hjælp af den abstrakte Mulighed profitere Anseelse og Værdighed som Alvorens, Sandhedens Redskaber – og tillige tage hele den jordiske Profit.










Thema.



Naar et Msk.Menneske er sygt eller befinder sig ilde, er det Første han gjør strax at sende Bud efter Lægen, og Lægemidlet er hvad han begjerer: aandeligt forstaaet lige omvendt, naar En har syndet, det han Sidst begjerer er Lægen og Lægemidlet.



















Det Forfærdelige, at Maalestokken, hvor efter vi skulle dømmes, er det almene MskMenneske.




O, Enhver, Enhver er dog saa tilbøielig til at berolige sig i en Relativitet. En, der er lidt bedre end de Andre i sin Slægt og Familie, eller i den Provindsby, hvor han lever, eller blandt sine Jævnaldrene o: s: fr.og saa fremdeles strax er han beroliget og føler sig bedre.
Betænk nu, at Dommen bliver i Evigheden, hvor der alene af i strengeste Forstand Blod-Vidner, vil være Millioner, Millioner.
Man lever sammenlignelsesviis med et Par Stykker, eller et Par  Hundrede, eller et Par Tusinde, eller med Hundredetusinde – eller –eller, gaae videre! – med et Par Millioner (det svimler allerede): og Dommen vil blive efter den Maalestok, at der af De efter den rædsomste Maalestok forsøgte Blod-Vidner, at der alene af dem vil være Millioner.
O, det ligger et Msk.Menneske saa nær, denne kummerlige Forestilling, som maatte Gud dog ikke være altfor streng, thi saa kom han i Forlegenhed, maatte fordømme os Alle. Min Ven, naar det Punkt endog er  langt langt overskredet, hvilket Du mener at Gud ikke  kunde overskride uden overdreven Strenghed, endog da har han Millioner, som have indfriet den Opgave.
Hvad er Spidsborgerlighed? Sammenligning med et vist Numerus. Men Χstd.Christendommen afskaffer Spidsborgerlighed: Maalestokken er alle,er alle. alle, alle MskerMennesker. I Kjøbenhavn gjør det allerede stor Opsigt, om En dog vil lide lidt for Χstd.Christendommen
     – og paa Dommens Dag vil der være Billioner, som have lidt langt, langt mere.



















Det farlige »Tillige«.




Jeg tænker mig et MskMenneske, i alle Henseender vel udrustet; han har væsentligen forstaaet Χstd.Christendommen, og forstaaet, at, kun betjent i Selvfornegtelse og Forsagelse, kan den forkyndes i Sandhed. Ak, men han kan ikke saaledes overvinde sig selv; jeg kan ikke, siger han til sig selv, jeg kan ikke slippe det Jordiske saaledes. Og desuden, saa faaer jeg netop slet Ingen til at gaae ind paa ΧstdChristendommen. Og endeligen, sammenlignet med hvad man ellers hersteds haver af ΧstdsChristendoms Forkyndelse, bliver Mit dog adskilligt sandere.
Saa giver han efter ogog og tager tillige det Jordiskemedierer – men han siger  naturligviis ikke det sande Sammenhæng høit ud med, thi i saa Fald vilde han dog maaskee gaae Glip af det Jordiske, og i ethvert Tilfælde paa det Vilkaar vilde det vel tabe sin Fortryllelse for ham. Han lader som var Alt i sin Rigtighed med hans ΧstdsChristendoms Forkyndelse, at det er sand ΧstdChristendom.
Men siger han til sig selv, i en Taknemligheds-Følelse mod Gud, da jeg saaledes faaer det Jordiske med, saa skal jeg ogsaa arbeide desto ivrigere og utrætteligere, stræbe at vinde Flere og Flere for ΧstdChristendommen.
Og dette holder han. Med en ganske sjelden Iver og Dygtighed og Udholdenhed forkynder han ΧstdChristendommen gjennem en MskMenneske-Alder eller mere og vinder Mange, Mange for ΧstdChristendommen. Og det rører ham, han vil – og det er oprigtigt meent – saa gjerne vise Gud sin Taknemlighed ved at arbeide ivrigere og ivrigere, vinde Flere og Flere.
Lad os nu gjøre hans Status op. Har den Mand gavnet ΧstdChristendommen? Nei, nei, nei; han har uberegneligt skadet den. Han har nemlig gjort det dobbelt vanskeligt for den sande Forkyndelse, naar den kommer,  at trænge igjennem, den maa vise sig som  latterlig Overdrivelse. Hans usande Forkyndelse har givet Msk.Menneskene Smag paa en Χstd.Christendom uden Forsagelse og at det er lige saa sand Χstd.Christendom som den gamle – saa maa man jo være gal at ville indlade sig med det Gamle. Og jo ivrigere han har forkyndt Sit, jo flere Tusinder han har vundet, kun desto farligere. Det forholder sig nemlig ikke med det Sande saaledes, at den, i en vis Forstand nærmest liggende Falsation (nærmest liggende forsaavidt den har meest Sandt i sig) er en ApproximationApproxamation til det Sande, den nærmeste. Nei, lige det Modsatte, just  den er farligst, og forsaavidt fjernest fra det Sande, spærrer Passagen, gjør det Sande ukjendelig. Det aldeles Fordærvede ligger det Sande nærmere, det vil sige, efter en simplement Slyngel og Hykler er det lettere at faae det Sande gjort kjendeligt end efter en Saadan, der saa anvendte al sin Iver og Nidkjerhed for at faae saa Mange som muligt til at gaae ind paa Sit, og meente derved at vise Taknemlighed mod Gud.
O, dette er i een Forstand saa uhyre MskligtMenneskeligt, i en anden Forstand saa  frygteligt. Det er saa MskligtMenneskeligt at ville slaaesaa lidt af, men saa ogsaa at være desto ivrigere extensivt – og derved skader man allermeest. En saadan ΧstdsChristendoms Forkynder gaaer saa i sin Grav med Ansvaret for sit eget Vedkommende, med Ansvaret for de Tusinder, han, om man saa vil, behøvede for at vise sin Iver og Nidkjerhed, hvem han vandt for ΧstdChristendommen og indbildte, at de vare ΧstneChristne og dette ΧstdChristendom. Endeligen med Ansvaret for det Sandheds-Vidne, der engang skal indsætte den sande Χstd.Christendom, hvis Liv nu vil blive dobbelt piinagtigt.




















Pascal.





HvoHvor er i nyere Tider blevet benyttet som Pascal af Præster og Professorer! Man tager hans Tanker – men at Pascal var Asket, gik med Bodsskjorte og Alt hvad dertil hører,hører – det udelader man. Eller man forklarer det, som et hine Tiders Modermærke, hvilket Intet betyder for os. Fortræffeligt! I alle andre Henseender er Pascal original – kun ikke heri. Men var da Askese det Almdl.Almindelige i hans Tid, eller var den  ikke allerede den Gang længst afskaffet, og just Pascal maatte gjøre det gjældende mods sin Tid.
Men saaledes er det overalt, overalt denne infame, væmmelige  Canibalisme, med hvilken man (som Heliogabal aad Strudse-Hjerner) æder de Afdødes Tanker, Meninger, Yttringer, Stemninger – men deres Liv, deres Charakteer, nei Tak det skal man ikke have Noget af.












Det christeligt at vove.




Al Klogskab ligger i, da aldrig at vove længere ud end at jeg i Kraft  af Forstand kan see, at jeg formaaer det, eller at jeg iikke Kraft af Forstand kanaf beregne at jeg vilvild kunne udholde Lidelsen. Seneca har rigtigt udtrykt det saaledes: at i Forhold til, hvad jeg, hvis det lykkedes, vilde forundres over, at det lykkedes, skal jeg ikke vove, det er for høit.
Men nu det at forsage Verden og hvad Verdens er (hvilket er ΧstdsChristendommens Fordring): hvor i al Verden skal jeg komme til at forsøge paa Sligt, naar Klogskab og Forstand skal være det Afgjørende, om jeg vil og kan eller ikke! Tag ΧstiChristiForudsigelse omForudsigelse,, hvorledes det vilde gaae ham selv og hans Tilhængere og siig saa, hvor i al Verden noget MskMenneske i Kraft af Forstand og Klogskab kunde falde  paa at indlade sig paa Sligt?
Men Sagen er, ΧstdChristendommen er det Ubetingede. Dermed Punktum. Naar Noget er det ubetingede og er Guds Villie og Bud – saa hører al Ansvar for den anden Part i Retning af at bruge Klogskab op, han har blot at lyde. Det er Nonsens: Guds Villie til et MskMenneske, det Ubetingede – og at saa Vedkommende skal klogt overveie, om han tørhan indlade sig paa Sligt, hvilket da ikke behøver at overveies, thi Forstand, Klogskab, Alt raaber af fuld Hals: Det er Galskab at indlade sig paa Sligt.
See derfor forjættede ΧstusChristus  sine Apostle en Aand. Nu ordner Alt sig: Disciplene skal blot lyde, vove – Resten skal Gud nok sørge for, at han skal kunne formaae det, formaae det seierrigt eller formaae at bære det, hvis han segnede under det saaledes at vove.
Men ved det vi ere opdragne i ΧstdChristendom, og vi MskerMennesker have faaet ΧstdommenChristendommen ned mellem os: gjør den slet ikke Indtrykket paa os af det Ubetingede, af »Guds Villie til os«. Vi forholde os til den og dens Fordringer som til ethvert andet Foretagende i Livet, vihv mene, at vi klogt maae beregne, hvor  langt vi tør vove – istedetfor at vi skal vove. See, derfor er det at afdøe og Forsagelse aldeles afskaffet; thi  sandeligen i Kraft af Forstand og Klogskab er det umuligt at beslutte at ville afdøe, det er al Klogskab og Forstand lige stik imod.herunder er slettet En god Side har
















At vi opdrages fra Barn i ΧstdomChristendom




har dog deneen g gode Side, at vi, hvis vi virkelig skulle blive ΧstneChristne, komme til at opleve en Analogie til de med ΧstusChristus Samtidige. De nærede først jordiske  Forventninger, – ogog Χstus saa vendte Alt sig om, og nu blev det Alvor med i Aand og Sandhed at blive ΧstenChristen. Saaledes naar En er fra Barn opdraget i ΧstdChristendom. Barnet tilegner sig Χstd.Christendommen som et jordisk Evangelium – og nu kommer Forfærdelsen for det Msk.Menneske i en senere Alder, naar han skal have Aands Indtrykket af ΧstdChristendommen.





















Om »Hende.«



Mai 1852.




I Løbet af den sidste Deel af 1851 mødte hun mig hver Dag. Det var ved den Tid, naar jeg gik hjem om Formiddagen Kl.Klokken 10 paa lange Linie. Det var præcise paa Klokkeslet; og Stedet blev blot forlagt længere og længere hen paa Veien til Kalkbrænderiet. Hun kom gaaende som fra Kalkbrænderiet.
Jeg har aldrig gaaet et Skridt af min Vei og svingede bestandigt ad Citadels Veien, selv naar detjeg en enkelt Gang traf saa, at hun et Par Skridt længere henne ad Kalkbrænderiesveien kom gaaende, og jeg altsaa vilde have mødtmødt hende, hvis jeg  ikke var svinget af.
Saaledes gik Dag efter Dag. Ulykken er, jeg er saa frygtelig kjendt, og det er saa sjeldent at en eenlig Dame gaaer paa den Tid ad de Veie. Tillige undgik det mig ikke, at et Par af de stadigt Spadserende, der mødte omtrent regelmæssigt til samme Tid og som kjendte os Begge, bleve opmærksomme.
Saa maatte jeg foretage en Forandring. Tillige meente jeg ogsaa det kunde være hende tjenligt; thi dette stadige hver Dag er mattende, hvis hun ellers tænker sig at komme i en Forstaaelse med mig, hvortil jeg da naturligviis maatte fordre hendes  Mands Samtykke.
Saa blev der besluttet, at d.den 31 Dec. skulde være sidste Gang jeg gik paa den Tid ad den Vei.
Det blev ogsaa holdt. Denherover er slettetFre1 Januar 1852 blev min Vei forandret, jeg gik hjemHiem ad Nørreport.
Saaledes gik der en Tid, vi saaes ikke. En Morgen møder hun mig paa Stien ved Søen, hvilken Vei jeg nu pleiede at gaae. Jeg gik ogsaa den næste Dag denne min sædvanlige Vei. Hun var der ikke. For en Forsigtigheds Skyld forandrede jeg dog min Vei fremtidigenFremtidigen og gik ad Farimags-Veien, og gjorde tilsidst Veien hjem ubestemt. Senere mødte jeg hende ikke ved den Tid ad de Veie, det var nu ogsaa gjort vanskeligt, da min  Vei hjem var ubestemt, det var gjort vanskeligt, hvis hun ellers gik ad Stien.
Men hvad skeer? Nogen Tid er gaaet, da møder hun mig en Morgen Kl.Klokken 8 i Alleen udenfor Østerport, ad hvilken Vei jeg hver Morgen gaaer til Kjøbh.
Den næste Dag var hun der dog ikke. Jeg vedblev uforandret at gaae denne min Vei til Byen, som jeg ikke godt kan forandre. Her har  hun saa oftere mødt mig, stundom ogsaa paa Volden, ad hvilken jeg gaaer til Byen. Maaskee er det Tilfælde, maaskee. Jeg kunde ikke forstaae, hvad hun paa den Tid kunde vilde ad den Vei; men som jeg lægger Mærke til Alt, lagde jeg Mærkeogs til, at det især var,  naar det var Østenvind, at hun kom ad den Vei. Saa kunde detjeg jo være, fordi hun ikke kunde taale Østenvinden paa lange Linie. Dog – hun kom ogsaa naar det var Vestenvind.
Saaledes gik Tiden hen, hun saae mig af og til, præcise ved den samme Tid, om Morgenen, og saa om Søndagen i Kirken.
Da kom min Geburtsdag. Ellers erva jeg altid ude paa min Geburtsdag, men jeg var ikke ganske vel. Jeg blev altsaa hjemme, gik som sædvanligt til Byen om Morgenen for at tale med Lægen, da jeg havde betænkt at celebrere min Geburtsdag med noget Nyt, jeg aldrig før har smagt, americansk Olie. Strax udenfor min Dør,  paa Fortouget lige før Alleen møder hun mig. Som det saa ofte gaaer mig i den senere Tid, jeg kan ikke lade være at smile naar jeg kommer til at see hende – ak, hvilken Betydning har hun ikke faaet! – Hun smilede igjen, og derpaa hilsede hun. Jeg gik et Skridt forbi, derpaa tog jeg Hatten af, og gik videre.
Den paafølgende Søndag var jeg i Kirke og hørte Paulli, hun ogsaa. Hun satte sig i Nærheden af det Sted, hvor jeg staaer. Hvad skeer? Paulli prædiker ikke over Evangeliet, men over Epistelen, og den er: al god Gave og al fuldkommen Gave o: s: v:og saa videre.
Idet hun hører disse Ord, vender hun, skjult af Naboen, Hovedet til Side, og et Blik  mod mig, saare inderligt. Jeg saae ubestemt hen for mig.
Til dette Ord knytter sig det første religieuse Indtryk, hun har af mig, og det er den Text, jeg saa stærkt har fremhævet. Egentligen havde jeg ikke troet, at hun erindrede det, skjøndt jeg dog (af Sibbern) veed, at hun har læst de to Taler 1843, hvor denne Text er brugt.
Altsaa i OnsdagsOnd hilser hun mig – og i Dag den Text – og hun er opmærksom. Jeg tilstaaer, ogsaa for mig var det noget Rystende. Pauli havde endt Oplæsningen af Texten. Hun mere sank ned end satte sig ned, saa jeg virkelig blev lidt angest, hvad jeg ener enkelt Gang før er blevet, thiat hun skal f hendes Bevægelse er saa lidenskabelig.
Nu videre. Saa begynder  Pauli. Jeg troer at kjende Pauli temmelig nøie; og uforklarligt, hvor han kunde falde paa en saadan Indledning. Men for hende var den maaskee beregnet. Han begynder: disse Ord, al god Gave o: s: v:og saa videre, de ere »indplantede i vore Hjerter«, ja, min Tilhører, hvis dette Ord skulde rives ud af Dit Hjerte, vilde da ikke Livet have tabt al sitsin Værd for Dig o: s: v:og saa videre
Jeg stod som paa Gløer.
For hende maa det i høi Grad have været overvældende. Jeg har aldrig vexlet et Ord med hende, gaaet min Vei, ikke hendes –hendes, men her var det som en høiere Magt sagde hende, hvad  jeg ikke har kunnet sige.
Kun Gud veed, hvor gjerne jeg pludselig gjorte Plads for hende, som der med Guds Hjælp skal blive gjort Plads for hendes Minde, gjorde Plads for hende i Samtiden. O, det vilde tilfredstille min Stolthed saa overordentligt. Alt, hvad jeg har erhvervet, af Beundring – at overføre dette paa hende, at lade hende blive den Beundrede: ja, i Sandhed, det var Noget for mig.
Men af 17 Grunde lader dette sig ikke gjøre.
Imidlertid, jeg mener, at dette Indtryk var en saadan Hjertestyrkning, at hun nu nok kan holde sig.
Nogle Morgener efter mødte hun mig igjen, men da var Intet at mærke. Ak, hvis hun har tænkt, at nu skulde jeg være Den, der havde hilst hende: jeg kan det ikke. Jeg  er villig til Alt, men jeg maa, hvis der skal gjøres Noget, have hendes Mand skudt imellem. Enten – Eller! Skal jeg indlade mig med hende, saa skal det være efter den største Maalestok, saa vil jeg have det vitterligt for Alle, hende forvandlet til en Triumpherende, som skal faae den fuldeste Opreisning for den Forkleinelse, at jeg slog op med  hende, medens jeg dog forbeholder mig Ret til alvorligen at skjende paa hende for hendes Heftighed i sin Tid.hende.






































Det Extensive det Intensive i ΧstdsChristendoms Forkyndelse.




At der er foregaaet en heel Forandring, en Verdens-Forandring med Χstd.Christendommen fra den Tid, da man bortledte Opmærksomheden fra Inderliggjørelsen i Retning af Charakteer-Omdannelse og rettede Opmærksomheden paa Forandring i det Udvortes, Borttagelse af Livets Tryk o: s: v:og saa videre: er klart. Den successive Fremadskriden i Retning af denne Forandring har bevirket, at nu vel omtrent Χstd.Christendommen slet ikke mere er til.
Paulus skriver: erkan Du kaldet Træl, lad dette ikke bekymre Dig, kan Du blive fri, vælg hellere dette.« Dette er gudd.guddommelig Ophøiethed, ægte christeligt. Men hvad berettigede Apostelen til denne uendelige Ligegyldighed for alt Udvortes? Ganske simpelt, at hans Liv var endnu elendigere end Trællens, at han levede i Armod og dertil i Forfølgelse efter ΧstiChristi Exempel. Saa er man berettiget til at tale saaledes, Talen er saa sand Ophøiethed, Talen langtfra at være oprørende, hvad den sandeligen er, naar En, der selv har alle Livets Goder vil tale saaledes til den Lidende.
DetteDenne var Χstd;Christendom saaledes maa Χstd.Christendommen
egl.egentlig betjenes for at være ΧstdChristendom.
Men saa slog man af paa det at være ΧstenChristen, nu bleve de Rige og Mægtige, der vildetill nyde Livet – de bleve tillige ΧstneChristne. Saa maa der da – maaskee for en Skams Skyld! – gjøres lidt for Slaverne og de Fattige o: s: v:og saa videre
See, her ΧstdommensChristendommensΧstds Depravation.
Og derimellem er det man saadan vakler. De rige og mægtige ΧstneChristne de ville stundom beraabe sig paa Paulus modmed Armoden. Hvilken Uforskammenhed! Ja, naar man som Paulus  selv lever i frivillig Armod, saa kan man tale saa ophøiet til Armoden.
Altsaa eet af To: enten skal den ΧstneChristne leve i lige Vilkaar med den Fattige og Elendige og saa Aands-Opløftelse, eller skal det at være ΧstenChristen kunne forenes med at nyde dette Livliv, saa skal der gjøres mere meget mere for de Fattige og Lidende.
Hvis Χstd.Christendommen bestandigtblev var blevet holdt paa det Intensive, hvis det ikke var blevet Nogennogen tilladt at kalde sig ΧstenChristen, uden at hans Liv udtrykte Lighed med den Elendige (istedetfor  som man i Middelalderen gjorde dette til Kjende paa »overordentlige« ΧstneChristne): ja, saa var Χstd.Christendommen vedblevetblevet at være Verdens Salt, istedetfor at den nu er  rædsomt udvandet i disse Millioner Millioner afMillioner, ΧstneChristne, og gjort ukjendelig i en politiserende Forflygtigelse.Forflygtigelse,












Det Mynsterske.




M. vilde vistnok ikke være utilbøielig til at sige: »for Gud tilstaaer jeg gjerne, at den ΧstdsChristendoms-Forkyndelse, jeg repræsenterer, ingenlunde er betjent som det N. T.Nye testamente fordrer, men i denne fordærvede Verden kan man ikke naae mere, og det er dog altid Noget, og man maa dog til en vis Grad tude med de Ulve man er iblandt.«
MegetFortr godt – men hvorfor  er saa Χstd.Christendommen kommet ind i Verden? Er den ikke kommet ind just for at forbedre Verden. Men naar det, der skal forbedre Verden, betjenes paa samme Maade som alt Andet i Verden: hvad saa? Ja her er Nonsens. Saaledes betjent er Χstd.Christendommen ikke ΧstdChristendom; og ikke blot dette, men det endnu Fordærveligere er, at der fremkogles et Skin som var Χstd.Christendommen med. En Kjøbmand har maaskee heller ikke Lov til at sige: lidt Uredelighed maa jeg forskylde, ellers er det umuligt at være Kjøbmand i denne Verden – men en Kjøbmand mener jo dog idetmindste ikke at repræsentere Det, der just skal gjøre Verden bedre. Men Nonsens, Nonsens, at Det, der skal gjøre Verden bedre, betjenes med samme lurvede Midler som alt Andet.
Dog siger M. maaskee: »ja, skal jeg gjøre det anderledes,  saa vil det komme til at gaae ud over mig.« Meget rigtigt – det at være ΧstenChristen er jo ogsaa just at lide i denne Verden. Vee, Vee, Vee det MskMenneske, der først sagde: ΧstusChristus er død for mig –
     ergo skal jeg nyde Livet. Vee ham; her er Feilsvinget, thi der skulde fra Forsoningen svinges ind i »Efterfølgelsen«. Dette Feilsving er det, der gjentaget af disse utallige Millioner (der er endog Millioner Millioner Præster) har forvirret hele ΧstdChristendommen.












Min Situation.




Da jeg kastede mig mod Pøbel-Literaturen, da stod Gjødvad hos mig og ventede utaalmodigt paa den Artikel, der var den største Tjeneste, der den Gang kunde  gjøres »Fædrelandet«, da de selv erkjendte, at Pøbel-Literaturens Udbredelse var saa uproportioneret, at det at ignorere ikke lodlod sig gjøre. – Saa handlede jeg. – Det virkede ogsaa paa sin Maade –
     – men jeg udsatte mig for »Publikum«, og fra det Øieblik harog Bladet »Fædrelandet« aldrig vidst, at jeg var til, formdl.formodentlig affor Angest for Publikum. – Og saa er Gjødvad min Ven, jeg harseer seet ham Aar efter Aar hver evige Dag, nu lidt sjeldneresenere, og jeg holder virkelig meget af ham. Og dersom jeg da – eller det behøver jeg ikke at sige, det har han oftere talt om: hvorledes Biskop M. behandler mig, at han privat har givet mig Complimenter og officielt forraadt mig: men Redakteuren af »Fædrelandet«
     gjørhar han ikke det Samme? Og dog holder jeg  saa meget af Gjødvad. Men saa forunderligt er det, at efterat det er passeret med Pøbel-Literaturen, og Gjødvad dog nok veed, at jeg seerse
     »Fædrelandets« Adfærd mod mig som den er, saa har senere G. saa smaat pirret ved mig, for om muligt at faae mig til at gjøre et lignende Skridt mod »Flyveposten.« Og havde jeg gjort det, og der paa nogen Maade var blevet Fare for mig: »Fædrelandet« havde atter forraadt mig. Imidlertid kan jeg godt blive ved at holde personligt af G. Men veemodigt er det dog.
Og nu Prof.ProfessorNielsen! Hvor skarpt opdager han ikke det Tvetydige i Biskop Mynsters o: s: v:og saa videre Adfærd mod mig! Men Nielsen gjør selv ganske det Samme, kun endnu tvetydigere. Det seer ud i  Literaturen somLiteraturen, som kæmpede han for min Sag. Men egl.egentlig var det Omstændighederne, der tvang ham til at tilstaae, at han har Sit fra min Literatur. Og skjøndt aftvunget denne Tilstaaelse, er hans Forhold dog væsentligen det: privat at fetere mig – og officielt at forraade mig, for at kunne spille Selvstændig.




















Om »Hende.«




Og hvis det saa var muligt, at jeg turde indsætte hende i hvad Fremtiden skal sikkre hende: saa vilde det dadog blive aldeles misforstaaet af de Samtidige som en slet og ret Retractation.
Sandeligen, paa det Vilkaar vilde hun ikke faae det, om jeg end villigt vilde finde mig i de Andres Misforstaaelse.
Nei, nei! Uskyldigt har hun lidt, hendes Taarer have rørt mig: jeg ønsker at gjøre Alt for at glæde hende! Men Sandhed og Alvor skal der ogsaa være deri, saa skulde jeg indlade mig med hende, det vilde jeg fordre, at hun først og fremmest
     15. Journalen NB25, s. [268], med slutningen af optegnelsen NB25:113 »Om 'Hende.'«
      fandt sig i en streng Irrettesættelse for hvordan hun bar sig ad i sin Tid, naar saa det Hele et Aar eller 1½ Aar efter endte med en ny Forlovelse. Naturligviis kunde jeg ikke vilde, at Andre kom til at see Sagen paa den Maade, men hun maa vide, at jeg i al min Hengivenhed for hende dog seer Sagen ogsaa saaledes.







































Mit Livs Fart.




I frygtelige indre Lidelser blev jeg Forfatter.
Saa var jeg Aar efter Aar Forfatter,Forfatter. leed saa ogsaa for Ideen, foruden hvad jeg udholdt i indre Lidelser.
Da kom 48. Det hjalp. Der kom for mig et Øieblik, da jeg, saligt overvældet, turde sige til mig selv: jeg har forstaaet det Høieste. Sandeligen det forundtes ikke Mange i hver Generation.
Men næsten i samme Øieblik styrtede noget Nyt over mig: det Høieste er jo ikke at forstaae det Høieste men at gjøre det.
Dette havde jeg vel været  opmærksom paa lige fra Begyndelsen, derfor er jeg ogsaa noget Andet end en Forfatter i Almdl.Almindelig Forstand. Men hvad jeg ikke saa klart var opmærksom paa, var, at jeg ved at have Formue og være uafhængig havde lettere ved existentielt at udtrykke det Forstaaede.
Da jeg saa forstod dette, var jeg villig til at erklære mig selv for en Digter, nemlig fordi jeg har haft Formue, hvad der har gjort Handling lettere for mig end for Andre.
Men det kommer igjen: det Høieste er ikke at forstaae det Høieste, men at gjøre det, og vel at mærke med alle Tyngder paa.
Da forstod jeg først ret, at »Naaden« maa anbringes, ellers qvæles et Msk.Menneske i det Øieblik han skal til at begynde.
Men, men, »Naaden« skal dog ikke anbringes for at forhindre Stræben, nei, det kommer igjen: det Høieste er ikke at forstaae det Høieste men at gjøre det.